I december 2021 proklamerede jeg rådet ”Kære kommunaldirektør, klip dit kreditkort over” og i anledning af, at den kommunale arrangementskalender netop er skudt i gang med KØF 2024, kommer her en venlig reminder herom. 

Derudover kan der i øvrigt, med inspiration fra Haderslev Kommune, være god anledning til generelt at få ryddet op i de kommunale kreditkort. Her satte kommunen nemlig gang i en større undersøgelse, efter det stod klart, at nogle fratrådte medarbejdere stadig havde kommunale kreditkort. 

Og selvom det i langt de fleste tilfælde går godt med håndteringen af kreditkortene, så sker der også fejl. Til illustration viser Rigsrevisionen, at ti pct. af ministres kreditkortbrug er på kant med reglerne.

Forskellige faglige og sociale arrangementer er fantastiske til vidensdeling, sparring og netværk, men kræver også, at deltagerne tænker sig om for at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af offentlige og private interesser. 

For sker det, er der risiko for, at tilliden til den offentlige forvaltning svækkes, og at der stilles spørgsmål ved helt centrale grundsten i forvaltningen såsom saglighed, upartiskhed og åbenhed.

Faren ligger i gråzonen

Flere af de sager, der i årenes løb har tiltrukket opmærksomhed, angår spørgsmål om brug eller rettere sagt misbrug af kommunale midler. De rene private giver sjældent anledning til udfordringer. Det er derimod de udgifter, der falder i gråzonen for repræsentation, hvor de private formål blandes med de tjenstlige formål. Det er spørgsmål, der i nogle tilfælde vanskeligt lader sig besvare. 

For er en middag eller deltagelse i et eksternt arrangement af repræsentativ eller privat karakter? Kan det tænkes, at deltagelsen udelukkende skyldes tjenstlige forhold? Og hvad med regningen? Er den af en sædvanlig og rimelig størrelse? Forventes ægtefællen at deltage?

Spørgsmålene ovenfor er ikke udtrykkeligt reguleret i den skrevne lovgivning.

Besvarelsen af, hvad der fx er økonomisk forsvarligt og sagligt, vil bero på et skøn, og det er i den forbindelse en betingelse, at der ikke afholdes udgifter til foranstaltninger, der går videre end kommunale formål tilsiger. Heri ligger, at der er et rimeligt forhold mellem udgiften, formålet og deltagerkredsen.

Landsretten fremhævede også, at de 1.000 kr. ikke udgjorde nogen absolut øvre grænse for kommunale arrangementer, ligesom der også kan være anledninger, der ikke der ikke i sig selv og uden særlig hjemmel kan legitimere en udgift til mad på 1.000 kr. pr. person. 

Efterfølgende har der været et stort antal sager om betaling af transportudgifter, valgkamprelaterede og partipolitiske udgifter, deltagerkredsen, private indkøb og arrangementer af privat karakter.

En række af sagerne har resulteret i politianmeldelser og nogle er endda dømt efter straffelovens bestemmelser.

Det bedste råd er stadig: Klip

Derfor lyder mit bedste råd til den kommunale ledelse fortsat – og med et par nye tilføjelser: 

Få ryddet op i de udleverede kreditkort. Er kort blevet afleveret i forbindelse med fratræden? Og er det overhovedet nødvendigt med de udleverede kort? 

Sørg for intern kontrol. I cirka ni ud af ti tilfælde er brugen af kort korrekt, men det efterlader også ti pct. fejl. 

Sørg for at forventningsafstemme med din borgmester og gerne økonomiudvalget eller byrådet. Herved sikres der klarhed og en fælles forståelse for rammerne for fx forventninger til deltagelse i eksterne arrangementer, der har betydning for kommunen, og hvornår det forventes, at der deltages med og uden ledsager. I hvilke tilfælde forventes du eksempelvis at tage imod billetter og repræsentere kommunen, og hvem betaler? 

Og sluttelig, så gør dig selv den tjeneste at klippe dit kommunale kreditkort over. Læg selv ud for alt, og betal selv for alt, der har den mindste skygge af privatforbrug over sig, eller som giver anledning til selv den mindste tvivl.