Hvad har en motorvej på Sjælland, et plejehjem i Gredstedbro og et sygehus i Helsingør med hinanden at gøre? Jo, alle har de været omdrejningspunkter for enkeltpolitikeres konflikt med deres parti her i foråret. I alle tre tilfælde de to store borgmesterpartier, Venstre og Socialdemokraterne, som på den måde får lidt ekstra spot på rummelighed eller mangel på samme.

Hvad angår plejehjemmet i Gredstedbro ved Esbjerg, så har byrådets lukning heraf givet dønninger i både V og S. Gruppeformand Bjarne Steiner (V) besluttede først at afslutte 20 år i politik, da hans hjemegn gav ham den kolde skulder oven på lukningen. Mens Steiner holdt partidisciplinen, men havde det svært med den personlige konsekvens, valgte Karsten Uno Petersen (S) offentligt at markere sig imod sit parti – og det gav knubs. Uno er en af de regionspolitikere, der gerne vil benytte sig af partiets nye syn på dobbeltmandater og også stille op til byrådet. Men det er der ikke blevet noget af. Fællesledelsen i Esbjerg havde sagt ja, men at han ikke ville bakke op om plejehjemslukningen, blev betragtet som et uacceptabelt soloridt, og det endte med et nej.

At det kan koste dyrt at indtage et særstandpunkt, fandt en anden S-veteran i den anden ende af landet ud af, da han holdt med folk i nærområdet frem for partifællerne i regionsrådet: Peter Kay Mortensen, der har kæmpet for, at Helsingør Hospital skulle bevares, indtil der bygges et nyt supersygehus i Hillerød. Han røg ved den interne opstilling pludselig ned på tredjesidstepladsen, hvad hans kredsformand kaldte, at 'klassens uartige dreng bliver straffet'. Hun syntes blot, at Peter Kay var solidarisk med sin egen kreds og efterlyste respekt for, at en politiker arbejder for borgernes synspunkter.

Ingen af de to, der begge har solide poster for parti og bevægelse, har dog valgt at forlade S af den grund. Der står også en del på spil. Peter Kay er formand for LO København og sås blandt andet på scenen 1. maj i Fælledparken, hvor han forsøgte at dysse råbekoret ned under Frank Jensens tale. Og Karsten Uno er efter mange år som regionalpolitiker i EU-sammenhænge blevet præsident for social- og sundhedskomiteen i de europæiske regioner. En idé om at stille op til KV13 i Esbjerg på en alternativ S-liste er indtil videre ikke blevet til meget andet end en opblusset modsætning mellem partiforeninger i by og opland.

Netop den forskel – at man meget vel kan se forskelligt på både skolestruktur og vejføringer alt efter, om man kommer fra et mindre lokalsamfund eller det større bysamfund – har i det andet store borgmesterparti gennem årene betydet flere V-lister på stemmesedlen.

Men også i Venstre – med en mere decentral tradition end de mere centralistiske Socialdemokrater – er der grænser for særstandpunkter. Det fik medlem gennem 18 år Peter Mortensen at føle, da borgmesterkandidat i Næstved, Karsten Nonbo, ikke kunne leve med, at han ikke klappede i hænderne over en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede. Mortensen skulle ændre opfattelse og melde det ud på Facebook, men han valgte i stedet at protestere mod at få dikteret, hvad han skulle mene, og barsler nu med en ny partidannelse.

Mens Lars Løkke i disse dage tumler lidt med, hvad der er henholdsvis en holdning og et standpunkt, og hvilke det er okay at skifte ud hvornår, kunne partierne på lokalt plan i denne uge måske overveje de betingelser, man giver folk med særstandpunkter. Mit gæt er, at de er kommet for at blive. :