Ghettolisten gør intet godt for udsatte boligområder
Ghettolisten gør intet godt for udsatte boligområder
København har siden 2011 reduceret antallet af særlig udsatte byområder fra 10 til 3. Opskriften er målrettede og langsigtede indsatser, hvor kommunen sammen med de almene boligselskabeer gennemfører massive investeringer i at koble områderne bedre sammen med den omgivende by med en bedre infrastruktur, gøre selve boligområderne mere attraktive ved at forbedre boliger, skabe attraktive udearealer og udføre sociale indsatser.
Med ghettolisten fører regeringen derimod en kortsigtet yoyo-politik, hvor den primært støtter arbejdet med de udsatte byområder, når de er på ghettolisten. Som konsekvens heraf risikerer de særlig udsatte byområder at stryge ind og ud af ghettolisten.
"Inger Støjberg mener, at regeringens politik med kontanthjælpsloft og lav integrationsydelse vil sikre et opgør med de udsatte boligområder. Men regeringens politik vil sætte Københavns arbejde med at løfte de udsatte boligområder årtier tilbage."
Ghettolisten gør intet godt for vores arbejde med at løfte de særlig udsatte boligområder. Tværtimod giver de boligområderne et negativt stempel, der får andre københavnere til at frygte dem, hvorfor de hverken vil bosætte sig eller færdes i områderne. Dermed isolerer vi både boligområderne og beboerne. Hvis vi skal løfte de udsatte boligområder, er der brug for initiativer, der sikrer en bedre integration af både beboere og boligområder i den omkringliggende by.
Inger Støjberg mener, at regeringens politik med kontanthjælpsloft og lav integrationsydelse vil sikre et opgør med de udsatte boligområder. Men regeringens politik vil sætte Københavns arbejde med at løfte de udsatte boligområder årtier tilbage.
Regeringens politik vil betyde større fattigdom i de udsatte boligområder. Det i sig selv vil betyde, at antallet af særlig udsatte boligområder i København vil stige. De lave sociale ydelser betyder desværre også, at mange børn og unge i de udsatte boligområder mister muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre. Det øger isolationen og skader integrationen.
Arbejdet med at løfte de udsatte boligområder skal ses i en nøje sammenhæng med kommunernes mulighed for at sikre billige boliger i de attraktive boligområder. Også her har skiftende regeringen ladet kommunerne i stikken. Blandt andet er Københavns Kommune blevet tvunget til at sælge sine egne billige lejligheder, mens de tidligere billige andelslejligheder nu bliver solgt til tårnhøje markedspriser. Med en ændring af planloven har kommunerne nu fået mulighed for at stille krav om almene boliger i forbindelse med nye lokalplaner, men jeg ser gerne endnu flere redskaber:
Forskningsrapporten fra Kraks Fond for Byforskning peger på, at boligområder bliver fastholdt i deres status som særlig udsatte, fordi der hele tiden flytter nye beboere til uden beskæftigelse og med sociale problemer. Skal vi gøre op med den tendens, kræver det, at vi som kommune får endnu bedre redskaber til at sikre billige boliger i dé københavnske bydele, der er ved at udvikle sig til rigmandsghettoer. Jeg så gerne, at kommunerne selv fik lov til at bygge og udleje boliger til socialt udsatte borgere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.