En opsigtsvækkende strid mellem to danske kommuner og den grønlandske kommune Sermersooq er under behandling i Højesteret. 

Striden har fået flere til at advare om de negative konsekvenser i form af livslange betalingsforpligtigelser på flere millioner kroner til danske kommuner, hvis sagen ligesom i landsretten afgøres til fordel for Sermersooq Kommune.

En retssag, som KL tidligere har kaldt principiel og urimelig, og som Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fra start har ønsket om nødvendigt at ville føre helt til Højesteret. 

Konsekvenserne for kommunerne er også Socialministeriet opmærksom på. Det fremgår af høringsdokumenter til en kommende lov, der skal gøre det muligt at fastsætte nye regler om grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark. 

Ministeriet slår i svaret fast, at gældende ret er, at de danske kommuner har ansvaret for at samle regningen op, når de grønlandske borgere dømt til ophold på institutioner i Danmark begår ny kriminalitet. 

“Denne retstilstand ændres ikke med lovforslaget, men ministeriet er opmærksom på den negative indvirkning, som retstilstanden kan have for visse danske kommuner, og der er iværksat et arbejde med henblik på afdækning af mulige løsningsmuligheder,” lyder det fra ministeriet. 

Strid efter flere domme

Kommunen.dk har tidligere dækket striden, som udspringer af to tvillingebrødres kriminalitet i Grønland, der fik dem dømt til ophold på en institution. 

Da Grønland ikke selv har de nødvendige institutionstilbud, så endte de på en institution i Danmark, ligesom andre dømte udviklingshæmmede grønlandske borgere gør. 

På den danske institution begik de dog ny kriminalitet, blev skilt ad og anbragt på hver sin institution. Og det er regningerne for opholdene efter den danske dom, som kommunerne nu strides om.

Helt indtil 2018 var det normal praksis, at de grønlandske kommuner betalte for opholdene på de danske institutioner - også hvis borgerne begik ny kriminalitet. 

Men det blev for få år siden ændret. De grønlandske myndigheder havde opdaget, at de ifølge loven ikke var forpligtet til at betale for borgeres ophold, hvis de begik ny kriminalitet. 

Den nye fortolkning betyder, at hvis en borger får ændret sin grønlandske dom til en dansk dom under opholdet i Danmark, overgår udgift og ansvar til den danske kommune, hvor borgeren har ophold på datoen for domsafsigelsen. 

I Lollands tilfælde ligger den regionale institution Kofoedsminde inden for kommunegrænsen, og derfor vil anbragte borgere have Lolland som opholdskommune.

Den nye fortolkning blev også senere slået fast af den danske Ankestyrelse. I et brev fra Socialministeriet til KL lyder det, at den historiske praksis ikke har haft “grundlag i lovgivningen”. 

Den nye praksis udløste derfor de to stævninger, som kommunerne nu strides om. 

Utilfredshed hos danske kommuner

Både Lolland og Randers Kommune men også KL har tidligere kritiseret den nye praksis. Hos KL har man brugt høringen af  lovforslaget hos Socialministeriet som anledning til at tage problematikken op.

“KL finder Social-, Bolig- og Ældreministeriets udmelding på området, [...], meget problematisk i forhold til den økonomiske situation, hvorefter enkeltkommuner pålægges potentielt store økonomiske udgifter.”

“De grønlandske / færøske myndigheder bør fastholde handle- og betalingsansvaret for borgere anbragt i danske tilbud, uanset om de efterfølgende fx idømmes en dom ved en dansk ret. Dette én-til-én svarende til handle-betalingsreglerne danske kommuner imellem. Alternativt bør der sikres finansiering til de danske kommuner, således at de kompenseres for udgifterne,” fremgår det blandt andet af høringssvaret fra 6. oktober 2023.