Hvem sku’ ha’ troet det? Ældreråd er som institution nomineret til Open Government Awards, der skal uddeles i forbindelse med FN´s generalforsamling i september i New York.

Fænomenet ældreråd opfattes nok af mange som ’en del af systemet’ – og for store dele af den yngre befolkning måske som et noget fjernt og hengemt foretagende med et navn, der giver associationer til religiøs og social kontrol – eller til historiske levn fra tokammersystemer, hvor høj alder i sig selv giver direkte indflydelse og magt. 

Men det handler såmænd om borgerdeltagelse – og ældrerådene er i den sammenhæng blevet fisket frem fra den kommunale hverdag for at repræsentere Danmark – i skarp konkurrence med så moderne fænomener som ’Skattefar på Twitter' fra SKAT, 'Folkemødet' fra Bornholms Regionskommune, 'Folketinget på Facebook' fra Folketinget, 'Åben indsigt' fra Syddjurs Kommune, 'Folketingets åbne data' fra Folketinget, 'Geodata i Minecraft' fra Geodatastyrelsen/Miljøministeriet  og 'Idéstorm' fra Naturstyrelsen/Miljøministeriet.

At ældreråd som særlig dansk instans endte med at blive det danske bud på åbenhed i forvaltningen, skyldes Dansk Røde Kors og Transparency International Denmark – efter indstilling fra Danske Ældreråd. Og nomineringen i sig selv er en cadeau til de hundreder af borgere over 60, der udnytter netop ældrerådenes potentiale for borgerdeltagelse og brugerindflydelse.

Stærke, erfarne kandidater

Som vi på dknyt kunne konstatere i efteråret, da der var valg til 86 ældreråd over hele landet, er det ofte ressourcestærke, erfarne kandidater, der stiller op: Tidligere byrådsmedlemmer og erfarne demokratiske aktører, folk, der har været aktive i politik eller større organisationer, inden de stiller op.

Blot en ny politisk legeplads for the usual suspects, der ikke kan lade være med at blande sig? Jo, måske, men det står alle frit for at stille op, og stemmeprocenten var sidste gang 67 procent ved fremmødevalg og 52 procent  ved brevafstemning, så den demokratiske legitimitet er da i orden.

Blandt de aktive i ældrerådene finder man tidligere radiorådsformand Jørgen Kleener og tidligere direktør for Finanstilsynet, konservativt byrådsmedlem Eigil Mølgaard, der blev valgt til ældreråd i henholdsvis Bornholm og Furesø. I Aarhus ryddede tidligere embedslæge og byrådsmedlem Kate Runge (V) bordet totalt, da hun – der om nogen har givet ældreområdet en plads i kommunalpolitik – blev topscorer med 28 pct. af de afgivne stemmer.

Nu tager de sig så af rugbrødsarbejde i et af forvaltningsstrukturens mere upåagtede hjørner – tygger sig gennem socialudvalgenes dagsordener, forholder sig til tilgængelighed, ældreboliger, it-kurser, plejehjemsmad og til om udvalgsformænd og socialdirektører nu også lader dem få den indflydelse, de har lovmæssigt krav på.

Hvis ellers det kan hjælpe dem på vej mod international anerkendelse, så skal de mange ældre demokrater herfra have et hep-hep. Ældreråd i kommunerne fortjener at blive beskrevet som ’et socialt innovativt initiativ, som understøtter, at ældre inddrages i og øver indflydelse på beslutninger og handlinger i deres lokalsamfund.’

Sådan beskrives ældreråd i kommunerne af deres egen sammenslutning, Danske Ældreråd, hvis formand, Bent Aa. Rasmussen, kalder dem ’en helt unik institution for Danmark’.

Ombudsmanden hedder på engelsk ombudsman, og på både fransk og japansk bruges af og til udtrykket koekkenmoedding. Så vi ser frem til, at aeldreraad bliver kendt som et dansk bidrag til den demokratiske udvikling på tværs af landegrænserne.