Det er ved at være tid til, at Folketinget skal behandle den lovgivning, der skal gøre forårets reform af folkeskolen til virkelighed. Sagen er bare den, at lovgivning ikke alene gør det, når reformer skal blive til. Det lader det til, regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har glemt. Folkeskolereformen lægger op til, at lærerne på landets folkeskoler får undervisningskompetencer i deres fag. Og det er sådan set fornuftigt nok.

Problemet er bare, at der ikke er sat penge af til, at eleverne kan blive undervist af en kvalificeret vikar, mens deres lærer bliver efteruddannet.

Reformen har været til heftig debat både i december sidste år, da forslaget til reformen kom, og mens forhandlingerne stod på. Forhåbentlig flammer debatten op igen nu, hvor tingene skal vedtages. Det er jo – desværre fristes jeg til at skrive - flertal for folkeskoleloven og også for finansieringen. Der kan siges meget om finansieringen af reformen, men jeg vil lige henholde mig til et enkelt af flere huller i finansieringen, nemlig den del af det, der skal sikre, at lærere har undervisningskompetence i det fag, de underviser i.

Selvfølgelig er det en god idé at gøre matematiklærere bedre til matematik, og selvfølgelig er det en god idé at musiklærere har undervisningskompetence i musik og ikke bare er gode til at spille guitar. Problemet er, at der kun er sat 1 milliard kroner af til at gennemføre dette løft. Det er måske lige akkurat nok til selve efteruddannelsen af lærerne, men eleverne skal jo ikke have fri, mens deres lærer er på efteruddannelse. De skal stadig have undervisning. Og danske elever er sådan set i forvejen gået glip af ret meget undervisning på grund af lockouten i foråret. Jeg mener, at eleverne har ret til den undervisning, og derfor undrer det mig, at man ikke har sat penge af til vikardækningen.

Den manglende afsættelse af særskilte ressourcer til at sikre vikardækningen lægger op til, at disse midler skal findes indenfor kommunernes normale lønbudget. Der er derfor en markant risiko for, at kun en ganske lille del af det fravær på grund af efteruddannelse, som folkeskolen vil opleve frem til 2020, vil blive dækket af vikarer. Dette vil medføre en ringere kvalitet for eleverne og af undervisningen.

Der er behov for en fokuseret indsats for at sikre kvalificeret vikardækning af timerne for lærere på efteruddannelse, hvis eleverne i perioden frem til 2020 ikke skal opleve tab af kvalitet i undervisningen. Der vil være et behov svarende til cirka 1285 årsværk per år frem til 2020.

Derfor foreslår vi i Enhedslisten, at regeringen afsætter en særlig pulje til jobrotation på folkeskoleområdet frem til 2020. Det skal sikre, at det er uddannede lærere, der varetager vikardækningen. Det vil samtidig have en markant beskæftigelsesmæssigt gavnlig effekt, da der de seneste år har været og fortsat er massive problemer med ikke mindst dimittendledighed blandt lærere. Med en jobrotationspulje og det store behov, reformens krav om efteruddannelse vil skabe, vil der være en oplagt mulighed for, at de ledige dimittender kan komme ind og få noget undervisningserfaring.

På den måde svigter vi ikke eleverne, og vi sikrer, at der kommer flere i job. Og ikke mindst sikrer vi, at det ikke er andre steder i kommunernes trængte budgetter, der skal findes penge til at betale for den folkeskolereform, som regeringen glemte at sætte penge af til.