Lige nu bølger debatten om fremtidens beskæftigelsesindsats frem og tilbage og lidt hulter til bulter ovenpå ekspertudvalgets anbefalinger.

Det vækker stor bekymring hos mig, at vi ikke formår at skelne mellem midlertidigt sygdomsramte borgere, borgere som i årevis har været placeret på kontanthjælp og ledige i A-kasse systemet.

Vi har lav ledighed i Danmark, vi har forholdsvis let ved at etablere nye uddannelser, vi har data på, hvor vi nu og i fremtiden mangler arbejdskraft, vi har data på hvor mange unge, vi ikke formår at få i uddannelse eller beskæftigelse. Jeg fristes til at spørge, hvor svært kan det være.

I årevis har vi opsat strukturelle systemer, indført sanktioner og vi har målt på omfanget af indsatser som eksempelvis antallet af samtaler afholdt indenfor tidsfristerne. Vi har ikke målt på effekterne af indsatser, og vi har ikke investeret i at satse på det enkelte menneskes behov for et redskab til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Flere penge til målrettede redskaber

Sidstnævnte var vel egentlig både regeringens og parternes mål. Lad os indrette beskæftigelsesindsatsen, så den fører til varig og holdbar beskæftigelse, lad os satse på at bruge flere penge på målrettede redskaber fremfor at bygge et bureaukrati, der for langt de flestes vedkommende ikke giver mening.

Alligevel er jeg bekymret over budskabet om at nedlægge jobcentrene og ”bare” stille kommunerne fri i forhold til at tilrettelægge og gennemføre en meningsfuld indsats. Der er ikke udsigt til, at A-kasserne får lov til at udvide perioden som både første og primære kontakt ved ledighed på vej mod nyt arbejde. Der er derimod udsigt til at beskæftigelsesrådet nedlægges at RAR nedlægges.

Så lige nu virker det som om, at beskæftigelsesindsatsen kastes hovedkulds ud i ingenting. Godt nok med et budskab om at såvel A-kasser som private aktører skal have mere plads. Plads til hvad?

I årevis kunne vi følge hvordan private aktører skød frem på markedet og tilbød forløb og kurser for ledige, som ikke rigtig førte til varig og holdbar beskæftigelse.

Snævert set på FOAs overenskomstdækkede områder har vi både været igennem en årrække, hvor ekstra ordinært ansatte blot var på korte visit på arbejdspladserne i seks måneder, men med varigt aftryk af fortrængning af ordinære jobs. En negativ spiral der ikke medførte at ledige kom i varig holdbar beskæftigelse.

Lad A-kasserne få ansvaret

Vores muligheder for rotationsforløb, hvor ledige kom i praktik og erstattede ansatte på uddannelse for bagefter at komme på ordinær uddannelse, blev undervejs begrænset.

Vi kan desværre også se, at alt for mange unge, der ikke kommer i gang efter endt folkeskole, lidt senere i livet ender med kun kortvarigt at være tilknyttet det ordinære arbejdsmarked.

Set ud fra mit perspektiv vil det give mening at lade A-kasserne få adgang til redskabshylden. Vi kender den enkelte ledige, vi kender forhistorier og forløb, vi kender til arbejdsmarkedet i detaljer, vi kender til jobåbninger, vi kender til kursusmuligheder, vi kender til steder, hvor sidemandsoplæring giver god effekt.

Kort sagt lad A-kasserne få ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de helt almindeligt ledige. Og frem for alt bevar partsstyrede råd, der med hånden på kogepladen kan tilrettelægge indsatser, der rammer der, hvor vi mangler arbejdskraft.

Lyt til parterne og lyt til de berørte borgere

Til gengæld er der i den grad behov for at sygemeldte, ledige kontanthjælpsmodtagere får en håndholdt indsats i den enkelte kommune. Her nytter total frihed ikke.

Vi har set alt for mange ressourceforløb uden reelt indhold, vi har set borgere fastholdt i aktivering cirkus over både 5-6-7 år uden mening.

Der skal langt mere værdighed og mening med galskaben ind i den indsats.

Lyt til parterne og lyt til de berørte borgere, lyt til medarbejderne der har skullet forvalte et tungt bureaukrati. Skab rammer og lad så friheden vokse i meningsfulde rammer.

Vi trænger til at se og mærke, at indsatser virker. Vi trænger til at se og mærke, at beslutninger om et anstændigt arbejdsmarked fører til varige ordinære ansættelser.