Som lokalpolitiker er der én ting, der altid ligger mig på sinde: Hvordan vi bedst kan sikre vores unge en god fremtid.

Regeringens nye uddannelsesudspil har sat fokus på netop dette emne, og det giver anledning til at reflektere over, hvordan forslaget vil påvirke os lokalt.

Kan de nationale visioner styrke vores uddannelsessystem og skabe bedre muligheder for vores unge her i kommunen – eller er vi i den modsatte grøft?

Centralisering eller regional udvikling?

En af de helt store diskussioner i regeringens uddannelsesudspil er spørgsmålet om centralisering. Regeringen lægger vægt på at styrke de største universiteter og samle flere ressourcer på de store uddannelsesinstitutioner i de største byer. Men hvad betyder det for en kommune som vores?

For mange unge i mindre byer er det allerede en stor udfordring at skulle flytte langt væk hjemmefra for at tage en videregående uddannelse. Hvis regeringen vælger at centralisere uddannelserne yderligere, vil vi risikere at se flere og flere unge forlade vores lokalområde for måske aldrig at vende tilbage. Det kan selvsagt få alvorlige konsekvenser for den lokale sammenhængskraft og udvikling.

Vi skal derfor sikre, at uddannelsesmulighederne også er til stede i vores egen kommune. Det er vigtigt, at vores unge har adgang til gode, relevante uddannelser tæt på deres hjem, så de ikke nødvendigvis behøver at flytte langt væk for at få en fremtid. Uden stærke uddannelsestilbud i hele landet risikerer vi, at de mindre byer affolkes, og at der opstår en uheldig skævvridning mellem land og by.

Erhvervsuddannelserne styrkes

Regeringens udspil fokuserer heldigvis også på erhvervsuddannelserne, og det er noget, vi i kommunerne har brug for. Mange steder opleves der i stigende grad, at der mangler faglært arbejdskraft – både i håndværksfagene og i sundhedssektoren.

Her er der et enormt potentiale for at skabe vækst og beskæftigelse, hvis vi formår at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.

Vi skal sikre, at de lokale erhvervsuddannelser bliver styrket, så vi kan fastholde og uddanne vores unge til de jobs, der er i nærområdet. Derfor er det afgørende, at vi som kommune aktivt går i dialog med lokale virksomheder for at sikre, at de er med til at tilbyde de nødvendige lærepladser.

I Hjørring Kommune har man de seneste år arbejdet med netop denne indsats via ”ungegarantien”. Men her kan regeringen også hjælpe flere kommuner, fx ved at stille krav om flere praktikpladser og øge støtten til virksomheder, der tager lærlinge ind.

Uddannelser til fremtidens behov

Et af de positive elementer i regeringens uddannelsesudspil er det øgede fokus på uddannelser, der matcher fremtidens behov – særligt inden for grøn omstilling og teknologi. Det er helt afgørende, at vores unge får de kompetencer, der skal til for at skabe den bæredygtige fremtid, som vi alle drømmer om.

Men her må vi som kommune tage ansvar for at sikre, at de lokale uddannelsesinstitutioner bliver en del af denne udvikling. Vi skal sørge for, at der tilbydes uddannelser inden for grøn teknologi, IT og innovation – uddannelser, der ikke kun kan løfte vores unge ind i fremtiden, men som også kan være med til at skabe lokale arbejdspladser og styrke vores erhvervsliv - lokalt.

De små gymnasier – hvad bliver deres fremtid?

En af de største bekymringer, jeg har, er spørgsmålet om de små gymnasiers overlevelse. Udspillet lægger op til en vurdering af, hvordan man kan styrke kvaliteten på gymnasierne, men det sker samtidig med, at mange mindre gymnasier kæmper med faldende elevtal. Hvad sker der med gymnasierne i vores landsdel og kommune, hvis de ikke kan tiltrække nok elever?

For mange unge er det en stor fordel at kunne gå på gymnasiet tæt på deres hjem. Hvis vi tvinger dem til at pendle langt for at få en gymnasieuddannelse, risikerer vi at tabe dem undervejs. Det er derfor vigtigt, at vi kæmper for at bevare de små gymnasier, men det kræver en langsigtet plan og støtte fra regeringen.

Måske skal vi se på nye måder at organisere gymnasierne på, så de kan tilbyde de samme faglige muligheder som de større skoler – fx gennem samarbejder med andre skoler eller bedre brug af teknologi i undervisningen.

Kommunens rolle i uddannelsesdebatten

Som lokalpolitiker ser jeg det som en vigtig opgave at sikre, at vores unges uddannelsesmuligheder ikke bliver forringet som følge af nationale beslutninger. Vi må tage aktivt del i debatten om fremtidens uddannelser og være med til at forme de lokale uddannelsestilbud, så de afspejler vores behov og ønsker lokalt i vores kommunen.

Regeringens uddannelsesudspil har ganske givet, gode intentioner, men vi skal være opmærksomme på, at det ikke skaber større ulighed mellem de store byer og provinsen. Vi skal sikre, at alle unge – uanset hvor de bor – har adgang til en uddannelse af høj kvalitet. Det kræver, at vi som kommune står sammen og arbejder for de lokale løsninger, der kan give vores unge en tryg og bæredygtig fremtid.

Så mens regeringen tegner de store linjer, så fylder vi dem ud med konkrete handlinger. Det handler nemlig om at sikre lige muligheder for alle vores unge – uanset om de drømmer om en karriere med hænderne eller bag et skrivebord.

Det er her, fremtiden begynder – i vores kommune.