Problemet er desværre ikke nyt. Inden corona var den også helt gal. Og måneder med hjemmearbejde gjorde det kun værre. Pludselig var det slut med at løbe efter bussen eller gå i kantinen. At huske bevægelse og variation i arbejdsstillinger krævede bevidste valg. Det har kostet på både badevægt, energi og den generelle helbredstilstand. 

Nu er vi tilbage på kontoret, og det mest nærliggende er jo at gøre, som vi plejer. Gamle vaner kan virke nemme og sikre, men er det ikke nødvendigvis. 

Det bedste tidspunkt er nu

Hvad angår det stillesiddende arbejde ved skrivebordet, så har vi nu en oplagt anledning til at gribe muligheden for at skabe nye vaner og bruge corona som ”game changer” for hverdagens arbejdsmiljø. 

Lige nu er vi nemlig vænnet til og indstillet på forandring. Den stillesiddende arbejdskultur, vi hang fast i, er dårlig for både krop og hjerne, og der kommer næppe et bedre tidspunkt, hvis vi skal have succes med at hjælpe hinanden i gang med nye vaner, der løfter trivslen, helbredet, energien og produktiviteten på én gang. Ren win-win. Og opskriften er ganske enkelt: Mere bevægelse. 

Det handler ikke om udstyr. Du kan sagtens skabe en god arbejdsdag ved skrivebordet såvel som ved spisebordet. Det helt afgørende er din adfærd, måden du bruger udstyret på og ikke mindst din og arbejdspladsens indstilling til at skabe bevægelse og variation i arbejdsdagen. 

Bevægelse gør forskellen

For du får ikke ondt i ryggen af en dårlig stol. Du får ondt i ryggen af at bruge kroppen ensidigt, dvs. fastlåst og uden bevægelse i mange timer i træk. Ved skrivebordet er det ekstra udtalt, fordi vi er stillesiddende med hovedparten af kroppens muskler i hvile en stor del af dagen. 

Jeg plejer at sige, at ensidig brug af kroppen slider og tærer, mens alsidig brug af kroppen heler og reparerer. 

At skabe en mere fleksibel arbejdsdag må aldrig sætte sig som smerter i skulderen, ondt i ryggen og træthed. Hvordan vi fungerer bedst, er individuelt, så du bliver nødt til at prøve dig frem og skubbe til den indgroede forestilling om, at alt arbejde bør foregå siddende ved din computer. 

Læg fra land med disse ni små forandringer, der gør en stor forskel:

1. Find din optimale variation mellem at sidde og stå. Skift ofte – gør det nemt. Tjek bordhøjde: Armene skal hvile i bordpladen, uden at skuldrene går op. Er du hjemme og uden hæve-sænkebord, så vær kreativ og find muligheder for at stå op i kortere tid. Du kan måske bruge en kasse, en vindueskarm eller en reol.
NB. Det handler om variation – ikke perfektion!

2. Husk aktive pauser hver halve time. Lad mig slå fast, at hyppige aktive pauser er et af de vigtigste redskaber for de organisationer, der ønsker større udbytte af arbejdstiden, f.eks. med henblik på at gå over til fire-dages arbejdsuge. Gode pausevaner øger din produktivitet, idet du lærer at træne både fokus og pause.

3. Brug dine pauser bevidst og find ud af, hvad en god pause er for dig. Bemærk: Du skal gøre noget andet. Facebook og nyheder er fortsat skærmtid, og selvom det kan føles som et dejligt afbræk, så får kroppen ikke tilført variation, og hjernen skal fortsat arbejde.

4. Stræk ud, træk vejret dybt, ryst dig lidt, gå udenfor i dagslyset og den friske luft.

5. Få pulsen op et par gange om dagen: Englehop, trapper, hop på stedet, høje knæløft. Gør det gerne sammen med kollegerne og grin lidt ad det hele.

6. Gå en tur i frokostpausen – hver dag! Frisk luft og dagslys giver  energi til din eftermiddag. Frokost-gåturen kan gøre en kæmpeforskel. Især om vinteren.

7. Snup trapperne en ekstra gang, fordi du tænker klarere, når du har iltet hjernen.

8. Vurdér møderne: Kan I stå op og gøre det kort? Giver det mening med walk-and-talk? Kan I tage en aktiv pause undervejs?

9. Prøv alle de ovenstående otte råd af konsekvent gennem et stykke tid, så du når at mærke effekten og ændre dine overbevisninger. Du har nemlig tid nok. Du vil endda opdage, at du får mere tid og overskud. Men først skal du overvinde dig selv og dine gamle vaner; gøre det. Ikke bare tænke på at gøre det.

Vel har du så tid

Undskyldninger er der masser af, men de holder ikke. Især ikke dem om mangel på tid. For det er absolut overkommeligt at få lidt mere bevægelse ind i sin hverdag, og du sparer faktisk tid såvel på den korte som den lange bane.

Kroppen er skabt til bevægelse med vekslende intensitet, og hjernen har brug for pauser og bevægelse for at fungere optimalt.

Og så er det afgørende, at både ledelse og kolleger bakker op. Det svære er ikke at bevæge sig og stå mere op i løbet af en arbejdsdag. Det svære er at handle udenom de overbevisninger, vi fortæller os selv og hinanden om.

At redde en ryg, når det først er gået galt, er den svære ressourcekrævende løsning. Den nemme løsning er forebyggelse. Den er endda en del sjovere end et langt sygeforløb.

Så få det bedste ud af situationen nu og her. Brug corona som en game-changer og slip stolen lidt mere i hverdagen.

Lone Østergaard er forfatter til bogen "Slip stolen".