Et par unge går igennem opholdsstuen, der er fyldt med bøger, brætspil og et bordfodboldbord. Flere af  de tilstødende klasselokaler er tomme. Det har lige været frokosttid på Kanonskolen i Hadsten. 

Lokalerne har hver en håndfuld borde og stole og rummer klasser, der er meget mindre, end man kender fra den typiske folkeskole. Eleverne har ofte haft turbulente skoleforløb. I et af Kanonskolens lokaler står der kun et enkelt bord og en stol. Lige nu rummer lokalet en elev, der har haft 17 skoleskift, før han endte på skolen i Hadsten. 

Fonden Kanonen, der driver skolen og en række bosteder, har siden 2002 arbejdet med unge med omsorgssvigt i barndommen, selvskadende adfærd, opmærksomhedsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og udadreagerende adfærd. Og ligesom så mange andre organisationer på socialområdet har skolen kunnet se en stigende kompleksitet i de unges problemer, samtidig med at det er svært at finde fagligt dygtige medarbejdere. 

En kombination, der giver risici for mistrivsel, magtanvendelser og forråelse, hvis man ikke forebygger i tide, forklarer Trine Hounsgaard Pfeiffer, der er direktør for Fonden Kanonen. 

Et arbejde, som Fonden Kanonen løbende investerer i. Senest er den kommet med i et projekt med Socialstyrelsen, der har til mål at afprøve metoder mod voldsomme situationer og magtanvendelser. 

- Hvis ikke vi gjorde en indsats for at forebygge, så kunne vi risikere at få rigtig mange voldsomme hændelser, med den målgruppe vi har. Både som organisation og menneske kan forråelse lynhurtigt snige sig ind, hvis man ikke gør noget ved det. 

- Derfor kræver det, at vi hele tiden rykker os fagligt og følger med den stigende kompleksitet, de unge har. Hvis vi vil komme forråelsen til livs og sikre trivslen, handler det om, at vi aldrig læner os tilbage og slipper forebyggelsen, siger hun.

Trivsel i fokus 

Kanonen har i længere tid arbejdet med at modarbejde forråelse og nedbringe magtanvendelserne og voldsomme hændelser. I projektet med Socialstyrelsen, der blev lanceret i 2021, kunne både kommunale, regionale og private aktører ansøge om at være med. 

Projektet har som mål at afprøve, om nye pædagogiske metoder er effektive i virkeligheden og ikke bare på tegnebrættet. På Kanonens skole og bosteder har projektet nu været i gang i et år, hvor personalet har arbejdet med Socialstyrelsens model samt metoden Low Arousal 2. 

Pædagogisk chef på Kanonen Mogens Rasmussen har været med til at implementere de to metoder på tværs af afdelingerne. Han forklarer, at metoderne blandt andet handler om at skabe rammer for, hvordan medarbejderne skal tilpasse deres indsats til forskellige grader af trivsel.

- Det er hele tiden med fokus på, hvad vi kan gøre anderledes, og hvordan vi som pædagoger skal stille os over for den trivsel eller mistrivsel, som de unge kan have, siger han. 

Mange andre pædagogiske metoder handler ofte om at skabe trivslen, men de nye metoder fokuserer i højere grad på at inddrage, reagere og tilpasse indsatserne til de unge afhængigt af, hvordan de trives i øjeblikket. 

- Modellerne hjælper os til at forstå trivslen og vores eget ansvar som pædagoger. Det er ikke, fordi vi ikke har haft den overbevisning før, at vi har ansvaret for de unges trivsel. Men metoderne giver et fundament for, at de unges trivsel er i vores hænder. 

- Forråelse er en forsvarsmekanisme, der opstår, når man bliver presset. Man kan nemt komme til at tillægge de unge onde hensigter eller skyde skylden på andre end én selv. Der hjælper metoderne til at komme bag om adfærden og stille os selv spørgsmålet, hvordan vi bedst reagerer på de unges trivsel, siger han. 

Trine Hounsgaard Pfeiffer stemmer i. 

- Det kan jo hurtigt føre til, at man siger, at en ung har en irriterende adfærd. Og hvis man først snakker om det i personalegruppen, bliver det hurtigt historien om den unge. Det kan være en menneskelig reaktion efter at være blevet truet 12 gange, at man italesætter de unges problemer. Men vi skal hele tiden holde fokus på, at det sker på en professionel måde – ellers bliver det hurtigt til forråelse, siger hun. 

Et stort arbejde 

Deltagelse i projektet kom dog ikke uden betænkeligheder. For det var tydeligt, at arbejdet ville kræve ekstra ressourcer. Konkret har det givet en ekstra regning på mere end 600.000 kroner for Kanonen over tre år. 

En investering, der dog er det hele værd, forklarer de. 

- Det er jo svært at sige nej til at være med til at udvikle metoder, som der i stigende grad er behov for på institutionerne. Det er i hele samfundets interesse, at der kommer metoder, som virker, og som kan give en ensartet indsats i forhold til de unge. Vi er endnu ikke i mål, for det tager et godt stykke tid. Men det har allerede givet positive resultater,  siger Mogens Rasmussen. 

Konkret er magtanvendelserne blevet kortere og mere skånsomme, og så har man fået reduceret antallet markant. 

- Et skud fra hoften er, at vi minimum har skåret en tredjedel af antallet af magtanvendelser væk. Det siger ikke alt, fordi vores målgruppe kan svinge meget. Men en anden ting handler om, hvad det har betydet for vores medarbejdere, siger han. 

For magtanvendelser og voldsomme hændelser er ikke kun noget, der sætter sig i de unge. Det slider også på medarbejderne over tid. Dér har det været en god investering at klæde medarbejderne bedre på og få nedbragt antallet af voldsomme situationer. 

- Det har været en rentabel investering. Hvis vi kan reducere antallet af magtanvendelser og gøre dem mere skånsomme, har det jo også en effekt for vores medarbejdere. De kan blive hos os længere, fordi de ikke bliver nedslidt af trusler og hårde magtanvendelser, siger Trine Hounsgaard Pfeiffer og fortsætter:

- Vi ser forebyggelsen af forråelse og magtanvendelser som investering i organisationens fremtid, vores unge og vores medarbejdere.

Rekruttering og efterspørgsel på pladser

Netop fastholdelsen af dygtige medarbejdere kan være svær på det specialiserede socialområde. 

I forvejen er der på tværs af landets bosteder problemer med at rekruttere og fastholde uddannede socialpædagoger. En analyse fra fagforeningen Socialpædagogerne viste i 2021, at hver anden ansat på landets bosteder var uddannet socialpædagog. 

Og med en stigende kompleksitet i de unges problemer kræver det ekstra erfaring og viden, som ikke altid følger med en plads på skolebænken. 

På Fonden Kanonen har man også mærket til rekrutteringsproblemerne. Man får henvendelser fra kommuner, der gerne vil anbringe unge på stedet. Men lige nu er der ikke plads til alle forespørgsler. 

Selvom Kanonen med det antal forespørgsler kunne åbne flere afdelinger, har fonden valgt ikke at udvide. 

- Det er svært at finde de rette medarbejdere. Når vi slår job op, får vi mange ansøgere, men der er ikke ret mange, der har de forudsætninger, som vi synes, arbejdet kræver. Det er ikke nok, at man bare er uddannet, hvis man skal arbejde med vores målgruppe. Derfor satser vi også på løbende uddannelse af vores medarbejdere, så de ikke bliver slidte, og vi kan fastholde dygtige medarbejdere, siger Mogens Rasmussen. 

- Vi kunne godt få vagtplanerne til at gå op med at åbne nye afdelinger, men hvis ikke vi kan stå inde for det, vi laver, så vil vi ikke lave det, siger Trine Hounsgaard Pfeiffer. 

Projektet med Socialstyrelsen slutter i 2024, hvorefter Socialstyrelsen vil evaluere metoderne og resultaterne fra projektet.