Kommunen.dk
MENU
I stadig flere kommuner går der i snit mere end et barn i hver klasse med en psykiatrisk diagnose. Flere familier har brug for hjælp og socialchefernes formand håber, det vil afspejle sig i økonomiaftalen for 2022. For kommunerne har efterhånden svært ved at følge med, og det belaster borgernes tillid til systemet, skriver han.
I stadig flere kommuner går der i snit mere end et barn i hver klasse med en psykiatrisk diagnose. Flere familier har brug for hjælp og socialchefernes formand håber, det vil afspejle sig i økonomiaftalen for 2022. For kommunerne har efterhånden svært ved at følge med, og det belaster borgernes tillid til systemet, skriver han.
Foto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix

Debat/ Handicapområdet trænger til en forventningsafstemning

Debat/ Handicapområdet trænger til en forventningsafstemning

20. maj 2021
Jakob Bigum Lundberg
JAKOB BIGUM LUNDBERG
LANDSFORMAND
FSD - FORENINGEN AF KOMMUNALE SOCIAL-, SUNDHEDS- OG ARBEJDSMARKEDSCHEFER I DANMARK
Email
Stadig flere børn og unge får psykiatriske diagnoser, og kommunerne kæmper både med at følge med og værne om tilliden til systemet, skriver socialchefernes formand.

Det kræver abonnement at læse denne artikel.

På ti år er antallet af 0-17-årige, der får stillet en psykiatrisk diagnose, steget med 45 pct. Adhd, autismespektrumforstyrrelser, angst, depressioner, selvskadende adfærd; coronakrisens isolation og sociale ensomhed ser ud til at have forstærket tendensen til mistrivsel. I hvert fald melder både det kommunale og regionale system om markant flere henvendelser om "ondt i livet" fra børn og unge. 

Interesseret i et abonnement? - klik her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.