Europa trænger til en renæssance i dansk politik. Aldrig har EU haft større betydning for dansk lovgivning og samfundsudvikling, men her snart 25 år efter Berlinmurens fald kan man desværre iagttage en vis træthed overfor EU og europæiske spørgsmål blandt de politiske partier og embedsmænd.

Hvor ambitiøse unge DJØF´ere tidligere stod i kø for at tage concours-prøven og få ansættelse i EU-institutionerne, har vi de senere år set færre ansøgninger. Danske toppolitikere kæmper heller ikke for at få en plads i Europa-Parlamentet, og det var symptomatisk, at Ellen Trane Nørby nærmest blev udkommanderet til at stille op som Venstres spidskandidat til EP-valget 2014. Trane Nørby ‘slap’ dog, fordi hun blev gravid - og det giver hende ifølge den herskende opfattelse bedre muligheder for en ministerpost. Men er det sandt, at Europa-Parlamentet mere er en aftrædelsespost end en karrierevej? Fødevareminister Dan Jørgensen blev fløjet ind fra EP, uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen er tidligere radikal spidskandidat til EP-valget, og statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde selv karriere via EP. Europa-Parlamentet burde være langt mere attraktivt for ambitiøse politikere, da det nu har fået meget stor indflydelse. Det virker mærkeligt, at der ikke er flere danske politikere, som drømmer om at præge fremtidens udvikling i hjertet af EU.

Medierne glemmer EU

Måske er det et udtryk for, at det er lettere at komme i medierne og få opmærksomhed på hjemmebanen i Danmark? Medierne har skåret ned på antallet af EU-korrespondenter og opprioriteret dækningen af nationalstatens politiske spil på Christiansborg. Det er blevet til tv-shows og hanekampe i bedste sendetid. Så hvem kan egentlig fortænke danske politikere i at flokkes om den danske honningkrukke?

Sådan burde det ikke være. Vi danskere elsker at rejse rundt i Europa, spiser europæiske fødevarer som aldrig før og sidder klinet foran skærmen til Eurovision Song Contest. Mere end syv ud af ti danskere føler sig som borgere i Den Europæiske Union, viser meningsmålinger. Selvom et flertal af vælgerne vil bevare de gamle EU-forbehold, så har det store flertal af danskere en pragmatisk og positiv erkendelse af, at EU er kommet for at blive.

62 procent af danskerne mener, at det er meget godt eller godt for Danmark at være med i EU, mens kun 23 procent siger, at det er dårligt eller meget dårligt. Det viste en meningsmåling fra Tænketanken Europa, som også dokumenterede, at et flertal af danskerne - 52 procent - mener, at der for lidt fokus på EU-politik i medierne.

Særlig dansk realisme

Det giver grund til optimisme. Et stort flertal af danskerne ved godt, at det ikke nytter at forskanse sig. Danmark har historisk set været en nation af søfarende og handelsfolk, og det ligger dybt i vores nationale DNA, hvilket er en fordel i en stadig mere europæisk og globaliseret økonomi. Selvom der i perioder af vores historie har været bølger af stærk hjemstavnslængsel og politisk-kulturel nationalisme, så har det internationale udsyn stået stærkere til sidst. Det er udtryk for en særlig dansk realisme. Vi er en småstat, der godt ved, at vi ikke kan klare os selv, når det kommer til stykket.

En række af de største udfordringer, vi slås med, kan kun løses, hvis vi også tænker Europa med i ligningen. Danske virksomheder eksporterer for over 600 milliarder kroner til de andre EU-lande, og en stor del af vores fremtidige velstand og velfærd afhænger af, at EU´s indre marked og institutioner er velfungerende. Synker Europa til bunds i det globale velstandskapløb, bliver vi fattigere. De globale klimaforandringer og jagten på fremtidens energiløsninger stiller krav om øget samarbejde, og Danmark har stærke spidskompetencer, der kan hjælpe Europa til at gennemføre den store omstilling, der venter.

EU slås endnu med at komme fri af den globale finanskrises efterdønninger. Reformpresset er tårnhøjt, og man bør ikke undervurdere udfordringerne i den omstilling, der er undervejs. Det er en svær og krævende opgave, hvor politikere og embedsmænd må tænke nyt og ikke bare kan forlade sig på business-as-usual. Der vil også opstå situationer, hvor folkestemningen bliver sat i Goldman Sachs-agtige svingninger, og bekymringerne tager overhånd.

EU bliver syndebuk

De seneste debatter om den såkaldte ‘velfærdsturisme’ og SU til udenlandske studerende har for eksempel været præget af hurtige rygmarvsreflekser, hvor EU er hængt ud som den store syndebuk. Det er vigtigt at få en mere seriøs debat. Indtil nu tyder intet på, at østarbejdere rejser til Danmark for at misbruge velfærdsordninger. Rent økonomisk ser det ud til, at østarbejderne er en ‘overskudsforretning’ for Danmark. Man bør ikke undervurdere, at der eksisterer en vis bekymring i dele af den danske befolkning, der er bange for, at den danske velfærdsmodel ikke kan klare konkurrencepresset. Men hvad er fakta? Det indre marked har økonomisk set været en motor for velstanden og velfærden i Danmark, og det store flertal af danskerne vil bevare disse fordele. I stedet for at bruge enkeltsager til at skose EU bør vi i Danmark føre en seriøs debat om, hvordan vi fornyer og udvikler vores velfærdsmodel, så den bedre passer til de nye udfordringer i EU og den globale økonomi. I EU er der mange ting, der kan gøres smartere, men sådan er det jo også i nationalstaten! Vi trænger til at føre en mere åbenhjertig debat om, hvordan vi vil indrette vores samfund i fremtiden, i stedet for konstant at fremmane spøgelser eller gøre de fremmede og EU til syndebukke for vores egne undladelsessynder.