Når vi ser på de danske kulturbestyrelser, er der en ting, der springer i øjnene: De unge mangler.

Under en pct. er under 30 år i de danske kultur-bestyrelser.

Det er ikke kun et problem i kulturlivet, men et strukturelt problem, der går igen i bestyrelsesland. Vi går glip af vigtige stemmer og deres input, fordi de holdes ude af beslutningsrummene – og det er noget, vi kan og bør ændre på.

Jeg er 47 år, kvinde, bosat i provinsen, hverken jurist eller revisor – og en sjældenhed i bestyrelseslokalet. Alene det, at jeg er kvinde, gør mig anderledes. Men som bestyrelsesleder ser jeg igen og igen, hvordan forskellighed skaber dynamik og nye idéer. Og når jeg ser rundt i lokalerne, er der nærmest ingen under 30 år. Kæmpe fejl.

Unge bør være en naturlig del af fremtidens bestyrelser – ikke kun i kulturlivet, men også i kommunale og statslige sammenhænge.

Vi skal ikke udvikle et samfund til fremtiden. Vi skal udvikle et samfund med fremtiden!

Og de unge står klar. Danske Kulturbestyrelser har med projektet Ung i Bestyrelsen mobiliseret 130 unge under 30 år til at tage del i kulturbestyrelser. De har via projektet nu kompetencer og indsigt, der er nødvendige for at fremtidssikre vores institutioner. Projektet er støttet af Tuborgfondet og Kulturministeriet, der allerede har set, at dette er vigtigt.

Oversete kompetencer

Men der er også udfordringer.

Barriereanalysen, vi har udviklet i samarbejde med Barc, afslører flere centrale årsager til, at unge holdes ude.

De unge føler, at deres bidrag kun bliver betragtet som symbolsk, og at de ikke har reel indflydelse. Samtidig bliver deres unikke kompetencer, fx inden for sociale medier og forståelsen af unge målgrupper, ofte overset. Dertil kommer de økonomiske og praktiske barrierer som transportomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste. Det er en kombination af faktorer, der gør det svært for mange unge at deltage – men det er også her, vi som beslutningstagere kan gøre en forskel.

Hvis du ikke er bange – så sæt i gang

For at sikre de unges deltagelse i fremtidens bestyrelser er der en række løsninger, vi bør overveje.  Lad os få gang i mentorordninger, hvor erfarne bestyrelsesmedlemmer guider de unge og kan hjælpe dem med at navigere i ansvaret og opbygge den nødvendige selvtillid til at deltage aktivt.

Vi bør skræddersy yderligere træningsforløb med fokus på strategi og økonomisk forståelse, så de unge er godt rustet til at bidrage til de diskussioner, der former fremtiden.

Endelig er det afgørende, at vi husker økonomisk støtte til transport og honorarer, så unge ikke presses økonomisk af deres bestyrelsesengagement. Det gælder nu ikke kun de unge, men alle nye grupper i bestyrelsesland, der ikke trækker på en ”årelang vellønnet karriere”. Det sikrer i øvrigt også en øget professionalisering og muligheden for at stille krav, når man betaler for folks tid.

Men diversitet i bestyrelser er ikke længere kun et ønske – det er en nødvendighed. Hvis vi vil sikre, at vores bestyrelser er gearet til fremtidens udfordringer, må vi invitere de unge indenfor.

Det kræver bevidsthed – også politisk og kommunalt, når de kommunalt udpegede poster skal besættes.

Kun ved at give plads til nye stemmer kan vi skabe et bæredygtigt samfund, der afspejler både nutidens og fremtidens behov.

Det er ikke de unge, der mangler – så hvad er du bange for?