Om godt et års tid går vi igen til kommunalvalg. Borgmesterposter, formandsposter og udvalgsposter fordeles i landets 98 byråd, men der skal også besættes et væld af bestyrelsesposter. Herunder på kulturinstitutionerne.

At have valgte politikere i kommunernes lokale kulturinstitutioner har væsentlig betydning for en god forbindelse mellem kommunen, som økonomisk bidragsyder, og institutionen, som den der skal levere for pengene og skabe udvikling og kulturtilbud.

I min dialog med politikere og kulturfolk landet over får jeg desværre den opfattelse, at mange pladser i kulturbestyrelserne uddeles sidst i ”hierarkiet” blandt byrådsmedlemmer og partifolk - derimod er en (betalt) plads i det lokale forsyningsselskab altid i høj kurs!

Og jeg forstår selvfølgelig godt apatien hos en kulturinstitution, der får et bestyrelsesmedlem, som mest sidder der, fordi én ”jo skulle vælges”, eller fordi personen tilfældigvis kom til at række hånden op.

Afklar forventninger

Sådan er det naturligvis ikke alle steder, men blot denne karikatur for at sætte spot på en udfordring. I kulturverdenen fylder ønsket om ”professionalisering” af bestyrelserne disse år. Det er rigtig godt, for kulturledere- og institutioner har behov for kvalificeret medspil, såvel som modspil, i arbejdet med at udvikle og fremtidssikre det lokale kulturliv.

Og med et år til næste valg kan man jo passende i kommunalbestyrelserne allerede nu lave nogle kriterier for, hvordan man udpeger politikere, der har interesse, faglig kompetence eller på anden vis kan bidrage som bestyrelsesmedlem.

Derfor foreslår jeg, at man tager denne dialog lokalt:

Forventninger: Hvad ønsker kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning af et udpeget medlem? Skal der aflægges referat fra tid til anden? Skal den valgte bringe de politiske ambitioner videre til den enkelte institution? Generelt er det vigtigt at tage drøftelsen om, hvordan man ser en bestyrelsespost varetaget på kommunens vegne.

Politisk relevans: Hvis en kulturinstitution også skal have noget ud af den kommunalt udpegede politiker, bør der også være tale om et medlem med forankring i det relevante politiske fagudvalg, eller som minimum med sæde dér, hvor økonomien drøftes og fordeles. Derfor er det ganske relevant at drøfte, om et krav skulle være, at den udpegede enten sidder i kulturudvalg og/eller økonomiudvalg.

Uddannelse: Når kulturaktører taler om ”professionelle” bestyrelser, falder snakken ofte på en vis faglig relevans. Men man kan selvfølgelig ikke forvente at finde en kunstuddannet, en musiker eller en dramatiker i kommunalbestyrelsen. Man bør i stedet kigge på, hvem der er god til at artikulere kulturens forhold og rammer lokalt. Og ikke mindst; hvem vil gå ind og lave en seriøs arbejdsindsats for den givne institution? Når det er sagt, så har det aldrig skadet med en tur på skolebænken, og en introduktion til kulturområdet og bestyrelsesarbejdet vil for mange være givet godt ud, og kan også bruges videre i den enkelte politikers arbejde. En finansiering heraf kunne eventuelt deles mellem kommune og kulturinstitution.

Aflønning: Det er et fåtal af kulturbestyrelser, og typisk kun de helt store nationale aktører, som aflønner bestyrelsesmedlemmer. Det mener jeg, at man bør overveje at gøre anderledes fremadrettet. Ikke for at skabe en guldrandet forretning ud af at være bestyrelsesmedlem, men fordi en mindre økonomisk kompensation også er en tilkendegivelse af seriøsiteten og forventningen til det valgte bestyrelsesmedlem. Og ydermere kan et mindre vederlag være med til at sidestille kulturbestyrelserne (eller blot bringe dem på omdrejningshøjde) med nogle af de andre betalte kommunale udpegninger i andre sammenhænge.

Offensive kulturinstitutioner, tak!

Kort sagt, så er der flere forhold som den enkelte kommunalbestyrelse kan tage for at kvalificere udpegningerne: Ved at sikre at udpegede medlemmer sidder i relevante fagudvalg. Ved at turde have klare forventninger til den valgte og ved at prioritere midler, sammen med institutionen, til at give en mindre aflønning og prioritere opkvalificering af det udpegede medlem.

På den modsatte side må den enkelte kulturinstitution gerne være mere offensiv omkring, hvordan de ønsker udpegningerne til deres bestyrelser, og hvad vi politikere skal levere – og hvem af os lokalpolitikere der skal have sæde i en kulturbestyrelse.

Vi har et år til næste kommunalvalg. Lad os bruge det år på at forberede udpegninger og diskutere forventninger til hinanden, så vi får valgt de mest kvalificerede og relevante politikere til de vigtige kulturbestyrelser.