Ofte mødes nye overvågningstiltag med et skuldertræk og en overbærende attitude. For hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte. At bruge dette argument som undskyldning for ikke at engagere sig i overvågningsdiskussioner er imidlertid ikke holdbart. For hvad vil det sige ikke at have noget at skjule? De fleste er sikkert ligeglade med, at Facebook ved, at vi er meget interesserede i katte eller antikke ure. Men er vi også ligeglade med, at naboen flyver med nano-droner i vores stue? Synes vi, det er i orden, at firmaer forsøger at bruge overvågningsdata til at manipulere vores politiske overbevisning? Eller hvad med stævnemødet med naboen – er det ikke en hemmelighed, vi har lov til at bevare? Hvad vi betragter som privat og hemmeligt, varierer fra person til person, men vi har alle sammen noget, som vi ikke ønsker, at andre skal have adgang til.