En opsigtsvækkende strid mellem to danske kommuner og den grønlandske kommune Sermersooq skal i dag for Højesteret. 

Flere mio. kr. er på spil for de tre kommuner. 

Sagen udspringer af to grønlandske tvillingebrødres kriminalitet og anbringelser på institutioner i Danmark. Hverken de danske eller den grønlandske kommune ønsker at betale. Det fik i 2021 Sermersooq Kommune til at stævne de to danske kommuner for et samlet beløb på lige omkring 20 mio. kr. 

I landsretten tabte Lolland og Randers og blev dømt til at betale lidt over fem mio. kr. 

Udfaldet i Højesteret kan ende med at få konsekvenser for resten af de danske kommuner. Sådan har det blandt andet lydt fra KL, der har kaldt sagen principiel og advaret om, at flere danske kommuner kan ende med at være forpligtet til i fremtiden at sende penge til de grønlandske kommuner.

Flere domme bag sig

Midt i striden på tværs af Rigsfællesskabet står to grønlandske tvillingebrødre, der flere gange er dømt for kriminalitet i både Grønland og Danmark. 

Under deres opvækst i Grønland var der flere gange indberetninger til kommunen om svigt, og episoder med brandstiftelse, butikstyveri og vold. 

I 2010 endte begge med at blive dømt for flere forhold, herunder vold og forsøg på manddrab, mens de var bosiddende i Sermersooq Kommune. Dommen fastslog, at de skulle anbringes på en sikret institution, men da Grønland ikke selv har de nødvendige institutionstilbud, så endte de på en institution i Danmark. 

Her begik de dog ny kriminalitet i form af et "røverisk" overfald mod en medarbejder på deres anbringelsessted, hvorefter de blev skilt ad og endte på hver deres institution i henholdsvis Randers og Lolland Kommune. 

En ulovlig praksis?

Helt indtil 2018 var det normal praksis, at de grønlandske kommuner betalte for opholdene på de danske institutioner - også hvis borgerne begik ny kriminalitet. 

Men det blev for få år siden ændret. De grønlandske myndigheder havde opdaget, at de ifølge loven ikke var forpligtet til at betale for borgeres ophold, hvis de begik ny kriminalitet. 

For ifølge den nye fortolkning overgår betalingsforpligtigelsen til opholdskommunen ved datoen for domsafsigelsen. I Lollands tilfælde ligger den regionale institution Kofoedsminde inden for kommunegrænsen, og derfor vil anbragte borgere have Lolland som opholdskommune.

Den nye fortolkning blev også senere slået fast af den danske Ankestyrelse. I et brev fra Socialministeriet til KL lyder det, at den historiske praksis ikke har haft “grundlag i lovgivningen”. Det udløste derfor de to stævninger, som kommunerne nu strides om. 

Sagen har naturligvis haft stor bevågenhed i Randers og Lolland Kommune, hvor borgmester Holger Schou Rasmussen (S) allerede inden dommen i landsretten sagde, at han ville tage den helt til Højesteret om nødvendigt.

Til Kommunen.dk har socialdirektør Thomas de Richelieu i Lolland Kommune tidligere kaldt sagen grotesk.

- Kan det virkelig passe, at vi skal eksportere, efterlade og isolere de her borgere så langt væk fra deres hjemland? Samtidig står vi med voldsomt dyre og formentlig livslange sager, som Grønland, Ankestyrelsen og ministeriet mener, vi skal betale for, siger han og fortsætter:

- I rigsfællesskabet skal man jo hjælpe hinanden. Men i denne her sag står vi helt alene med regningen for de her problemer. Det er urimeligt.

KL er inde over sagen

Kommunen.dk har desuden kunne fortælle, at KL tidligere også har forsøgt at få afklaret, hvad de har kaldt en “presserende problemstilling”. 

For KL mener, at problemstillingen er principiel, der kan have væsentlig økonomisk betydning for flere kommuner end bare Lolland og Randers. 

“Det forekommer ikke rimeligt, at danske kommuner skal påtage sig disse meget omfattende - og som regel livslange - betalingsforpligtelser for grønlandske eller færøske borgere, som kommunerne ofte ikke kender eller har været i kontakt med forud for deres anbringelse og fornyede dom i Danmark,” lyder det i et brev fra 2020 fra daværende formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til socialminister Astrid Krag.

I dialogen med KL og de sagsøgte kommuner fik Kommunen.dk desuden aktindsigt i et brev fra ministeriet til Lolland Kommune, hvor det fremgik, at man ville forsøge at finde en løsning, “der i højere grad tager hensyn til de danske kommuner, herunder særligt Lolland Kommune grundet Kofoedsmindes beliggenhed.”

I oktober 2023 lød det fra ministeriet til Kommunen.dk, at arbejdet med problemstillingen stadig var i gang. 

Efter Lolland og Randers kommune tabte i landsretten, valgte man at anke. Desuden fortalte Holger Schou Rasmussen, at man ville arbejde hen imod en politisk løsning, og at man forventede at møde forståelse i Folketinget. 

- Sagen handler ikke kun om økonomi, men også om tryghed, sikkerhed og om at gøre det, der er etisk korrekt for en gruppe borgere, der i forvejen er sårbare og har brug for støtte. Med den nuværende praksis bliver de grønlandske borgere efterladt i en gråzone i Danmark, hvor de meget let kan miste både relationer og kontakt til deres hjemland. Det kan ingen være bekendt. Spørgsmålet er, om det er i overensstemmelse med menneskerettighederne, sagde han tidligere i en pressemeddelelse. 

I en korrespondance, som Kommunen.dk tidligere har fået aktindsigt i, skriver det grønlandske styre til Socialministeriet, at der i januar 2022 var omkring 122 grønlandske borgere på botilbud i Danmark. 107 af dem er borgere med handicap, der er sendt til Danmark, fordi Grønland ikke har specialiserede institutioner til at rumme dem. 

De fleste af borgerne har været anbragt i det meste af deres liv i Danmark.