Danmark er et fantastisk samfund. Jeg priser mig lykkelig over at være født og opvokset lige præcis her. Velstand, frisind og kulturel sammenhængskraft har gjort Danmark stærkt og danskerne til verdens lykkeligste folkefærd. Men det bliver vi ikke nødvendigvis ved med at være. For tiden, hvor vi per  automatik var klogere end kineserne, smartere end tyskerne og rigere end svenskerne, er endegyldigt forbi. Fremtiden byder på udfordringer og muligheder, der kræver visionære politiske beslutninger, hvis Danmark skal bevare og udbygge sin internationale førerposition.

Hvor stiller det så Danmark? Og hvordan skal vores samfund så se ud om 50 år, hvis vi stadig vil smykke os med titlen som verdens lykkeligste folkefærd? Jeg tror, vi skal rykke os på tre afgørende parametre: Forbuddene hober sig op i Danmark. De sidste mange år er der blevet brugt uendelige ressourcer på at fortælle os danskere, hvordan vi skal leve vores liv. Parolen synes at være, at vi skal indtage færre chips, burgere og dåseøl, mens speltboller, kildevand og crossfit bare er sagen for os alle. Derfor har det ikke skortet på forbudsforslag: Alt fra ølsalg til 17-årige over det naturlige stof akrylamid til rygning i traktorer er blevet foreslået forbudt. Denne tendens er udtryk for politikernes grundlæggende mistillid til befolkningen. De tror simpelthen ikke på, at vi godt kan træffe vores egne valg. I fremtiden skal vi en anden vej.

Vi skal give danskerne mere frihed til at vælge selv – også selvom de vælger dumt. At voksne myndige danskere frit kan vælge, hvordan de vil leve deres liv, skal derfor være en grundsøjle i fremtidens Danmark.

Vi bliver nødt til at indse, at arbejdspladserne og velstanden ikke automatisk søger mod Danmark. Globaliseringen har gjort det lettere at flytte arbejdspladser til udlandet. Derfor er er der brug for et fundamentalt opgør med den måde, vi tænker konkurrenceevne på i dag.

Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med at behandle virksomhederne, som var de til besvær, og i stedet behandle dem som kunder i butikken. Vi skal strenge os an for at yde en service, vi kan være bekendt, og tilbyde et omkostningsniveau, der kan konkurrere med omverdenen. Derudover skal vi indse, at vi bliver nødt til også for fremtiden at være et produktionsland. Kun et fåtal af landene har genem verdenshistorien overlevet uden at producere varer, de kan sælge, så ideen om, at vi kun skal leve af smarte ideer og luftige PowerPoint-præsentationer, holder ingen steder. At vi værdsætter og plejer vores virksomheder, skal derfor være en grundsøjle i fremtidens Danmark.

Alt for mange danskere er i dag på passiv forsørgelse. Det er et stort økonomisk problem, men det burde også give moralske kvababbelser, for hvilket samfund tillader så mange mennesker at være ekskluderet fra arbejdsmarkedets fællesskab? Og hvorfor er det blevet mere legitimt at kræve offentlig forsørgelse fra det ansigtsløse fællesskab end at spørge sine nærmeste om hjælp? Vi må desværre konstatere, at næstekærligheden i alt for høj grad er blevet deponeret på kommunekontoret og at det personlige ansvar er under pres. Den udvikling skal stoppes. Selvforsørgelse burde være et princip, vi kunne stå sammen om på tværs af politiske forskelle.

At man har et naturligt ansvar for at tage sig af sig selv og sine nærmeste skal derfor være en grundsøjle i fremtidens Danmark.