Den offentlige sektor oplever i øjeblikket markante rekrutteringsudfordringer, og de bliver kun større i de kommende år. Ikke alene fordi vi får flere ældre medborgere og kan se frem til flere børn i institutions- og folkeskolealderen, men også fordi befolkningen generelt har forventninger til en tidssvarende offentlig service.

Samtidig er økonomien stram. Så det er vigtigt, at vi bruger pengene og medarbejdernes tid klogt. Lad den rette medarbejder med den rette uddannelse løse de rette opgaver. Det er et sundt princip, som politikere, arbejdsgivere, faglige organisationer og medarbejdere burde kunne blive enige om. Og hvis princippet kunne blive pejlemærke i styringen af den offentlige sektor, ville vi få frigjort tid og ressourcer til kerneopgaven og styrket kvaliteten. En bedre arbejdsdeling mellem forskellige faggrupper er derfor en del af løsningen på arbejdskraftmanglen.

Vi hører tit melodien, at man jo bare kan skære ned på administrationen, så er der ingen, der mærker det. Og så er der flere penge til velfærd. Men den melodi er falsk. En lærer, en pædagog eller en sygeplejerske, der bruger deres kostbare tid på administrativt arbejde i stedet for at overlade det til fx en HK’er, der er uddannet til det, er skidt for både medarbejdere og borgere.

Velfærd kræver administration

Mange glemmer, at administration er en selvstændig faglighed og en forudsætning for, at vores velfærdssamfund fungerer.   Og det bidrager HK’erne i allerhøjeste grad til: Helhedsorienteret og tillidsskabende sagsbehandling, god dialog med borgerne, inddragelse, styr på retssikkerhed og økonomi. Og på de indre linjer; et effektivt samarbejde og smidig koordinering. 

Når administrative medarbejdere af forskellige årsager forsvinder, så forsvinder det administrative arbejde ikke sammen med dem. Det bliver blot lagt over på eksempelvis SOSU’en, pædagogen, sygeplejersken eller lægen, som får mindre tid til deres kerneopgave. Det er et paradoks, at der over de seneste fem år er forsvundet 2.700 HK’ere i kommunerne, mens andre faggrupper oplever en stigende arbejdsbyrde med dokumentations- og kontrolopgaver, der stjæler deres kostbare tid med borgerne. 

Hver anden kontorelev er væk

KL og HK Kommunal har lavet et fælles udredningsarbejde om brugen af HK’ere i kommunerne. Rapporten ”Brug HK’erne” viser bl.a., at optaget af kontorelever i kommunerne er tæt på halveret over de seneste ti år.

Det er på høje tid, at vi får vendt den udvikling, hvis kommunerne skal kunne leve op til princippet om rette medarbejder med rette uddannelse til rette opgaver. Hvis det ikke lykkes, er konsekvensen, at den stigende arbejdsbyrde med dokumentations- og kontrolopgaver kommer til at ramme andre faggrupper endnu hårdere.

Der er i øvrigt store forskelle i elevoptaget kommunerne imellem. De kommuner, der tager flest elever, uddanner omkring dobbelt så mange, som de kommuner, der har færrest. Det handler altså om at få sat på den kommunalpolitiske dagsorden, at den enkelte kommune skal have et politisk og ledelsesmæssigt fokus på at løfte uddannelsesopgaven og tænke arbejdsdelingen ind, når der skal skabes mere tid til borgerne.

Vores opfordring er derfor, at vores kommunalbestyrelser og de kommunale ledelser får handlet og retter op på den skæve udvikling.