Regeringen har præsenteret et udspil til sundhedsstrukturreform på baggrund af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

Udspillet indeholder mange gode elementer, som skal være med til at rykke behandlingen væk fra de store universitetshospitaler og ud på regionshospitaler og helt ud i patientens hjem eller nærområde. Akutpladserne i kommunerne skal overgå til regionerne, så der opnås bedre sammenhæng med hospitalerne.  Om det nu er en god ide, er svært at vurdere. Vi får så nye snitflader og overgange til de kommunalt drevne hjemmepleje / plejecentrene.  Det bliver samlet en større forandring, selvom vi allerede i dag behandler patienter i hjemmet, og det skal vi blive meget bedre til.

De praktiserende læger er en meget vigtig faktor i at lykkes med sundhedsstrukturreformen. Både en reformering af deres honorarstruktur og centralisering af ydernummersystemet, men også i det hele taget flere praktiserende læger.  I sundhedsstrukturreformen skal ydernummer tildeles via staten for at sikre lægedækning til hele landet. Det gode spørgsmål er, om dette vil ske bedre med en central styring uden lokalt kendskab? Ikke alt kan sættes i systemer og regneark!  

Arbejdsbyrden skal fordeles mere retfærdigt

I Region Midt kan vi se, at det er blevet sværere at skaffe privat praktiserende læger, der vil etablere klinik, lige så snart vi kommer uden for de større byer. Det vil fordre en ny honoreringsmodel, hvor de læger, der har de patienter, der har de fleste udfordringer, også honoreres herfor i form af et lavere patienttal, og de læger, der har de mest raske patienter, skal have flere patienter. Arbejdsbyrden skal fordeles mere retfærdigt baseret på patienternes helbredsmæssige forhold.

Ellers sker der det, der sker i dag. At regionerne udbyder nye ydernumre i de større byer, hvor befolkningstallet stiger og de større byer kan dermed opsuge de nye læger.

Bekymret for ubalance

Et godt tiltag i reformen er her, at der flyttes uddannelsespladser til medicinstudiet ud fra de store universitetsbyer. Man kan se nu, at det faktisk har virket at etablere en lægeuddannelse i Aalborg.  I Region Midt vil vi etablere uddannelsespladser i Herning i forbindelse med Regionshospitalet Gødstrup. Jeg håber ikke, dette initiativ dør med reformen.  

Strukturen skal laves om, så der er én region dækkende regionerne Sjælland og Hovedstaden, en mastodont med ca. halvdelen af landets befolkning. Og de tre vestdanske regioner skal forblive uændrede. Jeg kan være bekymret for den ubalance og ulige styrkeforhold, der ligger heri.  Tvivler på holdbarheden af den struktur.

En nyskabelse er de nye Sundhedsråd, der skal erstatte Sundhedsklyngerne og en del af de stående udvalg i Regionerne.  Sundhedsrådene skal centreres omkring akuthospitalerne. I Region Midt skal der være fem Sundhedsråd.   Sundhedsrådene skal bestå af folkevalgte politikere fra Regionen og Udvalgsformændene fra ældre/sundhedsområdet i kommunerne.  Regionspolitikerne skal være i flertal.

I dag er der mange tværgående opgaver mellem de fem sygehuse i Region Midt og der flyttes opgaver, både permanent og ad hoc mellem sygehusene.  Det er i dag en forudsætning for den effektive drift – til gavn for patienterne.  Vil dette få sværere kår under den nye struktur?  

Sundhedsrådene er krumtap

Hvilken indflydelse vil de nye Sundhedsråd få?  Det er i den sidste ende fortsat regionerne, der har ansvaret for sygehusenes drift og den samlede økonomi. Derfor kan Regionerne jo blive tvunget til at presse nogle upopulære afgørelser ned over de enkelte Sundhedsråd. Og hvordan vil kommunernes interesse være, hvis ikke de oplever at have reel indflydelse?

Min bekymring går fra, at det bliver enten a la  skolebestyrelser, hvor indflydelsen er begrænset til nogle områder eller ikke opleves som væsentlig, eller små kongeriger, der kæmper for hvert sit eget. Begge dele er lige skidt.  Sundhedsrådene er imidlertid krumtappen i den nye struktur, da de skal binde hospitaler og kommunerne sammen – til gavn for patienterne og overgangen mellem sektorer.

Et sidste spørgsmål til sundhedsreformen – efterlader den et demokratisk problem?

Antallet af folkevalgte medlemmer i Regionsrådene nedjusteres markant. I den nye store Østregion fra 82 til 41 medlemmer. I Region Midt fra 41 til 31 medlemmer. Det vil alt andet lige gøre det sværere for de mindre partier at opnå repræsentation, ligesom det vil gøre det sværere at blive valgt i landdistrikterne. Vi kan derfor ende med en mindre både partipolitisk og mindre geografisk spredning af medlemmer. Er det hensigtsmæssigt?