Først blev de dømt. Siden anbragt. Og så dømt på ny.

I Danmark, flere tusind kilometer fra deres hjemland, har tre grønlandske udviklingshæmmede borgere formentlig udsigt til et livslangt ophold på sikrede institutioner. 

De har altid været i rigsfællesskabet hænder. Men nu er de viklet ind i en langvarig strid mellem danske og grønlandske myndigheder. En strid om penge. Om ansvar, og om gamle aftaler i rigsfællesskabet. 

Men striden handler også om, at tre grønlændere er helt afskåret fra deres familie på grund af deres udsatte retsstilling.

De tre borgeres ophold på grund af kriminalitet koster millioner af kroner. Men hverken danske eller grønlandske kommuner vil stå alene med regningerne, der samlet løber op i mere end 30 mio. kr. Regninger, som blot vil stige.

De danske kommuner frygter, at flere borgere vil blive dømt og udløse nye regninger, som alle danske kommuner potentielt vil kunne blive ramt af. Thomas de Richelieu, direktør i Lolland Kommune, kalder sagen grotesk. 

- Kan det virkelig passe, at vi skal eksportere, efterlade og isolere de her borgere så langt væk fra deres hjemland? Samtidig står vi med voldsomt dyre og formentlig livslange sager, som Grønland, Ankestyrelsen og ministeriet mener, vi skal betale for, siger han og fortsætter:

- I rigsfællesskabet skal man jo hjælpe hinanden. Men i denne her sag står vi helt alene med regningen for de her problemer. Det er urimeligt. 

‘Helt til Højesteret’

I rigsfællesskabet er det aftalt, at grønlændere kan blive sendt på institution i Danmark. Det sker blandt andet, hvis borgerne har behov, grønlandske institutioner ikke kan håndtere. 

Aftalen betyder, at mange grønlandske borgere, der både er udviklingshæmmede og har fået en dom i en straffesag i Grønland, sendes til Danmark. 

Historisk har det været praksis, at de grønlandske kommuner betaler for opholdene på institutionerne. Også hvis borgerne begik ny kriminalitet under et ophold på en dansk institution. 

Men for få år siden blev den praksis ændret. Tilsyneladende opdagede de grønlandske myndigheder, at de ikke var forpligtet af lovgivningen til at betale, hvis de borgere, de havde anbragt i Danmark, begik ny kriminalitet. Det blev senere også slået fast af den danske Ankestyrelse. 

I et brev fra Socialministeriet til KL lyder det, at den historiske praksis ikke har haft “grundlag i lovgivningen”. 

Den nye fortolkning har betydet, at den grønlandsk kommune Sermersooq har stævnet de to danske kommuner Lolland og Randers i to sager. Samtidig har den grønlandske kommune Qeqatta sendt en regning til Slagelse Kommune. Sagerne løber tilsammen op i mere end 30 mio. kr. 

To af sagerne er endt ved domstolene og vil blive afgjort januar i år og marts næste år. 

Kan ramme andre kommuner

Men det er ikke kun de tre danske kommuner, Langeland, Slagelse og Randers, der kan blive ramt af krav om tilbagebetalinger og stævninger. Sagen kan potentielt have konsekvenser for alle danske kommuner, hvis anbragte borgere ligeledes bliver dømt på ny under et ophold på en institution, så den pågældende kommune, der blot huser institutionen, bliver gjort ansvarlige for borgeren.

KL har flere gange i løbet af de seneste år skrevet til ministeriet for at få afklaret, hvad der ifølge KL er en “presserende problemstilling”. 

“Det forekommer ikke rimeligt, at danske kommuner skal påtage sig disse meget omfattende - og som regel livslange - betalingsforpligtelser for grønlandske eller færøske borgere, som kommunerne ofte ikke kender eller har været i kontakt med forud for deres anbringelse og fornyede dom i Danmark,” lyder det i et brev fra 2020 fra daværende formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til socialminister Astrid Krag.

Flere kommuner kan blive ramt, advarer KL i en kommentar til Kommunen.dk.

- Der er altså efter vores opfattelse tale om et principielt spørgsmål om lovfortolkning, der potentielt kan have en væsentlig økonomisk betydning for flere kommuner, da spørgsmålet også vil være aktuelt for fremtidige sager om udgifter relateret til grønlandske borgere, som anbringes i Danmark og begår ny kriminalitet i Danmark, siger Pernille Christensen, juridisk chef i KL.

Regningen vokser

Den presserende problemstilling er dog ikke løst. Og i takt med, at borgernes ophold bliver forlænget, vil regningen også stige.

I en korrespondance, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i, skriver det grønlandske styre til Socialministeriet, at der i januar var omkring 122 grønlandske borgere på botilbud i Danmark. 107 af dem er borgere med handicap, der er sendt til Danmark, fordi Grønland ikke har specialiserede institutioner til at rumme dem. 

De fleste af borgerne har været anbragt i det meste af deres liv i Danmark. 

Borgerne er typisk mentalt retarderede, psykisk udviklingshæmmede, infantile autister, skizofrene og i nogle tilfælde multihandicappede. 

Sidste år blev problemstillingen beskrevet i flere medier. Dengang var Lolland sagsøgt for omkring otte mio. kr for én borgers ophold på den sikrede institution Kofoedsminde. Regningen er siden steget til 12 mio. kr., oplyser kommunen.

I Randers er regningen for en enkelt borger på 9.173.257 kr. 

Og i Slagelse dumpede der en regning på 10,5 mio. kr. ind i 2020. 

Konstitueret stabs- og myndighedschef i Slagelse Kommune Jeannett Haugaard Jakobsen forklarer, at Slagelse Kommune sammen med de andre vestsjællandske kommuner og Lolland er mere økonomisk udsatte end resten af landet i sagen. 

- Vi har historisk i Vestsjællands Amt haft institutioner, der kunne tage sig af de her borgere. Derfor er vi typisk optagekommune for mange grønlandske borgere. Historien gør det særligt dyrt for os.

Hun forklarer, at usikkerheden om økonomien i sagerne gør dem svære at budgettere.

- Vi ved ikke, hvor mange af de her borgere, vi risikerer at skulle betale livslange regninger for. Det kræver ikke meget at regne ud, at der ikke skal meget mere end en enkelt borger eller to til for at skabe udfordringer i et i forvejen belastet budget. 

Voldsomme beløb

Thomas de Richelieu forklarer, at Lolland Kommune heller ikke er tilfreds med den ekstra økonomiske byrde. 

- Vi har dybest set ikke noget med de her borgere at gøre. Kofoedsminde bliver drevet af regionen, men ligger i Lolland Kommune. Den skal jo ligge et eller andet sted. Men reglerne betyder, at vi bliver ansvarlige for at betale regningerne. Det er urimeligt. 

- Vi frygter, de grønlandske kommuner vil sende flere regninger, siger han.

Thomas de Richelieu minder om, at Lolland Kommune i forvejen er udfordret på økonomien. Selvom det ikke er mange borgere, så er det voldsomme beløb, sagerne kan udløse.

- Vi har nægtet at betale. Og så er det jo forståeligt, at de grønlandske kommuner hiver os i retten. Vi er bare nødt til at tage kampen. 

Kommunen.dk har spurgt Region Sjælland, der driver Kofoedsminde, til dens udgifter, og hvordan den forholder sig til sagen. Regionen vil ikke kommentere, så længe sagen er i gang.

Kommunen.dk har ligeledes spurgt Sermersooq Kommune, der har stævnet Lolland og Randers Kommune. De har ligeledes ingen kommentarer, mens sagen verserer.

Heller ikke Qeqqata Kommune har nogen kommentarer.

Usikker håndsrækning fra minister

Socialministeriet har siden 1. oktober 2020 haft dialog med de sagsøgte kommuner og KL. Kommunen.dk har fået indsigt i en række svar fra ministeriet, der forsøger at berolige kommunerne. 

Ministeriet forsøger at finde en løsning på problemet, “der i højere grad tager hensyn til de danske kommuner, herunder særligt Lolland Kommune grundet Kofoedsmindes beliggenhed”, lyder det i et brev fra ministeriet til Lolland Kommune. 

Hvor regningerne ender, er dog ikke afgjort endnu.

Retssagen til januar kan for alvor slå retsstillingen og ansvaret fast. Men borgmester Holger Schou Rasmussen har tidligere i forløbet erklæret, at han vil gå “helt til Højesteret” for at få sagen afgjort. 

Om tvisten i rigsfællesskabet skal afgøres i Højesteret, må vise sig efter udfaldet af sagen mellem Lolland og Sermersooq Kommune i landsretten i januar.