Rigtig mange af os har gennem sommeren klappet. Vi har klappet til Royal Run, ad danske atleter til OL, og ad dygtige musikere til sommerens koncerter, festivaler og folkemøder. For mig har kulturområdet udfoldet sig ganske varieret hen over sommeren og mellem regnbygerne og ofte som noget, jeg har oplevet sammen med familien, vennerne og bekendte i min omgangskreds.

Kulturelle oplevelser er nemlig overvejende sociale begivenheder, og da vi har brug for at styrke sammenhængskraften og fællesskaberne i vores samfund, kan kommunerne med fordel skrue noget op for både den økonomiske og strategiske lydstyrke på kulturområdet.

I 2023 fremlagde kulturminister Jacob Engel Schmidt den kulturpolitiske redegørelse for Folketinget. Redegørelsen var baseret på bl.a. data fra Danmarks Statistik og kulturvaneundersøgelser – og bekræftede en del af det, som vi allerede ved. Nemlig at uddannelsesmæssig baggrund kan have betydning for omfanget af kulturforbruget.

Men redegørelsen viser også, at særligt motion (85 pct.) og at lytte til musik (95 pct.) udmærker sig ved at være blandt danskernes fortrukne kulturelle beskæftigelse på tværs af alder og uddannelsesmæssige baggrund. Det er her, at mange af vores fællesskaber udfolder sig, som når vi er en del af et løbe- eller træningsfællesskab, deler musikalske præferencer i omgangskredsen eller er med i en bogklub.

Men redegørelsen viser også, at ca. 30 pct. af os på tværs af alder og uddannelsesmæssige baggrund deltager i fritidsaktiviteter, ligesom ca. 30 pct. af os på tværs af alder og uddannelsesniveau er aktive som frivillige.

Det svarer i øvrigt til det billede, som VIVE malede i Frivillighedsundersøgelsen (2020). Her tegner idrætsområdet, foreningslivet og kulturområdets institutioner sig for ca. 2/3 af den frivillige deltagelse blandt danskerne. Også Kulturens Analyseinstituts seneste analyse af de frivilliges betydning for festivaløkonomien viser danskernes store engagement i kulturområdet.

Kulturområdet har altså et enestående potentiale for at skabe oplevelser som både unge og ældre, uanset indkomst og uddannelsesniveau, kan samles om. Det er et kæmpestort aktiv og også af stor betydning for vores forståelse for andre mennesker med baggrunde og i livsfaser, der er forskellige fra vores egen.

Økonomi er ikke alt

Når landets gode kommunalpolitikere prioriterer kulturpolitikken og foreningslivet anerkender og synliggøre de derfor også betydningen af de lokale fællesskaber og det store engagement, der er etableret omkring dem. Omvendt forholder det sig med gentagne besparelser, og når der lægges flere opgaver og mere ansvar ud på foreningslivet og det øvrige kulturområde.

Nej, kommunalpolitikerne bør bakke positivt op og være med til at finde de gode veje til at få fællesskaberne og foreningerne til at vokse sig stærkere. I dag bruger kommunerne i gennemsnit knap 2000 kr. pr. borger om året på kulturområdet. Det er ikke voldsomt mange penge i den kommunale økonomi, og tallet dækker over store forskelle kommunerne imellem.

Økonomi er vigtig – men er heller ikke alt. Den synlige anerkendelse af deltagelsen og engagementet, den løbende dialog om udviklingsmuligheder og støtte til kulturudvikling er mindst lige så vigtig.

Der er mange veje at gå: Kan byrådet, erhvervslivet og kultur-og foreningslivet samarbejde om, at skabe større synlighed om de lokale tilbud, så flere bliver opmærksomme på muligheden for at blive del af de lokale fællesskaber? Kan kulturområdets institutioner og foreninger lære af hinanden og arbejde sammen om markedsanalyser og udviklingspotentialer for målgrupper, man ikke når, men som måske kunne nås med mindre justeringer og tilpasninger. Kan tværkommunale samarbejder bidrage til at løfte kvaliteten af de lokale spillesteder og kunsthaller eller andre udstillingssteder? Mulighederne er utallige, og potentialerne er store.

Vi prioriterer fællesskab

Et aktivt kultur- og foreningsliv kan samtidig være en vigtig hjælpemotor på andre områder i den kommunale udvikling fx i fastholdelse af en levende bymidte. Og i hvert fald viser tallene og statistikkerne ovenfor, at kulturområdet i al sin bredde er noget, som danskerne er engagerende i, og også noget som danskerne prioriterer at bruge tid og penge på og gerne i fællesskab med andre.

Et kulturkærligt byråd må derfor sammen med forvaltningerne, foreningerne og institutionerne kaste sig ind i de mange udviklings- og samarbejdsmuligheder og give kulturområdet en fremtrædende og synlig rolle i den strategiske kommunale udvikling. Gevinsterne er mange. Stærkere fællesskaber er en af dem.