Klumme/
Hvad i alverden er meningen?
Klumme/
Hvad i alverden er meningen?
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk
Hvad meningen er, er sikkert et spørgsmål, du som leder har stillet dig selv indtil flere gange. Et væsentligt spørgsmål i øvrigt, for i sidste ende er det meningen med det hele, der sætter den retning, som kommer til at gøre en forskel.
Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at mening er noget vi selv skaber – i bedste fald sammen med andre. Men for at skabe den berømte mening kræver det, at vi giver os selv ro og tid til at finde den.
Vi forfalder ofte til at skabe mening og retning lige nu og her uden at forholde os til, om den er båret af det, som helt inde i kernen er det væsentlige. Og det er da også fristende at købe præmissen om, at meningsskabende processer kører i samme gear og samme modus som beslutninger om daglig drift.
Det gør de ikke. Prøv at lade være med at falde for den fristelse.
Skræmmende eller en smuk overraskelse
Hvis vi som ledere bruger tid på at undersøge, hvad der giver mening for os i vores hverdag, får vi også åbnet en sprække ind til de værdier, som vores ledelse er båret af. Det kan være en skræmmende oplevelse, men det kan også være en smuk overraskelse. Når du laver øvelsen, så spørg dig selv:
- Hvor meget af det, du finder meningsfuldt, er situationsbestemt, og hvor meget går igen uafhængigt af situationen?
- Er der overensstemmelse mellem det, du siger, er dine værdier, og det du opdager, er dine værdier?
Hånden på hjertet, så går de fleste af os nok rundt og siger, at værdier og mening er uafhængige af situationen, mens sandheden er, at de er begge dele.
En beslutningsfabrik, hvor man blot krydser fingre og håber på, at det hele giver mening i sidste ende. Mening var ikke længere formålet med beslutningsprocessen, blot en af flere mulige effekter af de trufne beslutninger.
For nylig havde jeg en dialog om mening med en topleder i en dansk kommune. Vedkommende var frustreret over, at hastigheden i beslutningsprocesserne var stadigt stigende med det resultat, at det er blevet sværere at forankre beslutningsprocesser i meningsfulde sammenhænge.
Toplederen havde en oplevelse af at være gået fra at være en meningsskabende leder til at drive en beslutningsfabrik, hvor man blot krydser fingre og håber på, at det hele giver mening i sidste ende. Mening var ikke længere formålet med beslutningsprocessen, blot en af flere mulige effekter af de trufne beslutninger.
Når du ser på din egen ageren som leder, sådan helt nøgternt og ærligt, hvilken mening tror du så, at du skaber for dine medarbejdere? Står meningen med det hele forrest? Eller opstår mening fra tid til anden, nærmest som et lykketræf efter en kæde af hurtige beslutninger?
Der skal være lighedstegn mellem værdier og mening
Jeg taler ikke om skåltalerne til festlige lejligheder, men om de konkrete spor, din ledelse efterlader, og som medarbejdere og omgivelser skal stykke sammen til at give mening. Den sande mening skal ligne den, som vi finder i anekdoten om rengøringspersonalet på folkeskolen, der oplever, at de er med til at uddanne vores børn. Det er det, vi som ledere skal stræbe efter: En mening, der ligger uden for os selv.
Hvis dine omgivelser skal agere i overensstemmelse med de mål, din organisation har, så skal de give mening på et overordnet niveau. Den del har du sikkert allerede godt styr på.
Men de skal også give mening for de enkelte medarbejdere, i de opgaver, de løser. Også når du ikke er i rummet. Hvis I skal lykkes, skal der være lighedstegn mellem værdier og mening.
Er der det i din baghave?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.