”Kommunerne skal kunne drive ladestandere,” lød det fra Københavns overborgmester Lars Weiss (S) lige inden sommerferien. Udmeldingen blev hurtigt trukket tilbage efter massiv kritik fra markedsaktørerne. Men hvordan kan kommunerne så understøtte udrulningen af ladestandere? Det kan kommunerne ved at understøtte et velfungerende marked med private aktører i konkurrence.  

Kommunerne har en afgørende rolle at spille i forbindelse med udrulning af ladestandere til elbiler. Dog ikke som ladeoperatører. Den opgave løses nemlig meget bedre af private udbydere. Kommunerne driver jo heller ikke grønthandel, selvom frugt og grønt er et mere bæredygtigt valg end f.eks. oksekød. Men kommuner og regioner kan skubbe på udviklingen både direkte med tilskud og indirekte ved at stille arealer til rådighed for ladeoperatører. For at det kan ske, skal lovgivningen være på plads, så kommunerne understøtter det private marked for opladning af elbiler på en hensigtsmæssig måde.

Det ser ud til at lykkes nu med det lovforslag, som Transportministeriet sendte i høring lige før sommerferien; annoncering eller udbud, afhængigt at om kommunen modtager eller giver tilskud til opsætningen af en ladestander, skal være normen fremover. Det har Drivkraft Danmark argumenteret for i lang tid. For selvom det formelt set ikke er muligt at lave udbud af opsætning af ladestandere med nuværende regler, er der intet til hinder for, at kommunerne i dag annoncerer de lokationer, hvor de vil godkende, at private ladeoperatører opstiller ladestandere i den nærmeste fremtid.

Det er et budskab, som alle kommuner bør tage til sig, også inden lovgivningen kræver det. For alt andet vil være til skade for kommunens egen økonomi. 

Konkurrence bør være et krav

Vi skal i de kommende år have rigtig mange ladestandere op for at dække behovet for alle de elbiler, som kommer ud på de danske veje. En stor del af de ladestandere skal stå på kommunalt område, enten fordi det er et krav ifølge ladestanderbekendtgørelsen, eller fordi kommunerne har nogle placeringer, som er oplagte. For at skubbe på den udvikling vil der med den kommende lovgivning fremover være hjemmel til, at kommuner og regioner kan give tilskud til opsætning af ladestandere. Men kravet er, at opgaven bliver konkurrenceudsat.

For hvis man som offentlig myndighed får muligheden for at påvirke det private marked, følger der naturligvis også en forpligtelse til ikke at skade markedet. I praksis betyder det, at kommuner enten skal annoncere eller sende opgaven i udbud til hele markedet, når de får en ansøgning fra en ladeoperatør, som ønsker at sætte en ladestander op et sted i kommunen. Og faktisk lægges der op til, at kommunerne skal annoncere, hvor de forventer (godkender), at der skal sættes ladestandere op inden for de næste to år. På den måde bliver alle markedsaktører informeret om kommunens behov for ladestandere. Pointen er, at udrulningen skal ske på markedsvilkår frem for den først-til-mølle-politik vi har set indtil nu. For det har givet dominerende aktører en uforholdsmæssig fordel og skadet konkurrencen på hele markedet. 

Konkurrenceforvridning på Frederiksberg

Et eksempel på det er Frederiksberg Kommune, hvor flere ladeopertører havde henvendt sig til kommunen for at sætte en lynladestander op. E.ON havde endda ansøgt på selvsamme parkeringsplads bag Frederiksberg Rådhus, som kommunen ønskede lynladestandere på. Alligevel valgte kommunen at tildele opgaven direkte til Clever, endnu inden betingelserne, herunder leje af grunden, var forhandlet på plads. Resultatet er, at Clever ikke skal betale leje de første fem ud af kontraktperiodens 15 år. 

Da Clevers ladestation blev indviet, blev det fremført, at den slet ikke har kostet kommunens borgere noget. Men er det nu helt rigtigt? For her gav kommunen en udvalgt ladeoperatør råderetten over et kommunalt areal, og det har jo en lejeværdi. Og hvordan kan kommunen vide, hvad markedslejen er, uden at gå i dialog med markedet? 

Planlæg to år frem

Det bliver først klart, når opgaven annonceres til hele markedet, så der kan operatørerne konkurrere om at byde ind på opgaven. I stedet formøblede Frederiksberg Kommune muligheden for at få mest muligt ud af en af de mest attraktive placeringer i landet. Kommunen fandt heller aldrig ud af, hvad markedslejen var. Selvom der ikke er noget at komme efter på baggrund af den gældende lovgivning, er det naturligvis ikke en hensigtsmæssig proces. Hvordan politikerne på Frederiksberg forklarer det overfor kommunens borgere, især dem som har valgt ikke at have bil, er uvist. 

Frederiksberg-eksemplet viser meget klart, hvad konsekvensen kan blive for både markedet og kommunekassen, hvis der ikke er en klar lovgivning, som kommunerne skal følge. Selvom annoncering eller udbud virker besværligt, er det en fordel for alle. Både ladeoperatører, borgerne, kommunen selv og i sidste ende hele samfundet.  

For at understøtte markedet for opladning af elbiler bør kommunerne derfor allerede nu planlægge, hvor der ønskes ladestandere de kommende år og finde de mest attraktive placeringer, som formentlig kan generere den højeste leje eller mindste tilskud. Det sikrer i sidste ende den billigste udrulning for kommunerne og samfundet.