Kommunen.dk
MENU

HK Kommunal ønsker mere konstruktiv velfærdsdebat: Drop snakken om kolde og varme hænder

Politikerne glemmer, at omsorg og rettidig omhu også kræver administrative medarbejdere med de rette kompetencer, skriver HK Kommunals formand.

HK Kommunal ønsker mere konstruktiv velfærdsdebat: Drop snakken om kolde og varme hænder

Politikerne glemmer, at omsorg og rettidig omhu også kræver administrative medarbejdere med de rette kompetencer, skriver HK Kommunals formand.
Mange administrativt ansatte har faktisk direkte borgerkontakt, eksempelvis borgerservicemedarbejderne, der på det seneste har haft ekstra travlt med MitID. HK Kommunals formand advarer desuden politikerne imod at  sætte sosuer, skoleledere, pædagoger og læger til at løse administrative opgaver i underskudsramt offentlig sektor.
Mange administrativt ansatte har faktisk direkte borgerkontakt, eksempelvis borgerservicemedarbejderne, der på det seneste har haft ekstra travlt med MitID. HK Kommunals formand advarer desuden politikerne imod at sætte sosuer, skoleledere, pædagoger og læger til at løse administrative opgaver i underskudsramt offentlig sektor.
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

En undersøgelse fra KL viser, at 40 pct. af danskerne forventer forbedret velfærd i de kommende år, og 37 pct. forventer samme niveau som i dag. Men de forventninger er helt urealistiske med de nuværende økonomiske rammer. Det gælder i den kommunale verden, og det gælder i sundhedssystemet. Enderne kan simpelthen ikke nå sammen. En stor del af de offentligt ansatte oplever derfor ikke at kunne give borgerne den service, de med rette kan forvente. Det betyder, at offentligt ansatte løber stærkt. I mange tilfælde alt for stærkt. De halser ofte forgæves efter at nå den standard i den offentlige velfærd, der burde være kendetegnende for et land som vores.

Jobcentrene har fået meget kritik under valgkampen, men de fleste eksperter og erhvervslivets organisationer er enige om, at Danmark har en rigtig god beskæftigelsesindsats. Den må ikke bombes tilbage.

Det efterhånden solide gab mellem borgeres og medarbejderes forventninger til den offentlige service på den ene side og  virkelighedens velfærdsniveau på den anden presser samfundets sammenhængskraft. Mange års økonomisk udhuling af den offentlige velfærd har sat sine spor. Og udfordringen bliver selvsagt ikke mindre af, at der er udsigt til voldsom mangel på kvalificeret personale, der kan drive fremtidens velfærd. I 2030 vil vi mangle 44.000 medarbejdere i den offentlige sektor, hvis velfærden bare skal forblive på samme niveau, som den er i dag.

Falsk fortælling om administration

Hver dag går medarbejderne i kommuner og regioner på arbejde for at levere den allerbedste service til borgerne. Men mange må erkende, at det simpelthen ikke er muligt. Og hver dag er der borgere og patienter, som mærker konsekvenserne af den pressede velfærd. Det er frustrerende. Både for medarbejdere og borgere. Og hvis det ikke lykkes os at genoprette den offentlige sektor, risikerer vi, at borgerne gradvist mister tilliden til vores velfærdssamfund. At flere og flere borgere ikke kan genkende sig selv i den offentlige sektor, der på mange måder definerer vores demokratiske, effektive og retfærdige samfund.

Genopretningen af vores velfærdssamfund er en af de helt store udfordringer, der står og venter på den ny regering. Og det er langt fra bare flere velfærdspenge, der står på min ønskeliste. For mange løsninger skal i spil, og en af de vigtige er, at vi får kigget grundigt på, at det er medarbejdere med de rette kompetencer, der løser de rette opgaver.

Der har i valgkampen været meget fokus på, at politikerne tænker i store besparelser på det, de kalder "bureaukrati og administration". Og nogle vil omprioritere besparelserne til det, de kalder "borgernær velfærd". Som om den borgernære administration står i modsætning til velfærd. En del politikere har glemt, at dygtige administrative medarbejdere er fundamentet for effektiv drift og borgernær velfærd. HK’erne sidder i hvert fald ikke i et elfenbenstårn langt fra virkeligheden. Nej, vi hjælper borgere og patienter og sørger for, at der er styr på tingene. I et højt specialiseret velfærdssamfund er hver eneste faggruppe hinandens forudsætninger. HK’erne bidrager til, at alle medarbejdere i den kommunale og regionale velfærdsproduktion kan levere faglighed af høj kvalitet. 

Fem juleønsker

Jeg har fem forslag, som jeg håber, en ny regering vil tage med i bestræbelserne på igen at få kæden til at sidde på i velfærden:

1. For det første skal man sørge for, at det er medarbejdere med de rette kompetencer, der løser opgaverne. Det er meget ineffektivt, at læger, pædagoger, skoleledere eller SOSU’er bruger store dele af deres arbejdstid på administrativt arbejde. Her er HK’erne langt mere effektive. 

2. For det andet bør man udnytte medarbejdernes kompetencer bedre ved at bruge de mest relevante faggrupper til opgaverne. Kommuner og regioner skal simpelthen ansætte klogere, end det er tilfældet i dag. Og have fokus på at opgaverne udføres på det rigtige specialiseringsniveau. Der bør gennemføres en bevidst opgaveglidning i det offentlige, hvor man kigger på alle jobfunktioner.

3. Det tredje ønske til politikerne er at luge ud i de unødvendige krav, man fra Christiansborgs side stiller til kommuner og regioner om dokumentation, registrering m.v. Så kan tiden bruges på at hjælpe børn, unge, ældre, ledige og alle de andre, der har brug for hjælp. Og man kan sætte medarbejderne fri og lytte til medarbejdernes faglighed.

4. Og så skal vi have skruet en beskæftigelsesindsats sammen i kommunerne, hvor de ledige, som ofte har andre udfordringer end ledighed, stadig får en hjælpende hånd. Jobcentrene har fået meget kritik under valgkampen, men de fleste eksperter og erhvervslivets organisationer er enige om, at Danmark har en rigtig god beskæftigelsesindsats. Den må ikke bombes tilbage.

5. Sidst men ikke mindst opfordrer jeg politikerne til at droppe den falske fortælling om varme og kolde hænder. En effektiv organisering af kommuner og regioner kræver også dygtige administrative medarbejdere. Det gælder de mange administrativt ansatte, der har direkte borgerkontakt, som det er tilfældet med for eksempel borgerservicemedarbejdere, lægesekretærer og beskæftigelsesmedarbejdere. Men det drejer sig i lige så høj grad om de medarbejdere, der håndterer for eksempel økonomi, løn og personaleforhold, og som udviser rettidig omhu i styringen samt sikrer borgernes retssikkerhed, uagtet at noget af det arbejde foregår bag en skærm.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR