Efter mange år med nedskæringer på skoleområdet i langt størstedelen af kommunerne, tegner der sig i år et lidt andet billede.

En ny undersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings kredsformænd viser, at hver femte kommune fortsat sparer, hver fjerde kommune bevarer status quo – mens halvdelen af kommunerne faktisk investerer i folkeskolen.

Det er rigtigt positivt. Folkeskolen står nemlig over for nogle meget store økonomiske udfordringer efter mange år med nedskæringer. Samtidig har flere og flere elever behov for specialtilbud. Og det er dyrt!

Denne udvikling har betydet, at 26 pct. af udgifterne på folkeskoleområdet går til 6,5 pct. af eleverne. For at finansiere denne stigning på det specialiserede område er der mange steder blevet skåret i udgifterne til det almene område. Det har så igen skabt en situation, hvor almenområdet er blevet så udfordret, at det har fået sværere ved at rumme de elever, der har særlige behov. Hvilket igen har flyttet flere og flere elever – og mere og mere finansiering – ud af det almene område. Kort sagt: En negativ spiral.  

Vi skal investere i skolerne for at bryde den negative spiral

Mange kommuner ser nu ud til at være kommet til den erkendelse, at denne negative spiral kun kan brydes ved at investere i skolerne. Ved at lave forebyggende indsatser, der sikrer, at små problemer ikke vokser sig store. Ved at have nok uddannede lærere i timerne, så flere elever bliver en del af skolens fællesskab.

Mange kommuner tager altså skridt i den rigtige retning. Men det er alligevel for tidligt at glæde sig alt for meget. Fordi velfærden er underfinansieret med 22 milliarder siden 2015, ryger de nye investeringer mange steder ind på en konto, der allerede er i gevaldigt overtræk. Hvor hullet er blevet så stort, at det ikke kan lukkes med en enkelt god budgetaftale. Derfor er der hårdt brug for, at kommunerne følger op med gode aftaler de næste mange år.  

Samtidig er det vigtigt, at de penge, der bliver investeret, rent faktisk kommer ud i de enkelte klasseværelser og gør rammerne for lærernes arbejde bedre. De skulle helst ikke forsvinde i alt for mange nye kommunale projekter, men hellere gå til fx co-teaching og forebyggende indsatser i undervisningen.

I en ny undersøgelse svarer næsten halvdelen af lærerne, at de har overvejet at søge et lærerjob i en anden kommune eller på en friskole på grund af den dårlige økonomi på deres skole. Der er kort sagt langt fra en investering i en budgetaftale ud til det enkelte klasseværelse.

Nu er mange kommuner begyndt at tage skridt i den rigtige retning. De skridt skal fortsætte. Og så skal vi have resten med. Kun sådan får vi skabt nogle varige, holdbare løsninger for folkeskolens økonomi. For ja, nok er det dyrt at investere i folkeskolen på den korte bane. Men det er endnu dyrere at lade være.