I en time og 14 minutter ligger en 19-årig ung handicappet mand og råber på hjælp. Flere gange er der tale om desperate skrig, når den unge mand, som ligger alene i sin seng på bostedet Odinsgård i Vojens, forgæves forsøger at få kontakt til personalet. 

I lejligheden har Operation X efter aftale med den unge mands mor installeret en skjult mikrofon, som optager hele forløbet, og som præsenteres i Operation X-dokumentaren Nødråb i Natten. 

Da Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Social og Sundhed i Haderslev Kommune, første gang kontaktes af TV2 og informeres om de skjulte optagelser på Odinsgård, ved han kun, at der er lydoptagelser med episoder, som TV2’s eksperter kalder omsorgssvigt. 

- Det giver selvfølgelig anledning til mange spørgsmål. Det er et puslespil, hvor du kun kender til én af brikkerne, fortæller han. 

Hurtigt får kommunen etableret en stab, der skal håndtere situationen, og man tilknytter et advokatfirma til at gennemgå sagen.

Først en uge efter får kommunen ifølge Rolf Dalsgaard Johansen adgang til lydoptagelserne, hvorefter man kan begynde at danne sig et overblik. Desuden får man identificeret en medarbejder, som indgår i fem af de syv optagelser, og vedkommende bliver taget ud af vagtplanerne og har siden selv sagt op. 

Næste skridt bliver at tage hånd om de resterende ansatte på Odinsgård, hvor man blandt andet arrangerer en fælles afspilning af lydfilerne med HR, tillidsrepræsentanter og en krisepsykolog. 

- De ansatte ved i første omgang kun, at det er skjulte optagelser, men kender ikke omfanget. Det skaber en enorm organisatorisk utryghed og paranoia, om man måske har sagt noget, der kunne misforstås, eller handlet på en måde, der er taget ud af kontekst, forklarer Rolf Dalsgaard Johansen. 

Derudover arrangerer kommunen samtaler med pårørende om dokumentaren og fremtiden for Odinsgård, ligesom der åbnes for muligheden for at skifte plejested, hvis man ikke længere har tillid til bostedet.

Ingen vej tilbage 

Udfordringerne på Odinsgård har længe været kendt i kommunen. Undervejs har man forsøgt at håndtere situationen med en række initiativer og genopretningsplaner, men Operation X-afsløringerne har gjort det klart, at man ikke er lykkedes, mener Lene Bierbaum (V), formand for Social- og Handi-cap-udvalget. 

- De initiativer, vi har forsøgt os med, har ikke løst problemerne. Derfor er vi nødt til at gøre noget radikalt anderledes, siger hun. 

Et overblik over initiativer i perioden 2021-2023 viser, at kommunen blandt andet har bestilt eksterne rapporter, oprettet en følgegruppe, skiftet leder, tilknyttet krisepsykolog på grund af arbejdsmiljøet, fået tilføjet ekstra økonomiske midler, afsat ekstra timer til borgere, udarbejdet en genopretningsplan, oprettet en ny teamleder-stilling og sendt alle medarbejdere på kursus i “magt, etik og omsorg”. 

Trods initiativer og genopretningsplaner mener Lene Bierbaum, at man politisk har fejlet i den store sammenhæng. 

- Vi er ikke lykkedes med at skabe de forandringer, vi politisk havde ønsket, erkender hun.  

Derfor har udvalget besluttet, at Odinsgård skal afvikles i sin nuværende form. 

- Vi er meget bevidste om, at det ikke må blive en symbolsk handling med gammel vin på nye flasker. Der er brug for radikale forandringer, siger Rolf Dalsgaard Johansen. 

Hvordan det nye bosted kommer til at se ud, skal drøftes med blandt andre pårørende, som får mulighed for at sætte ord på det bosted, de drømmer om. Det skal være med til at sikre, at borgerne igen får tillid til det kommunale tilbud. 

- Det er et forsøg på at række ud og vise, at vi lytter til deres ønsker og behov. I sidste ende er det op til dem, om de har tillid til os. Vi kan kun have fokus på det, vi selv kan gøre, og så må tiden vise, om vi kan genvinde tilliden, siger Rolf Dalsgaard Johansen. 

Kongsgårdens genrejsning

Odinsgårds historie er langt fra unik. I 2020 kunne TV2-dokumentaren Plejehjemmene bag facaden afdække omsorgssvigt og “umenneskelig” behandling af en 90-årig dement kvinde på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune ved hjælp af skjult kamera. To plejere er efterfølgende blevet tiltalt for grov forsømmelse.

Efter at kommunen blev bekendt med optagelserne, blev Susanne Larsen hentet ind som ny forstander. Hun har i flere tilfælde fungeret som en form for brandslukker og genopretningsspecialist for plejehjem i Aarhus Kommune. 

- Det var en fordel, at jeg kom udefra, da jeg ret hurtigt kunne sætte en retning for, hvordan vi skulle fremad, fortæller hun. 

Det var dog ikke nemt at overtage en medarbejdergruppe, som var hårdt ramt af optagelserne og tvivlede på deres egen faglighed, mens medierne nærmest dagligt stod i døren. 

- De ansatte skammede sig over, hvad der var sket på deres arbejdsplads. De ønskede ikke at fortælle, hvor de arbejdede, fortæller Susanne Larsen.

Kongsgården var “Danmarks mest upopulære plejehjem”, og både ansatte og ledere modtog trusler fra vrede borgere. Da man noget tid efter udsendelsen ville købe et brugt billiardbord til beboerne af en privat, nægtede vedkommende at sælge bordet til Kongsgården. 

I dag er situationen en helt anden, fortæller forstander Anette Sindberg. I dag vil de ansatte igen gerne fortælle, hvor de arbejder. 

Kulturbærer til det bedre

Særligt tre faktorer har været afgørende for, at Kongsgården i dag er et bedre sted, påpeger Anette Sindberg og Susanne Larsen. 

Det første er faglighed, hvor man gennem rekruttering, et tæt samarbejde med huslæge og kompetenceudvikling har højnet det faglige niveau. Det betyder ikke kun en bedre pleje, men fagligheden fungerer også som et værn mod den forråelse, som blev udstillet i dokumentaren. 

Dernæst har man sikret en struktur både i forhold til rollefordeling, arbejdsgange og ledelse, men også i forhold til brugen af data, hvor man holder øje med blandt andet økonomi, faglighed og fravær. 

- Vi kan fange problemer i tide og er nu på forkant med udviklingen, fortæller Anette Sind-berg. 

Den sidste faktor har været en mere nærværende ledelse, hvilket Anette Sindberg selv fremhæver som måske det vigtigste i processen: 

- Både borgere, pårørende og medarbejdere skal føle sig set og hørt i hverdagen og fornemme, at vi er til stede der, hvor det er nødvendigt. Det er også en ledelse, som sætter nogle tydelige rammer, siger hun og tilføjer: 

- En nærværende ledelse er virkelig guld værd. Man kan som leder høre enhver mislyd, når man sidder med rundt omkring. 

Ledelsen kan dog ikke klare det hele. På Kongsgården har Anette Sindberg en række erfarne ansatte, som agerer kulturbærere, når hun ikke selv kan være til stede, og som ledelsen kan arbejde igennem:

- Man skal have nogen, der kan bære kulturen på den måde, vi gerne vil have den, og som man som ledelse kan arbejde igennem. Det betyder også, at vi har formået at fastholde en gruppe med en høj faglighed, som kan være kulturbærere sammen med lederne.

En bombe i valgkampen

20. oktober sidste år kunne TV2 igen præsentere afsløringer fra et af landets plejehjem, denne gang i dokumentaren Opråb fra plejehjemmet – 11 dage før folketingsvalget. 

Dokumentaren landede derfor midt i valgkampen, tilrettelagt for at få størst mulig opmærksomhed og politisk effekt. Der var derfor massiv opmærksomhed på Nørremarken i Køge, hvor TV2 havde haft en muldvarp ansat. 

- Det føltes lidt, som om vi var en brik i et større spil, fortæller ældre- og sundhedschef Camilla Meyer. 

Efter afsløringerne fik plejehjemmet to påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Flere tilsyn afslørede generelle udfordringer i kommunen, hvor 60 pct. af de tilsete plejeenheder fik enten plejekvalitative eller sundhedsfaglige påbud i 2022. Det nationale gennemsnit er otte pct. 

Godt et halvt år senere lykkedes det Nørremarken at få ophævet samtlige påbud. Det skete efter flere indsatser, hvor kommunen oprustede fagligt og personalemæssigt, fortæller Camilla Meyer. 

- Mens krisen stod på, oprustede vi på personalet og fagligheden og tilknyttede ekstra sygeplejersker og vikarer. Derudover har vi indført lederdage, ekstra faglig sparring og undervisning for at støtte personalet, kulturen på arbejdspladsen og løfte det faglige niveau. 

Det handlede ikke kun om mandskab og faglighed. Dokumentaren udstillede udfordringer omkring kulturen og forråelse blandt medarbejderne. 

- Man kan ikke løse kulturmæssige problemer med flere medarbejdere. Det kræver lang tids arbejde, og derfor arbejder vi både med interne og eksterne parter. Vores udviklingsplan rækker halvandet år frem og rummer en længere række af store og små initiativer på det konkrete plejehjem og i ældreplejen generelt, siger Camilla Meyer.  

Hun fremhæver, hvor afgørende kultur og faglig ledelse er for, at man kan undgå lignende sager i fremtiden. Lederne tæt på medarbejderne og driften skal være bannerførere for kulturen og for god faglig praksis. Hvis ledelsen er god, bliver andre udfordringer omkring faglig kvalitet, rekruttering og fastholdelse lettere at løse.

Derudover har kommunen introduceret en kvalitets-taskforce, der bistår lederne med kvalitetsudviklingen, når et tilsyn fx har medført påbud. 

Via kommunens kvalitets-taskforce er der ligeledes etableret en ordning med interim-ledelse, hvor en overgangsleder kan sendes ud, hvis en lederpost på et plejecenter eller i syge-/hjemmeplejen skulle være ledig i en periode.

Forvredet billede

Da Køge Kommune blev gjort opmærksom på optagelserne på Nørremarken, arrangerede man ligesom i Haderslev en fælles visning af optagelserne. Flere af de ansatte græd, mens optagelserne blev afspillet. 

Det er stadig en oplevelse, der sidder i mange, fortæller Camilla Meyer. 

Frygten for at begå fejl er ikke blevet mindre af mediernes dækning og omverdenens reaktion. Kombineret med krav om dokumentation gør det, at de ansatte bruger ekstra tid på dokumentation, som omvendt fjerner tid fra borgerne. 

- Det er en ledelsesopgave at gøre dokumentationen relevant for den borgerrettede og patient-rettede indsats. Dokumentationen skal ikke opleves som en ekstra byrde, der fjerner tid fra borgerne, men som en nødvendighed for at yde en god indsats for borgeren, siger Camilla Meyer og tilføjer:

- Vi vil selvfølgelig gerne ændre det, som vi skal blive bedre til. Men det tager alt for mange ressourcer og energi ud af den borgernære indsats, når vi hele tiden skal bruge tiden på at orientere os mod et nyt tilsyn i en uendelig række og på at rette op på alle de forhold, disse tilsyn finder. 

Hun oplyser desuden, at man i foråret gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne på kommunens plejehjem og pårørende, hvor 90 pct. af beboerne er “tilfredse eller meget tilfredse”, og  det samme var gældende for 90 pct. af de pårørende. 

- Det er et spørgsmål om kvalitet. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er styr på medicinhåndtering og det faglige, men det er også vigtigt, at vi har tid til at møde borgerne i øjenhøjde, siger Camilla Meyer og fortsætter: 

- Selvfølgelig skal der være et tilsyn, særligt når der er sådan en sag, men jeg synes, den uendelige række af tilsyn bør begrænses eller som minimum være bedre afstemt. Vi bliver mødt af tilsyn og krav, der stritter i alle mulige retninger, og bruger vanvittigt meget energi på at møde de krav. Det burde vi kunne gøre mere effektivt.

Stigmatisering og trusler

Mens man i Haderslev har besluttet at afvikle Odinsgård, valgte man i Aarhus at fastholde Kongsgårdens navn. 

- Det er en del af vores identitet i dag, og Else-sagen er blevet en form for løftestang, hvor vi kan se på hinanden og sige, at det aldrig må ske igen, siger Anette Sindberg. 

Det har dog også konsekvenser. Både ansatte og ledere modtager stadig trusler i dag tre år efter udsendelsen, alene fordi de er tilknyttet Kongsgården, fortæller Anette Sindberg.

På Kongsgården er en ældre herre faldet i søvn i en sofa i ankomsthallen – det er hans faste sted for en lur, bemærker Anette Sindberg med et smil. 

Selvom Kongsgården er et godt sted i dag, er hun ærgerlig over den stigmatisering, hun fortsat oplever mod Kongsgården og plejehjem generelt. 

- Jeg møder rigtig mange, som siger, at de aldrig nogensinde vil på plejehjem. Det er en skam, for der er også fællesskaber, venskaber og oplevelser, som man ikke taler om, siger hun. 

Et nationalt spørgsmål

I Haderslev er fremtiden for Odinsgård fastlagt, men derudover står spørgsmålene i kø. SF har krævet Rolf Dalsgaard Johansens afgang på grund af manglende tillid til håndteringen af sagen, de pårørende til to af beboerne har krævet erstatning af kommunen, og det er endnu uklart, hvad der skal ske med både ansatte og beboere på Odinsgård. 

Rolf Dalsgaard Johansen ønsker ikke at lede debatten væk fra Odinsgård, men mener samtidig, at der hører et nationalt perspektiv med i debatten. 

- Bevægelser i samfundet betyder, at uanset hvor dygtige folk vi har ansat, er det enormt svært at lykkes med den pleje, vi som samfund gerne vil levere, på grund af økonomien, siger Rolf Dalsgaard Johansen. 

Han henviser blandt andet til KL, som ofte har gjort opmærksom på, at det specialiserede socialområde tager flere og flere ressourcer fra det samlede budget i kommunen. 

- Det er et nationalt spørgsmål, som lige nu er overladt til hver af de 98 kommuner. Det ene år skærer man på ældreområdet og det næste på børneområdet. Jeg savner, at vi får talt om, hvad konsekvenserne er, siger Rolf Dalsgaard Johansen.  

Og selvom penge ikke kan løse alt, har de selvfølgelig noget at skulle have sagt, medgiver han. 

- Når vi ser så store stigninger på de her områder og taler om så store beløb, kan vi ikke bare vende det blinde øje til og tale om enkeltstående sager. Vi må have en debat på samfundsniveau. 

Manglende svar

Godt et år før Haderslev Kommune blev konfronteret med lydoptagelserne fra Operation X, sendte socialudvalget sammen med tre andre kommuner et brev til daværende socialminister Astrid Krag (S). Her forsøgte blandt andre Lene Bierbaum (V), formand for social- og handicapudvalget i Haderslev, at råbe ministeren op. 

“... i disse år bliver (det) sværere og sværere at hjælpe borgere med psykiatriske diagnoser og handicap. Simpelthen fordi økonomien ikke hænger sammen … Vi har igennem flere år arbejdet på at få økonomien på det specialiserede område til at hænge sammen og samtidig sikre den rette hjælp til borgerne. Vi er dog nået til et punkt, hvor det ikke længere er muligt,” skriver de blandt andet. 

I brevet advarer de fire kommuner om, at man står overfor at tage pengene fra “børn, skoler og ældre” eller forringelser i hjælpen til mennesker med handicap og sindslidelser. 

“Vi ønsker ikke at gennemføre nogle af disse løsninger, men vi kan blive nødt til at vælge”.

443 dage senere, da optagelser fra Haderslev blev vist på TV, var nødråbet fra Haderslev fortsat ikke besvaret.