Altingets afsløringer om kommuners brug af konsulenter for at opnå besparelser på handicapområdet har løftet sløret for en socialpolitisk katastrofe. Først og fremmest er det dybt problematisk at provisionsaflønne konsulenter for at finde besparelser på ordninger, som de dybest set intet kendskab har til. Men i kølvandet på afsløringerne opstår et langt mere grundlæggende og farligt problem. For med brugen af sådanne metoder udvides den i forvejen dybe tillidskløft, der ofte findes blandt udsatte borgere og det kommunale system.

Når man giver konsulenthuse incitament for at finde flere besparelser, end der måske er grundlag for, eroderer man den tillid, som borgeren burde have til kommunen. 

Bør forbydes
28 kommuner er blevet afsløret i brug af denne type konsulentydelser, og der kan være flere. Et tredje problem er nemlig,  at mange kommuner er hermetisk lukkede om brugen af konsulenter og disses opgaver. Når det er så uigennemsigtigt, hvordan konsulenter bruges i kommunerne, skabes der usikkerhed og mistrivsel hos borgerne. Mistilliden starter i første omgang med, at mange kommuner føler behov for at kontrollere, om borgeren nu også har behov for den hjælp, som vedkommende søger om. Det er gigantisk demokratisk problem, når kommuners åbenhed forsvinder og tilliden til borgerne ligeså.

Når man er ung og måske i gang med en uddannelse, har man et utrolig komplekst liv og rigeligt at tage stilling til. Unge med handicap skal ikke gå og tænke over, om de nu er en af dem, der blev udvalgt af Trancit eller Brorson Consultant til at blive vredet i den store sparemaskine. Det er skammeligt.

Jeg mener som udgangspunkt, at man bør forbyde brugen af resultatlønnede konsulenter til at pege på mulige besparelser på handicapområdet. Det er ganske enkelt ikke forsvarligt at aflønne konsulenter efter, hvor mange ordninger de kan spare penge på, når man sparer pengene ved at fratage nogle af samfundets mest udsatte borgere ydelser. Nogen har selvfølgelig ressourcerne til at udfordre den slags beslutninger, men for mange vil det blot resultere i forringede levevilkår.

Drop konsulenter uden indsigt
Hvis det overhovedet skal være tilladt, bør man i det mindste sikre, at det ikke blot er 'omvandrende regneark', der ser tal og ikke mennesket bag, men faktisk er konsulenter med kvalifikationer på handicapområdet, som ved hvad eventuelle besparelser konkret vil betyde for borgeren. Således kan man sikre en vis faglighed i vurderingen. I forlængelse heraf bør det under ingen omstændigheder være tilladt at provisionsaflønne konsulenter for at pege på mulige besparelser på handicapområdet. I stedet bør der være aftalt en fast pris, som ikke ændres uanset resultatet af konsulenthusets arbejde. Yderligere bør det være et lovkrav, at kommuner offentligt fremlægger oplysninger om brug af konsulenter. Mulighed for at søge aktindsigt rækker ikke. Oplysningerne bør ligge frit tilgængeligt for de borgere, som ønsker at se dem.

Jeg håber, at socialminister Astrid Krag (S) og KL vil fortsætte engagementet i sagen, så vi både når til bunds i problematikken og samtidig kan sikre de nødvendige lov- og holdningsændringer, som måske kan genoprette en smule af den vingeskudte tillid hos borgere med handicap. Vi spiller gerne bold, men det kræver at kommunerne rent faktisk tør stikke hovedet ud fra omklædningsrummet og komme på banen.