Selvrealiserende medarbejdere koster kommuner kassen
Selvrealiserende medarbejdere koster kommuner kassen
Der er sket noget med vores forhold til arbejdet.
Vores syn på arbejdet og på os selv i en arbejdssituation har ændret sig radikalt.
Undersøgelser viser, at siden 1960 er det blevet mindre relationelt og bestemt af arbejdskultur, arbejdspladsen og kolleger. Vores syn på arbejde er i dag langt mere uafhængigt og selvstændigt og i højere grad noget, som vi selv former og bestemmer over. Vores fokus på arbejdet, på at tilpasse os og præstere samt på vores egen arbejdsidentitet er blevet sløret. Vi har i stedet fået et andet og mere fast fokus på os selv, hvem vi er, på vores personlige identitet og på, hvad vi kan bruge arbejdet til i vores liv.
Det er en udvikling, samfundet og erhvervslivet har hilst mere end velkommen og gjort alt for at underbygge. Når vi i dag indenfor både det offentlige og private rekrutterer medarbejdere, har vi i den grad fokus på personlighed, på hvad du er, på din personlige identitet og mindre på, hvad du kan, på din arbejdsidentitet. Vi personlighedstester som aldrig før. Vi taler til medarbejderne om arbejdet som en mulighed for at realisere sig selv, skabe mening med livet og stræbe efter egne mål, mens selve arbejdet, de fælles mål og arbejdslivets mening nedtones sammen med den professionelle tilgang og faglige stolthed.
80 pct er uengagerede
Vores liv er blevet arbejdet, men arbejdet er ikke vores liv.
Vi kan efter mere end 50 års forskning i den udvikling konkludere, at den ikke har været sund for os. Vi fungerer, præsterer og trives ganske enkelt ikke længere på vores arbejde. Undersøgelser viser, at op mod 80 pct. af medarbejderne i dag er uengagerede, og at de ikke tager ejerskab. Fraværet blandt de uengagerede medarbejdere er signifikant større end blandt de engagerede. De har i gennemsnit 2,3 flere sygedage om året end de engagerede medarbejdere. De præsterer dårligere og når ikke deres mål. De er med til at forringe serviceniveauet og dermed med til at give kommunerne og virksomhederne et dårligt omdømme.
Vi har brug for kolleger. Vi har brug for relationer. Det bliver kommuner og virksomheder også nødt til at forstå; de må droppe personlighedsdyrkelsen og forståelsen af arbejdet som en selvrealisering og i stedet indse, hvor vigtigt det er igen at få sat fokus på den enkelte medarbejders arbejdsidentitet og på arbejdslivets mening.
I Storbritannien har forskere beregnet, at hvis man får engageret de uengagerede medarbejdere, vil virksomheder og organisationer kunne opnå en produktionsgevinst på mellem 50 og 70 milliarder pund om året. Dertil kommer så, at flere og flere (både uengagerede og engagerede) medarbejdere bliver syge med stress og langtidssygemeldt. I f.eks. Danmark har 250.000 til 300.000 stress og 1.400 danskere dør hvert år af stress. Stress koster hvert år det danske samfund ca. 14 milliarder kr. i form af sygedage, død og udgifter til sundhedsvæsnet.
For meget mig - for lidt os
På den baggrund må vi bare konkludere, at årsagen til vores mistrivsel og manglende engagement i vores arbejde skal findes i det uafhængige og individualistiske syn på arbejdet, som vi har fået. Vi kan simpelthen ikke holde til at være os selv nærmest på arbejdet. Vi bliver nødt til at gøre vores personlige identitet i en arbejdssituation sekundær. For ellers bliver vi syge og uengagerede. Vi har brug for kolleger. Vi har brug for relationer. Det bliver kommuner og virksomheder også nødt til at forstå; de må droppe personlighedsdyrkelsen og forståelsen af arbejdet som en selvrealisering og i stedet indse, hvor vigtigt det er igen at få sat fokus på den enkelte medarbejders arbejdsidentitet og på arbejdslivets mening.
Det er derfor vigtigt også at teste medarbejderens arbejdsidentitet for at finde ud af, hvor stærk den er i forhold til netop den personlige identitet. For først når man ved og forstår det, ved man også, hvor mange ressourcer der skal allokeres til at genopbygge medarbejdernes arbejdsidentitet eller udvikle den og gøre den stærkere. Hvad der skal til for, at alle kan få et professionelt forhold til arbejdet og til arbejdsopgaverne.
En medarbejder med en stærk arbejdsidentitet vil kunne opleve professionel stolthed ved sit engagement. Opleve glæden ved arbejdet, ved kompetencer og resultater. Men også opleve glæde ved at have fri, ved at sætte en grænse mellem det professionelle liv og det personlige privatliv.
Det vil skabe mening og gøre den enkelte medarbejder stærkere, mere robust og mindre stresset.
Billy Adamsen er lektor, Ph.d. i sprog- og arbejdspsykologi, forfatter til bogen "Forstå din arbejdsidentitet" og har udviklet arbejdsidentitetstesten "Arbejdsidentitet Pro".
Litteratur
Daphna Oyserman, Heather M. Coon, and Markus Kemmelmeier (2002): Rethinking Individualism and Collectivism: Evaluation of Theoretical Assumptions and Meta-Analyses
Henri C Santos & Igor Grossmann (2017): Individualistic practices and values increasing around the world.
Gallup (2020) Employment survey
Towers Watson (2012) Global Workforce Survey
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.