I disse dage for lidt over et år siden forsøgte mange stadig at fatte, hvad det var, der ramte Danmark ved de voldsomme storme i oktober 2023. I dag er skaderne gjort op til over en mia. kr., og siden har både forsikringsbranchen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fremlagt udspil og rapporter, der tegner et dystert billede af, hvordan vores vejr vil udvikle sig. Det kalder på handling! 

Jeg har i mine forudgående indlæg skrevet om vand. Dette indlæg handler også om vand og behovet for at handle.

Regeringen arbejder på et klimatilpasning udspil. Det er godt, men jeg tror, at jeg kan tale på alle kommuners vegne, når jeg synes, det går for langsomt. 

Hvis vi skal klimasikre Danmark, skal vi i gang nu, og hvis man forestiller sig fra regeringens side, at kommunerne kan løfte den opgave alene, så tager man fejl. 

Det kan kommunerne ikke. Der mangler både ny lovgivning og en klar prioritet til hvad vi vil med indsatserne, for det bliver dyrt. 

Gigantiske omkostninger

Omkostningerne ved ikke at handle nu bliver gigantiske. Set i et hundredeårs perspektiv kommer det til at koste det danske samfund over 400 mia. fordelt med 157 mia. til skybrud og 249 mia. til stormfloder. Stormen i oktober 2023 kostede alene 1.2 mia. i erstatninger, og ligesom der i DTUs tal ikke er medregnet udgifter til tabt indtjening i virksomheder eller de skader, som efterfølgende også har fået stor opmærksomhed: skaderne fra stigende grundvand i medfør af de meget store nedbørsmængder, vi har været vidne til. 

Forsikringsbranchen har allerede taget springbenet op og direktøren i Forsikring og Pension Kent Damsgaard anbefaler, at der afsættes fem mia. kr. om året hvert år startende fra 2025, ligesom husejere landet over sidder og frygter for, hvordan deres forsikringsmuligheder vil være i fremtiden, og hvordan deres forsikringspræmie vil udvikle sig, eller om de skal forberede sig på økonomisk ruin.  

Ikke overraskende, og næsten som sædvanlig lover ministeren Magnus Heunike, at der er en plan på vej. Men det er jo ikke nok. Der er behov for at skabe mulighed for hurtig handling i en række af de forskellige lovkomplekser, der regulerer kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og eks. kommunernes mulighed for at gribe ind, hvis lodsejere undlader at vedligeholde grøfter, åer og rør, hvis vi skal kunne lykkedes med at forebygge skaderne, hvad enten vandet kommer ned fra oven, fra havet, eller det kommer nedefra. 

Brug for handling nu

Indtil videre er det kun blevet til ord fra regeringen. Det gælder både på det her område, men også i forhold til kommunernes mulighed for at skabe fremdrift i den grønne omstilling. Det går uendeligt langsomt. 

Der er brug for handling, og der er brug for at staten tager ejerskab både for at tilrette og skabe mulighed for handling i lovene, men også økonomisk. Fra kommunalt perspektiv kunne det jo også være befriende at opleve, at de adskillige statslige styrelser var med- og ikke modspiller, for oplevelsen kan ofte være den, at klimaforandringerne ikke eksisterer, og at man i øvrigt forvalter som om, at de lovbestemte krav til den grønne omstilling og vejr udfordringerne slet ikke fandtes, hvilket illustrerer, at der ikke er sket de nødvendige lovjusteringer, så der kan skabes fremdrift. 

Det helt store spørgsmål er jo, hvem og hvilke værdier vi skal beskytte. Skal det være mennesker eller natur? Og hvem der skal betale regningen groft betragtet.

Vi savner klare svar fra regeringen

Fra min stol i vestjysk kystkommune kan vi kun løfte de her opgaver og udfordringer i fællesskab. Forsikringsbranchen vurderer, at man bør forlade op imod 20.000 ejendomme, der ligger i udsatte områder i dag. Men er det overhovedet realistisk? Jeg tvivler. Vi har en historisk tradition for at sikre os imod vand.

Det er åbenlyst, at vi er nødt til at gribe til de værktøjer, vi kender suppleret med de nye, vi allerede ser blive etableret med opsamlingsbassiner eller klimasøer - kald det, hvad I vil. Vi skal sikre os, at vandet kan afledes. Vi skal sikre at nedbøren kan afledes. Vi skal sikre, at grundvandet kan afledes, når det stiger, og at vi skal forebygge og beskytte vores kyster og kystbyer med dæmninger. 

Så længe staten og regeringen ikke har et klart svar på, hvem der skal beskyttes imod vandet, så vil vi fortsat bevæge os frem i sneglefart og komme for sent. 

Det er godt, at der nu bliver sat tal på de omkostninger, vi kigger i. Kommunerne er i fuld gang, mens regeringen stadig tænker, og uden at der er blevet ændret en eneste paragraf eller samtænkt en eneste indsats hverken lovgivningsmæssigt eller økonomisk.

Kommunerne og danskerne har brug for handling, prioritet og muligheder, hvis vi i fællesskab sikre Danmark.