Der tales meget om ungdommen. Heldigvis. Det skal vi også gøre – men ikke med de sædvanlige fraser om, at ”alting var bedre i gamle dage” eller ”hvad skal det blive til med denne ungdom, de må tage sig sammen.” Vi skal i stedet tage fat på de udfordringer, de unge står overfor i dag og overveje, hvordan vi kan være en hjælpende hånd i deres udvikling og trivsel.

Vi lever i en tidsalder, der er mere kompleks end nogensinde. Den teknologiske udvikling buldrer frem, og den påvirker alle aspekter af vores liv – fra de valg vi træffer i hverdagen, til måden vi arbejder og interagerer med hinanden på.

For de unge er denne udvikling særligt definerende. De står på tærsklen til voksenlivet og skal lære at navigere i en verden, der konstant forandrer sig. De skal træffe valg om uddannelse, karriere, bolig og familie ofte med en følelse af, at mulighederne er uendelige – og at risikoen for at vælge forkert er lige så stor.

Bibliotekerne kan hjælpe

Samtidig ser vi en bekymrende tendens: Flere unge mistrives.

Perfekthedskultur og SoMe-sammenligninger præger deres hverdag, og det har en negativ indflydelse på deres mentale sundhed. Trivselskommissionen er i gang med at undersøge disse forhold, og det er tydeligt, at der er behov for, at vi som samfund gør en indsats for at hjælpe de unge med at håndtere det enorme pres, de oplever.

Men hvordan gør vi det uden at være bedrevidende? Hvordan hjælper vi de unge med at træffe de svære valg, uden at løfte pegefingeren? Her kommer bibliotekerne ind i billedet.

Biblioteket kan være et frirum for refleksion og fordybelse. Det er et sted, hvor man kan søge viden, blive inspireret og udfordre sine egne tanker.

Som KL understregede i sine kulturpolitiske synspunkter fra foråret, har deltagelse i kulturlivet en stor betydning for børns og unges trivsel. Det er her, de unge kan få en pause fra hverdagens krav og forventninger – og finde tid til at være nysgerrige.

Ved at læse kan man træde ind i andre verdener, leve sig ind i andres liv og perspektiver. Det styrker ens evne til empati, en af de vigtigste egenskaber i en tid, hvor individualismen trives. Evnen til at forstå andre hjælper os ikke kun med at blive bedre medmennesker, men også med at forstå os selv.

De unge stiller ofte spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvor hører jeg til? Det er spørgsmål, vi alle kæmper med på et eller andet tidspunkt, men for ungdommen er de altafgørende for at kunne finde fodfæste i en kompleks verden.

Lad biblioteket være den vigtigste medspiller

Biblioteket kan ikke give alle svarene, men det kan give de unge redskaberne til at stille de rigtige spørgsmål og hjælpe dem på vej i deres søgen. Det kan være en hjælp til at skabe sammenhæng i tilværelsen – til at forklare sig selv. Og det at kunne forklare sig selv, sit ståsted og sine valg, er afgørende for at kunne navigere i livet.

Men det kræver, at vi i kommunerne prioriterer bibliotekerne og samarbejder med dem om at styrke deres tilbud. Vi skal se bibliotekerne som en aktiv medspiller i unges liv – et sted, der kan understøtte både deres faglige og personlige udvikling.

Når vi ser frem mod kommunalvalget i 2025, er det værd at tage en debat om, hvordan vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer for de unge. Vi skal turde tale om, hvor de unge føler, at skoen trykker – og vi skal være klar til at vise dem, hvor de kan finde nogle af svarene. Biblioteket er en del af løsningen.

Lad os arbejde for, at de unge får de bedste muligheder for at finde deres vej – med biblioteket som en vigtig medspiller på rejsen.