En række kommuner kritiseres hårdt for at bruge færre penge på børnepasning i 2013 end i 2012, trods de 500 mio. kr. ekstra regeringen har afsat til området. Men spørgsmålet om kommunerne lever op til regeringens intentioner med de ekstra midler til daginstitutionerne skal ses i sammenhæng med et generelt faldende børnetal, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Hun mener ikke, at man blot ved at sammenligne kommunens forbrug på området i budget 2013 med forbruget i 2012 kan afgøre, om kommunen indfrier regeringens politiske intentioner med de afsatte midler. Nemlig at styrke kvaliteten i daginstitutionerne, som det fremgår af økonomiaftalen for 2013.

Samlet set står kommunerne over for et fald i antallet af 0-5-årige på knap 6.000, og det har betydning for, hvilket forbrug man kan forvente kommunen skal have i 2013. Det vil derfor ifølge ministeren hverken være muligt eller rimeligt, hvis man blot tager kommunens budget i 2012 og lægger kommunens andel af de 500 mio. kr. oven i.

Ingen klar sammenhæng
Det er ellers primært den metode, der har skabt den seneste tids kritik af kommunernes udmøntning af de den ekstra halve milliard. En kritik som i høj grad har været drevet frem med BUPL’s kampagne om, at kommunerne ’stjæler fra børnene’ ved at bruge deres andel af pengene på andre områder end dagtilbuddene.

- Det er fristende, at konkludere allerede nu, men det er for tidligt. Budgetlægningen er stadig i gang mange steder, og kommunernes virkelighed er mere nuanceret end som så. Samlet set kan vi ikke bare se på de kommunale budgetter og alene på det grundlag få et overblik over kvalitetsudviklingen i vores dagpasning, sagde Margrethe Vestager på et nyligt samråd i Folketingets kommunaludvalg.

Her skulle hun svare på, hvad regeringens forventninger til kommunernes brug af de ekstra midler er, og hvordan hun forholder sig til kommuner, der bruger pengene på andet end bedre normering i institutionernen.
Ifølge BUPL er det op mod 2/3 af kommunerne, som bruger enten alle eller dele af de ekstra 500 mio. kr. til andet end børnepasning.

Dk-økonomi har sammenkørt BUPLs undersøgelse med udviklingen i børnetallet for de enkelte kommuner. Og resultatet tyder på, at der ikke er den store sammenhæng mellem udviklingen i antallet af 0-5-årige og kommunernes vilje til at efterleve regeringens politiske intentioner, som de udlægges af BUPL.

Generelt er billedet, at selv kommuner med et stort fald i børnetallet i mange tilfælde vælger at lægge alle de ekstra midler oven i deres forbrug til pasning. Omvendt er der kommuner med et stigende børnetal, hvor pengene ifølge BUPL forsvinder ud andre steder i budgettet.

Normering er afgørende
Det store spørgsmål, som rejses af både de pædagogiske fagforbund og politikere på Christiansborg, er, hvad regeringen præcis forstår ved bedre kvalitet i daginstitutionerne. Og ikke mindst hvordan man har tænkt sig at måle det, og om det får konsekvenser for kommunerne, hvis ikke de indfrier regeringens politiske målsætning.

For Enhedslisten har bedre kvalitet hele tiden været lig med flere pædagoger og dermed en bedre normering. Men da regeringen udmøntede aftalen sammen med KL i økonomiaftalen for næste år blev målsætningen for de ekstra penge at styrke kvaliteten.

Det er ifølge indernrigsministeren ikke ensbetydende med, at ansatte flere pædagoger. Hun slog dog selv  flere gange på samrådet fast, at det var helt klart for alle parter, at det først og fremmest skal ske gennem en bedre normering.

- Jeg synes ikke, at der kan herske nogen tvivl om, at det absolutte primære fokus er normering. Eller sagt på mere jævnt dansk, at der er et ønske om, at der er flere voksne om børnene, sagde Vestager til samrådet.

Minister advarer kommuner
Derfor indgår det også i økonomiaftalen, at der vil blive fulgt op og evalueret på kommunernes brug af de 500 mio. kr. ved at se på, hvordan normeringen i daginstitutionerne har udviklet sig fra 2012 til 2013. Hvis ikke regeringen er tilfredse med resultatet, så vil det meget vel kunne få betydning for, hvordan de 500 mio. kr. skal udmøntes i fremtiden, slog ministeren fast på samrådet.

- Jeg håber meget, at vi kan fastholde den permanente bevilling som en afspejling af, at aftalen er overholdt. Men hvis det viser sig, at en af aftalens parter ikke lever op til aftalen, så har vi en ny situation og så vil diskussion være, om vi kan fastholde den her facon for fordeling, sagde Margrethe Vestager.