Hvor mange flere skal ikke kunne gennemføre deres uddannelse, fordi vi ikke er villige til at stå sammen og løse problemet for de elever, der mangler en elevplads? Hvor mange flere elever skal gå frustreret rundt i skolepraktikken, og vente på den elevplads, som de så inderligt ønsker? Hvem er det, som står med problemet? Er det eleven selv eller virksomhederne? For om ikke særlig lang tid står vi med det problem, at vi næsten ikke har noget faglært arbejdskraft. Vi har brug for, at I – lokalpolitikerne – tager ansvar for vores alles fremtid og tager de store skridt for at forbedre lære- og elevpladssituationen.

Lige nu står der 11.000 unge som mangler enten lære- eller elevplads, og desværre er det ikke et nyt billede. Mange af disse elever er HG’ere. I flere år har vi med forstørrelsesglas og kikkert ledt efter elevpladserne, men de er svære at finde og endnu sværere at få fat i.

Hvad sker der med de unge, som aldrig finder sig en elevplads? De kommer i skolepraktik, som slet ikke er det samme – det er bare mere skole. Mange elever som tager en HG får et boost i deres selvtillid, fordi de endelig har fundet noget, de virkelig er gode til og brænder for. Men når de ender i skolepraktik eller uden elevplads, mister de motivationen for uddannelsen og ender på en anden uddannelse, som ikke havde første prioritet. Er det, hvad vi ønsker? Var planen ikke at have den bedst uddannede generation nogensinde? For at få den bedst uddannede generation, så skal eleverne have motivationen med sig, og det får de ikke, når de bliver tvunget ind på uddannelser, de ikke vil have.

I sommeren 2016 vil ikke blot en årgang HG’ere færdiggøre deres grundforløb og begynde elevpladsjagten, det er nemlig både det første hold EUX’ere, første hold med elever fra den 1-årrige HG, og sidste hold fra den 2-årige HG. Dette stiller os – både som unge og som samfund – i en sårbar situation, hvor vi skal konkurrere endnu hårdere mod hinanden om de få elevpladser, der er.

Som EUX-elev var meningen oprindeligt, at man ville få flere muligheder, fordi man både bliver faglært og får adgang til de videregående uddannelser. Men når vi mangler elevpladser, kan EUX’en vende omvendt, og give samfundet flere muligheder for at tvinge elever til andre uddannelser. Hvis ikke de kommende EUX-elever skal blive tvunget til at tage en videregående uddannelse, behøver vi en markant øget indsats for flere elevpladser. Det er både de offentlige institutioner og virksomhedernes ansvar, at få dette til at ske. Men det offentlige spiller en dobbelt rolle: Først og fremmest skal offentlige institutioner selv tage lærlinge og elever, men I har også et ansvar, for at skabe elevpladser i det private. Det skal blandt andet ske gennem et øget elevoptag i kommunerne og sociale klausuler med kædeansvar.

Vi spørger Jer nu én gang til: Hvor mange flere? Hvor mange flere unge skal se deres drømme briste, fordi de ikke kan få en elevplads?

Hvis nu, at vi lover at kæmpe for verdens bedste handelsuddannelser, vil I så love ikke at lade ungdommen i stikken, men i stedet løse lærer- og elevpladsmanglen?