9 kommuner fik i 2012 mulighed for at blive frikommuner. De har i snart 3 år haft mulighed for at ”lege” med nye og innovative tiltag indenfor 6 udpegede forsøgstemaer, der vedrører kommunernes kerneområder.

Radikale Venstre satte dette forsøg i gang med den forventning, at kommunernes innovationslyst og kreativitet ville blive frisat ved at fjerne mange af de styrende regler på eksempelvis beskæftigelses- og sundhedsområdet.

I tillid til den offentlige sektor har Radikale Venstre nu i tre år i regeringen forsøgt at forenkle og afbureaukratisere regler og bestemmelser – også for kommunerne. Måske er vi ikke altid sluppet lige heldigt fra det, idet fjernelse af en regel er blevet erstattet af indførelse af en anden. Men vi arbejder hele tiden med det mål for øje ikke at regulere alt – ikke at detailstyre alt.

Vi har tillid til, at vi uden kontrol hver især gør vores arbejde så godt som muligt og værner om vores faglighed. Tillid er et nødvendigt vilkår for en god og effektiv offentlig sektor.

Derfor er frikommuneforsøgene helt centrale, når vi om et par år får de første evalueringer af kommunernes meget forskellige forsøg.

Nogle forsøg vil vise helt nye veje at gå; andre forsøg vil sikkert ende som en parentes. Men vi er nødt til at prøve alternative ruter for at sætte nye og bedre standarder, eksempelvis for beskæftigelsesindsatsen.

I Odense, som er en af de ni frikommuner, har man fået mulighed for at fravige de gældende regler på beskæftigelsesområdet ved for eksempel at tilbyde mere individuelle kontaktforløb.

Det betyder blandt andet, at den ledige på dagpenge eller kontanthjælp ikke nødvendigvis skal møde op på jobcentret, men at der kan arrangeres møder andre steder, hvor det kan være relevant. Der skal ikke afholdes et bestemt antal møder med en bestemt frekvens, men det tilrettelægges individuelt efter det skønnede behov. Således har Odense Kommune mulighed for at målrette indsatsen ikke alene efter det individuelle behov, men de kan tage sig af dem, der har det største behov og hvor det giver størst gevinst både for den ledige og for kommunen, mens de ledige, der skønnes at have gode muligheder for selv at skaffe sig job, kan få en større grad af frihed til dette.

Ideen med frikommuneforsøgene var at sikre bedre kvalitet i de offentlige ydelser samtidig med, at regelforenklinger og nye måder at gøre arbejdet på kunne frigøre ressourcer til at give borgerne bedre service. Jeg føler mig overbevist om, at vi hos frikommunerne vil se en række modeller, der opfylder de kriterier.

Man kan altid diskutere, om vi skal endnu længere ud af det spor om frisætning af kommunerne, så hver kommune finder sine egne løsninger på egne individuelle problemstillinger. Dog tror jeg også på, at vidensdeling er vigtig. Det er trods alt ikke alle kommuner, der vil have ressourcerne til selv at gå i spidsen for nytænkningen.

Derfor tror jeg, at vi, når evalueringerne foreligger og erfaringerne fra de cirka 400 godkendte forsøg er delt, vil se en masse løsninger, der kan bruges rundt om i alle kommuner til gavn for alle danskere. Derfor kan en videreførelse af de bedste ideer i de øvrige kommuner også komme på tale.

Leve frikommunernes forsøg!