Frank Jensen fik et sviende nederlag i slaget om at få indført enhedsforvaltning i København, men nu tager han stærk revanche. I sin præ-valgkampagne fører han sig frem, som om han suverænt var borgmester for alle kroge i byen. Kampagnen er bygget op om at fortælle københavnerne om den perlerække af resultater, som Frank Jensen har leveret til københavnerne i indeværende valgperiode lige fra at skaffe arbejdspladser, fodboldbaner og institutionspladser til bedre forhold til erhvervslivet. 

En del på Rådhuset går og vrisser over, at Frank Jensen tager æren for en masse ting, som han hverken selv har opfundet eller kæmpet for at føre ud i virkeligheden. En vrissen, som man i Frank Jensen-lejren ikke kan være utilfreds med, da den viser, at de anerkender præmissen om, at der er kommet mange politiske resultater med Frank Jensen som overborgmester.

Og i en tid, hvor alle, der bærer et socialdemokratisk logo ellers bliver beskyldt for løftebrud, er det ikke noget tosset billede, Frank Jensen får tegnet af sig selv. Der skal heller ikke herske tvivl om, at Københavneri i Kommunen ligger et stykke fra den gennemsnitlige mening på rådhusgangene, når det gælder en generel bedømmelse af Frank Jensens nye kampagne.

Det er en kampagne, der både i indhold, form og eksekvering fungerer godt. Alene det at komme med en gennemarbejdet og omfattende prækampagne på dette tidspunkt er god timing.

Det er på denne side af sommerferien, der er plads til at fortælle om egne politiske resultater, uden det bliver opfattet som rent valgflæsk. Det er også nu, at Frank Jensen skal lægge de sten, han skal træde på i valgkampen til efteråret. Og at han nu får primet med en resultatkampagne, gør det langt sværere for de borgerlige at angribe ham for løftebrud i selve valgkampen. 

God grundtone

Andre plusser ved kampagnen er, at der bliver gjort brug af mange kommunikationskanaler til at ramme målgruppen. Og da det er travle københavnere, der færdes i en hverdag med megen kommunikationsstøj, er det ikke tosset, at kampagnens budskaber udover det traditionelle kampagnemateriale også sættes i spil på outdoor, sociale medier, ved personliggjort kommunikation og ved en målrettet PR-indsats i lokale og landsdækkende medier.

Flere af kampagnens budskaber har også fået fin omtale i medierne, hvor blandt andet Frank Jensens omdiskuterede valgløfte om børnepasning tæt på eget hjem fik en flot forside i Politiken. Det er ikke tit, at det lykkes at spinne en positiv, politisk nyhed på en avisforside – så også den del af kampagnen er veludført. Og spinnet bliver ikke dårligere af, at Jensen kan komme af sted med 'ingen kommentar'-strategien til samme avis, når det handler om den negative historie om Metro-støj.

Men også grundtonen i kampagnen fungerer fint. Set fra oven kan en valgkampagne være skåret over to skabeloner: Den kan være bygget op om 'tid til forandring' eller lægge op til, at det går OK, men at der stadig er ting, der skal nås. Jensens kampagne tilhører den sidste kategori. Han forsøger at skabe en stemning af, at der er opnået mange ting, men at der stadig er en del, der skal gøres, så hans arbejde er ikke færdigt. 

Den jyske frelser

Sloganet i kampagnen 'lad os ordne det!' er der flere, der griner ad i kommunen. Nogle mener, der er for meget Byggemand Bob over det, og andre mener, det er for jysk. Selvom Københavneri i Kommunen må indrømme, at netværket af jyske byggemænd Bob'er bliver aktiveret stort set hver gang, der er praktiske udfordringer, der skal løses, er der alligevel nogle mislyde ved sloganet. Først og fremmest flugter det dårligt med Socialdemokraternes megen snak om fællesskab.

Det er vel i lige så høj grad byens pædagoger, erhvervsfolk, bygningsarbejdere og så videre, der er skyld i de resultater, som Frank Jensen praler med – han ordner vel ikke det hele alene!

Sloganet indeholder også noget signalforvirring, fordi 'os'et i kampagnen henviser til Socialdemokraterne, men kampagnen er udelukkende bygget på brandet Frank Jensen. Så det retvisende slogan skulle faktisk havde været 'lad mig ordne det!', men så var der alligevel nok gået for meget Charles Ingalls (faren fra serien 'Det Lille Hus på Prærien') i den.

Men samlet set er overborgmesterens præ-valgkamp vellykket, og den viser, at Jensen-lejren er oppe i gear og har et overskud, som ikke er til at få øje på hos de andre partiledere. Derudover er kampagnen også fornuftig priming frem mod valget.