Klumme/
En del kilometer i benene efter tre dages Folkemøde
Klumme/
En del kilometer i benene efter tre dages Folkemøde
Efter to dages intens deltagelse i Folkemødet kan man på tredjedagen godt føle sig lidt fladtrådt. Uden egentlig at være bedt om det, har klummeskriverens telefon påtaget sig at tælle gåede kilometer, og det blev til 14 kilometer på førstedagen og ni kilometer på andendagen.
En aftagende kurve, der på tredjedagen faldt yderligere til syv kilometer. I alt 30 kilometer Folkemøde på tre dage.
Der er længere, end man lige tror, fra den ene ende af festivalområdet til den anden, og navnlig får man gået hele eller dele af turen flere gange, end man lige gør sig klart. Målsætningen for søndagen er følgelig så lidt renderi som muligt.
Kommunen.dk’s og søstermediet DK Nyts samarbejdende redaktioner har derimod været vidt omkring og fremhæver denne gang indslag om ledelsesansvar for kunstig intelligens og en perfekt storm der venter kommunerne på spareområdet.
En af de ting, klummeskriveren bevægede sig hen til på Folkemødets sidste dag, var Politiken-arrangementet ATS Greatest Hits, i år et flerårigt tilbageblik, om hvilket det blev sagt, at hvis nogen følte sig krænket, så skulle de huske, at det var satire fra “en anden tid”. Det var det, udpræget endda, men ikke egentlig krænkende, mere sådan lidt tøhø-agtigt. ATS har rundet 91 år, og alderen er ikke gået sporløst hen.
Så var der mere spræl i politiet, der friskt indlod sig på en dyst med et par forbipasserende uden for Kommunernes Telt, hvor et bordfodboldspil fra forleden aftens borgmesterdyst var til rådighed som duelinstrument. Et af de spontane indslag, der bidrager til den særlige folkemødestemning.
Forvent mere af den igen til næste år.
Kommunen har rapporteret dagligt fra Folkemødet. Læs eller genlæs de tidligere klummer:
- Lørdag: Folkemødet i frisk luft, ikke kun i kraft af en ryger-bøde
- Fredag: Borgmesterbordfodbold i højt humør og noget med alvor i
- Torsdag: Folkemøde med høj sol og no-go zoner for rygere
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.