Den 1. januar 2023 trådte en ny lovgivning i kraft, der har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i toppen af de største private virksomheder og hele den offentlige sektor.

Lovgivningen forpligter ca. 2.400 private virksomheder og mange offentlige institutioner til at udarbejde en politik og opstille måltal for fordelingen af mænd og kvinder i både bestyrelser og de øverste ledelseslag.

I de senere år har der været en betydelig opmærksomhed på, at det går for langsomt med ligestillingen i de danske bestyrelser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 81 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de store erhvervsvirksomheder (med flere end 250 beskæftigede) var mænd i 2021. Det vil sige at der er en kønsbalance, som ligger langt fra DI’s mål om, at 40 pct. af medlemmerne skal være kvinder.

Men hvordan ser tallene ud for bestyrelserne i de kommunale selskaber?

Stor kommunal skævhed

Bedømt ud fra en stikprøve blandt 30 af de største kommunalt ejede forsyningsselskaber i marts/april 2023 ser det ikke godt ud Stikprøven viser, at 74 pct. af bestyrelsesmedlemmerne er mænd, mens 26 pct. er kvinder. Ser man udelukkende på fordelingen for bestyrelsesformænd, så er 80 pct. mænd og 20 pct. kvinder. 

Hvis man tager udgangspunkt i en målsætning om mindst 40 pct. kvinder i bestyrelsen, så er det kun fem ud af de 30 selskaber (17 pct.), der lever op til måltallet, mens tre selskaber (10 pct.) slet ikke har kvinder i bestyrelsen. 

En endnu større skævhed gør sig gældende blandt de største kommunalt ejede havne. Her viser en stikprøve på 20 havne, at 82 pct. af bestyrelsesmedlemmerne er mænd, mens kun 18 pct. er kvinder. Fordelingen er ligeledes meget skæv, når man udelukkende ser på bestyrelsesformænd. Her er 90 pct. mænd og 10 pct. kvinder. 

Hertil kommer, at kun 1 ud af de 20 havnebestyrelser (5 pct.) har mere end 40 pct. kvindelige medlemmer og at 6 af bestyrelserne (30 pct.) kun består af mænd.

Forretningsproblem

Set i forhold til den nye lovgivning har de kommunalt ejede selskaber en åbenlys udfordring. 

Udfordringen er ikke blot af ligestillingsmæssig og demokratisk karakter. Selvfølgelig er det vigtigt, at bestyrelserne i de kommunale selskaber afspejler det omgivende samfund og at der alene af den grund bør være flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Men som blandt andre den amerikanske professor Joan C. Williams har vist, så er manglende diversitet også et forretningsproblem, fordi det reducerer et selskabs brug af sin mulige talentmasse. 

Det gælder i høj grad for de kommunale selskaber, der i disse år møder en ny virkelighed med mange forskellige former for pres og behov for at træffe forretningskritiske beslutninger i en tiltagende kompleks verden: Geopolitiske ændringer, markedsturbulens, krav om grøn omstilling, fokus på social og etisk bæredygtighed, nye teknologier, behov for finansiel risikostyring, nye krav i forhold til cybersikkerhed, rekrutteringsudfordringer og ønsker om mere åbenhed og dialog.

Det betyder, at det omverdensbillede, som bestyrelserne skal træffe beslutninger ind i, er ændret markant. Og forandringerne bliver kun større fremover. Hverken selskaberne eller vores samfund som helhed har derfor råd til, at kompetencer og viden i alle grupper af befolkningen ikke kommer fuldt ud i spil i bestyrelseslokalerne.

Aktivt ejerskab er en nødvendighed 

Den nye lovgivning og den nye virkelighed gør det mere nødvendigt end nogensinde før med ejere og bestyrelser, der har et skarpt øje for, hvordan de begge kan bidrage til kønsbalancen i de kommunale selskaber. Samtidig skal ejerne også tage hensyn til blandt andet den politiske repræsentation, større aldersspredning og behovet for dyb faglig viden på strategiske nøgleområder som digitalisering, ny teknologi og bæredygtighed. 

For at give en bestyrelse de bedste muligheder for at lykkes, så kræver det, at de kommunale ejere aktivt formulerer en ejerstrategi for selskabet med klare forventninger, mål og politiske værdier, som bestyrelsen kan tage bestik af. Desuden er der behov for, at ejerne tager initiativ til at sikre en løbende dialog med bestyrelsen, så begge parter har kendskab til og respekt for hinandens arbejdsvilkår og succesmål.

I takt med de nye krav til selskaberne kan det også blive nødvendigt, at ejerne bruger tiden frem mod KV25 og de kommunale konstitueringer til at overveje, om der skal ske mere grundlæggende ændringer af bestyrelsessammensætningen i selskaberne. Det kan skabe rum for både at styrke diversiteten og få flere medlemmer med særlige strategiske kompetencer ind i bestyrelserne.