Siden 2020 har tre danske kommuner og to grønlandske kommuner været i en strid om, hvem der skal betale for fire grønlandske, udviklingshæmmede og kriminelle borgeres afsoning på danske institutioner. 

Sagerne handler om, at borgerne er anbragt i Danmark af de grønlandske myndigheder. Under anbringelsen har de begået ny kriminalitet. Og på grund af en ny fortolkning af loven betyder det, at den danske kommune, hvor borgeren opholder sig, bliver ansvarlig for borgeren og betaler. 

Men en ny dansk dom for kriminalitet betyder også, at den anbragte borgers retssikkerhed svækkes. 

Borgerne vil for eksempel ikke længere have krav på, at deres familie kan besøge dem i Danmark, eller at de selv kan komme til Grønland for at besøge familie på selvstyrets regning. 

Thomas de Richelieu, der er direktør i Lolland Kommune, finder det uretfærdigt for borgerne. 

- De er nærmest udskrevet af det grønlandske system på grund af den nye fortolkning. Først bliver de sendt på et fly og siden efterladt uden mulighed for fysisk at besøge eller få besøg af deres familie i Grønland. De vil formentlig aldrig være i stand til at tage vare på sig selv, konstaterer han.

- Det kan godt være, at de flytter til et andet tilbud. Men de kommer aldrig hjem. 

Thomas de Richelieu mener derfor, at det er vigtigt, at retsstillingen bliver afklaret. 

Også KL mener, at det er en problemstilling, der kræver opmærksomhed fra ministeriet, fremgår det af et brev, Kommunen.dk har fået aktindsigt i. 

Striden mellem Lolland og Randers Kommune og Sermersooq Kommune bliver afgjort til januar. 

Det er uvist, om retten vil tage stilling til borgernes retsstilling i sagen.