“De er jo ikke dårlige mennesker”: Velfærd under pres giver grobund for forråelse
“De er jo ikke dårlige mennesker”: Velfærd under pres giver grobund for forråelse
Det er fredag den 24 juni. En gruppe unge er samlet til en dimissionsfest på døgninstitutionen Nexus, der ligger ud til vandet ved Roskilde Fjord.
Under festen lægger ledelsen mærke til, at noget er galt.
En ung dreng har mærker i ansigtet. Ledelsen overhører til festen, at drengen fortæller, at en pædagog var hårdhændet over for ham dagen før.
Under festen overhører ledelsen en anden fortælle, at han også har været udsat for noget lignende dagen før.
Da dimissionsfesten slutter, afhører ledelsen på skift de to unge på 16 og 17 år. Ledelsen ser også videoovervågning for udearealerne igennem.
Og på kameraer rettet mod græsplænen mellem afdeling N1 og N2 og græsplænen bag afdelingslederkontoret ser de noget så alvorligt, at ledelsen straks fritstiller flere medarbejdere og kontakter politiet.
Videoovervågningen viser fire pædagogers involvering i magtanvendelser, som ledelsen mener potentielt går over lovens grænser, og får dem til at anmelde flere medarbejdere til politiet.
Volden på Nexus viser ifølge en ekspert, hvor vigtigt det er at gøre noget ved grobunden for forråelse i velfærdssamfundet.
Når forråelsen kammer over
Forråelse kommer af ordet ”rå” og betyder ”at gøre sig rå” og ”reagere med råhed”. Forråelse er et forsøg på at kunne holde til mere ved at prøve at tænke og føle mindre. Man prøver at gøre sig ligeglad, følelseskold og kynisk for at overleve. Det gør man, fordi man ikke kan udholde at føle sig utilstrækkelig og afmægtig.
Forråelse opstår ikke ud af det blå. Der vil være en forhistorie fuld af høje følelsesmæssige krav, som ikke er blevet håndteret. Der kan være tale om forskellige former for psykisk slid, der ligger til grund for forråelse. Når man arbejder på et sted som Nexus, vil det psykiske slid typisk bestå af omsorgstræthed, afmagtsfølelser og moralsk stress.
- Når man er udmattet og afmægtig og ikke aner, hvad man skal stille op, så kan man bruge forråelse som en mestringsstrategi.
Det forklarer psykolog Dorthe Birkmose, der har beskæftiget sig med forråelse i 20 år. Gang på gang har hun set medarbejdere og ledere blive overladt til for krævende arbejde under for dårlige arbejdsvilkår. Det bliver de slidt op af, og nogle af dem reagerer med forråelse.
- Forråelse kan starte med, at man er passivt vidne til kollegers forråelse. Man får ikke sagt fra overfor den hårde tone. Man griner måske med på en parodi eller latterliggørelse. Hvis man ikke får sagt fra, så risikerer man at vænne sig til den forråede kultur.
- Det øger risikoen for, at man gør sig ligeglad, bagatelliserer de unges problemer eller reagerer med mistro. I en forrået kultur vil man have legitimeret afvisningerne, det negative sprogbrug og ligegyldigheden med, at det er nødvendigt og fagligt forsvarligt, siger hun.
Ifølge Dorthe Birkmose vides det ikke, om der er mere eller mindre forråelse nu end før. Men det er tydeligt, at det store pres på velfærdsfagene giver en grobund for forråelse.
- Arbejdsvilkårene er mange steder for ringe, og derfor er der en medarbejderflugt fra velfærdsfagene. Det bliver sværere at få stillingerne besat, og det skaber større pres på dem, der stadig er i faget. Det er en katastrofe i slow motion.
Hos handicaporganisationen LEV oplever de flere henvendelser om svigt, og at forråelse spiller en større rolle i samtaler med pårørende. Det fortæller Anni Sørensen, der er organisationens landsformand.
- Forråelse opstår af afmagt, manglende faglighed og manglende ledelsesfokus. Hvis du ikke har de rette rammer og fagligheden, så presser det medarbejderne. Og så får forråelsen mulighed for at gribe fat, siger hun.
Det er selvfølgelig en ekstraordinær situation, når ens omsorgsperson begår vold mod en
Fastholdt på græsplænen
Klokken er omkring 22:35. Aftenen før dimissionsfesten på Nexus forsøger to unge at stikke af fra afdeling N2/3 og ind i N1 for at konfrontere en tredje ung, de angiveligt har set sig sure på.
På vejen derover bliver de opdaget af de ansatte. De unge prøver at stikke af, men de ansatte når dem.
Ude på græsplænen mellem de to afdelinger bliver den 16-årige først ført tilbage mod sin afdeling. På vejen bliver han kastet hårdt til jorden og fastholdt på græsset. Liggende på græsset bliver han trådt i ansigtet. Dernæst bliver hans ansigt presset ned i jorden, hans arm vredet om, og han får flere slag i hovedet, inden fastholdelsen stopper, og han får lov til at gå ind på sin egen afdeling
Forløbene fremgår af ledelsens kommentarer i indberetninger om de to magtanvendelser.
Ifølge ledelsens beskrivelse af episoden når den 17-årige at stikke af i lidt længere tid. Da han selv forsøger at komme tilbage på afdelingen, bliver han mødt af en ansat, der med stor kraft smider ham til jorden. Den unge bliver fastholdt og får hovedet trykket i jorden.
En ansat sparker med stor kraft den unge i ansigtet og giver et tramp rettet mod ansigtet.
Kort tid efter rejser de involverede sig, bevæger sig 5-10 meter videre, hvorefter en ny fastholdelse påbegynder.
Endnu engang bliver der tildelt spark, tramp og flere slag mod den 17-årige. Gentagne gange bliver han holdt fast. Videoovervågning, der har fanget fastholdelserne på bånd, er herfra utydelige, men ledelsen noterer senere, at der sker flere fastholdelser, der alle er for voldsomme, fremgår det af indberetningerne.
Klokken 22:47 er begge magt-anvendelser mod de to unge slut.
Døgninstitutionen Nexus
Institutionen har fem afdelinger og har pladser til omkring 14 personer. Nexus er drevet af Københavns Kommune, men ligger i Jægerspris i Frederikssund Kommune.
Målgruppen for Nexus er unge i alderen 14 til 18 år, der typisk har flere af følgende udfordringer:
Er kriminelle eller stærkt kriminalitetstruede, Har diagnostiske vanskeligheder af forskellig karakter, Er misbrugende, Har generelle sundhedsrelaterede vanskeligheder, Har svært ved affektregulering og mentalisering
Kilde: Døgninstitutionen Nexus
Sat under skærpet tilsyn
Personalets beskrivelse af episoden står i kontrast til ledelsens "faktuelle gennemsyn" af videoovervågningen. Personalet nævner ikke noget om tramp, slag og spark. De nævner dog, at de oplevede en ung som truende.
Det er uklart af materialet, hvor mange af de involverede pædagoger, der ifølge ledelsen tildeler spark, slag og tramp.
Fire dage efter episoden kontakter ledelsen Socialtilsyn Øst og fortæller om hændelsen. Derefter reagerer tilsynet med et besøg, der resulterer i, at Nexus bliver sat under skærpet tilsyn og får et påbud.
I dokumenter fra Socialtilsyn Øst, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i, fremgår det, at tilsynet mener, at forholdene samlet set medfører “en meget alvorlig bekymring for de unges trivsel, tryghed og sikkerhed.”
I en mail til Kommunen.dk skriver tilsynschef Trine Stokholm hos Socialtilsyn Øst, at afgørelser om skærpet tilsyn sker, hvis tilsynet er bekymret for indsatsen, og at kvaliteten samlet set vurderes så lavt, at tilbuddet ikke længere ses at have den fornødne kvalitet.
Derudover oplyser hun, at tilsynet har en god dialog med ledelsen fra Nexus, der også er i gang med at arbejde med flere relevante tiltag og planer.
Hanne Hartoft, der er lektor i socialret på Aalborg Universitet, har fået forelagt dokumenter, der beskriver sagens forløb, og beskrivelserne af de to magtanvendelser fra både medarbejderne selv, de unge samt ledelsens beskrivelse efter at have set videomaterialet.
Ud fra det skriftlige materiale om sagen mener hun, at der er tale om en meget alvorlig episode. Hun hæfter sig dog ved, at ledelsen handler konsekvent og hurtigt efter episoden, da alvoren går op for den.
- Det her ser meget alvorligt ud og jeg er helt enig i, at politiet skal undersøge, om det kan være strafbart.
- Der er overhovedet ikke noget optræk til, at de ansatte skulle handle så voldsomt. Der er ikke nogen beskrivelse af, at de unge skulle være farlige for nogen, da de ansatte fastholder dem, siger hun.
En kultur med forråelse?
Hanne Hartoft forklarer, at loven giver mulighed for udøve fysisk magt overfor anbragte, som kan bestå i at føre eller fastholde dem. Derudover må man også udøve magt i nødværge. Men al fysisk magt skal udføres i de rette proportioner i forhold til situationen.
- Man kan næsten ikke forestille sig en situation, der er så farlig, at det vil være lovligt, at man skal trampe og sparke en ung i ansigtet, siger hun.
Hanne Hartoft tager det forbehold, at hun ikke kender den eksakte optakt til episoden, men påpeger, at der er tale om to unge mennesker.
- Man forsøger tilsyneladende hverken med pædagogik eller overhovedet dialog at løse situationen. De kunne have slået ring om dem og talt dem ned, siger hun.
Hun forklarer, at det ved anbringelser handler om at bruge pædagogik, fordi man ved, det virker. Vold virker ikke og vil blot kunne traumatisere og gøre mere skade på de unges udvikling.
- Det er svært at svare på, hvordan sådan noget kan ske. De fire ansattes normer og opfattelse af god pædagogik har jo tilsyneladende lidt et alvorligt skred. Det er helt relevant at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt kulturen generelt på stedet er forrået og voldsom. Det er jo ikke bare én pædagog. Det er fire, der ikke selv melder sig og opfatter, at de er gået langt over grænsen.
Dorthe Birkmose mener, at medarbejdernes voldsomme behandling er et udtryk for, at grænserne kollektivt har rykket sig for de ansatte:
- De to unge mennesker bliver begge kastet ned på jorden, holdt fast, trådt i ansigtet og gentagne gange slået i ansigtet. Den ene bliver både sparket hårdt i hovedet og trampet i ansigtet. Det er ekstremt voldsomt. Og det er dybt bekymrende, at de involverede medarbejdere tilsyneladende er enige om, at det er det rigtige at gøre.
- Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser, at den ene medarbejder efterfølgende mener, at han har handlet korrekt. Den anden medarbejder mener dog, at han er gået over grænsen ved at træde den unge i ansigtet. Men han synes åbenbart, at det er i orden at slå de unge gentagne gange i ansigtet.
Dorthe Birkmose siger, at man ikke kan undgå at blive følelsesmæssigt berørt af personalets vold mod de unge. For det er forkert, når unge udsættes for overgreb af det personale, der er ansat til at passe på dem. Derfor er det også fristende at fordømme og udskamme medarbejderne for deres forråelse.
- Men det hjælper ikke at udskamme de forråede medarbejdere. De er ikke dårlige eller onde mennesker. De er slidte mennesker. Og de burde have haft hjælp for lang tid siden, siger Dorthe Birkmose og fortsætter:
- Jeg bemærker, at den ene unge før volden udviser frygt og beskytter sig med den ene arm mod de to medarbejdere. Den unge er altså vant til vold fra personalets side. Det vil sige, at der har været flere lignende episoder. Derfor burde kolleger, ledelse og supervisorer have opdaget faresignalerne for længe siden.
Forråelse fanget på video
De seneste to år har flere sager været i medierne. Ofte fordi kameraer har fanget hændelserne på video. Skjulte optagelser har også været motoren bag TV2’s afsløringer af forråede forhold på danske plejehjem.
Om episoden på Nexus og andre sager havde set dagens lys uden videoovervågning vides ikke. Men der er ingen tvivl om, at forråelse er svært at dømme, når det handler om ord mod ord. Det mener Hanne Hartoft, der er lektor i socialret på Aalborg Universitet.
- Hvis begge parter virker troværdige, kan det jo være vanskeligt at dømme. Begge forklaringer kan jo ikke være sande. Problemet er ikke, at man ikke tror på de anbragte. Problemet er at fremskaffe beviset. Det er jo ikke sikkert, at der findes overvågning eller vidner. Eller at man får lavet en lægeerklæring, eller at læge-erklæringerne kan udelukke, at det kan være selvskade eller et uheld.
Hun fortæller, at retssikkerheden i princippet ikke er anderledes for anbragte end andre borgere, der havner i lignende situationer.
- Men det er selvfølgelig en ekstraordinær situation, når ens omsorgsperson begår vold mod en. Alternativet til de principper, vi følger nu, ville jo være fuldstændig overvågning eller at slække på de ansattes retssikkerhed. Jeg har svært ved at se løsninger, der ville gavne alle.
Organisationen LEV mener heller ikke, at det er nogen løsning at sætte videoovervågning op over det hele.
- Hele retssystemet er ikke bygget godt nok op omkring at sikre, at mennesker med en svag stemme kan blive hørt. Det er jo magtesløse mennesker, og der skal rigtig meget til at bevise de her sager. Men løsningen må være at sikre den faglighed, som er nødvendig. Fra mit perspektiv giver dårligt arbejdsmiljø dårligere livsvilkår for beboere. Derfor er det den negative spiral, som vi skal have vendt.
Medarbejdernes opfattelse
David Adrian Pedersen er formand for foreningen De Anbragtes Vilkår. Foreningens medlemmer og frivillige, er tidligere anbragte børn og unge. De indsamler deres viden og systematiserer den. Hans bagland har oplevet magt-anvendelser, der gik langt over stregen, men også magtanvendelser, der blev håndteret nænsomt.
- Der er for mange magtanvendelser som bliver forråede og for voldsomme på anbringelsesområdet. Det er utroligt mange i vores bagland, der har oplevet vanvittige og uproportionalt hårdhændede magtanvendelser, hvor der aldrig var konsekvenser eller nogen, der fortalte de ansvarlige, at de gik over stregen, siger han.
Han fortæller, at det er svært at sige noget om niveauet om forråelse i velfærdsfagene, da forråelse er et forholdsvist nyt begreb i den offentlige debat. Men ifølge ham står det klart, at der er sager, der ikke kommer frem, fordi man ikke altid tror på og undersøger, når anbragte råber højt om forråelse. David Adrian Pedersen henviser til dokumentaren Nødråb fra Børnehjemmet, hvor politi, sagsbehandler og ledere, ikke reagerer og tror på børnenes nødråb.
- Jeg kan slet ikke generalisere og sige, at det er alle, der ikke bliver troet på. For flere bliver også troet på. Men ud fra vores forenings erfaringer og mit kendskab til området i over 30 år så kan jeg sige, at det er ubegribeligt mange sager om magtanvendelser, der er endt i vold mod anbragte børn og unge, der ikke kommer frem og får konsekvenser, siger han.
Ifølge dokumenter fra tilsynet går en af pædagogerne til sin leder morgenen efter magtanvendelserne og fortæller, at han gik “lidt hårdt til den” under en episode aftenen inden. Han fortæller ifølge dokumenterne videre, at politiet var forbi, da en af de unge havde anmeldt ham for vold.
”Nok over grænsen”
I dokumenterne fremgår det også, at en af medarbejderne under den tjenstlige samtale fortæller ledelsen, at han ikke mener, at han eller nogen kollegaer har handlet forkert, hvilket gennemsyn af overvågningen må kunne bekræfte. Medarbejderen fortæller dog, at en kollega anbefalede ham at gå til ledelsen, da kollegaen gav udtryk for, at han nok var gået over grænsen, da han er ”kommet til at træde en ung i ansigtet”.
Tilsynet vurderer i en rapport, at Nexus, herunder tilbuddets ledelse, er ansvarlig for, at det har været muligt for de pågældende pædagoger at skabe en kultur med indikationer på forråelse og en meget voldelig og intimiderende tilgang til de anbragte unge.
I en skriftlig kommentar til forklarer centerchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Klaus Scheibye, at man er i gang med at sikre, at en sådan hændelse aldrig sker igen.
- Vi er meget rystede over episoden og tager kritikken meget alvorligt. Den konkrete episode er fuldstændig uacceptabel og måtte aldrig være sket over for unge i vores varetægt. Derfor hjemsendte vi også medarbejderne med det samme og politianmeldte hændelsen, ligesom vi har været optaget af at tage hånd om de konkrete unge og de øvrige unge på stedet, siger han og fortsætter:
- Selvom det er en enkeltstående episode, så skal vi sikre, at den slags hændelser aldrig nogensinde sker igen. Det er vi i fuld gang med. Vi arbejder målrettet med at sikre de unges trivsel, den rette pædagogiske linje på stedet, at medarbejderne har de rette kompetencer, og at der arbejdes målrettet med at forebygge magtanvendelser og forråelse. Vi gør alt, hvad vi kan, for at de unge på Nexus får et trygt og godt ophold. Det er vores førsteprioritet.
Kollektivt ansvar
Dorthe Birkmose mener, at forråelse er et kollektivt problem, og at der er mange, der har ansvar for, at det ender med, at anbragte unge udsættes for vold og krænkelser af deres personale.
- De forråede medarbejdere har naturligvis ansvar for deres handlinger, men alle de professionelle omkring dem har også et ansvar for, at det er nået så vidt. Kollegerne, lederne og supervisorer har et ansvar for alt det, som de har set, hørt og fornemmet – gennem længere tid. De har et ansvar for at reagere, siger hun.
Dorthe Birkmose mener også, at de kommunale mellem- og topledere har et ansvar. Ifølge hende burde de kunne tænke sig til, at de høje følelsesmæssige krav i arbejdet med anbragte unge kræver arbejdsvilkår, hvorved der passes ordentligt på medarbejderne. Også lokalpolitikerne har et ansvar for at sørge for budgetter, der er tilstrækkelige.
- Det må ikke ske, at børn og borgere bliver krænket af professionelle. Men det sker gang på gang. Og det bliver ved med at ske, indtil vi begynder at gøre noget ved omsorgstrætheden, afmagtsfølelserne og den moralske stress, som er grobunden for forråelse.
Opdatering: Nordsjællands Politi har tiltalt tre ansatte i sagen.
Kommunen.dk har talt med to af de tiltaltes forsvarere. De fortæller begge, at deres klienter nægter sig skyldige. Kommunen.dk er endnu ikke bekendt med, hvordan den tredje tiltalte forholder sig til tiltalen.
Sagen skal for Retten i Hillerød den 13. marts.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.