Antallet af unge med angst, depression eller andre mentale udfordringer stiger voldsomt. Fra 2009 til 2018 er psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser blandt unge i alderen 18-25 år mere end fordoblet fra godt 17.000 til godt 44.000. Det har alvorlige konsekvenser for de nærmeste pårørende, typisk forældrene, som både skal passe deres arbejde og støtte deres næsten voksne barn, som måske er selvmordstruet, forvolder skade på sig selv, eller bare ikke kan overskue selv at stå op, komme i skole, søge job osv. 

For forældrene kan dette krydspres mellem familieliv og arbejdsliv føre til stress, øget sygefravær, manglende overskud til arbejdsopgaverne, tabte karrieremuligheder og fyring.

Sidste år iværksatte jeg sammen med to forskere et nyt projekt, som sætter fokus på netop den problemstilling. Projektet “Pårørende på job” fokuserer specifikt på pårørende til psykisk sårbare unge i alderen 16-23 år. Formålet er at hjælpe pårørende og ledere til bedre at kunne håndtere situationen og dermed forebygge stress og sygefravær, og projektet bygger på forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer fra både pårørende og virksomheder.

Oversete på arbejdspladsen

De fleste virksomheder er uforberedte på, hvad de skal stille op, når udfordringen opstår. Dels kan de stå over for medarbejdere, som pludselig ændrer adfærd, lukker sig inde i sig selv og ikke præsterer på samme niveau som ellers. 

At det er svært at tale om og svært at håndtere, oplevede jeg selv efter at have haft krisen inde på livet med vores 17-årige, der kæmpede med angst og depression og havde stort behov for familiens støtte for at komme igennem gymnasiet og klare en hverdag. Samtidig skulle både min mand og jeg passe krævende jobs på arbejdsmarkedet. 

Jeg oplevede stor støtte fra min arbejdsplads i begyndelsen, men situationen stopper jo ikke bare efter et par uger, og hverken jeg selv eller min arbejdsplads havde redskaber til at håndtere situationen på en ordentlig måde. Mit overskud forsvandt stille og roligt i takt med arbejdspladsens tålmodighed, og det endte med, at jeg fik stress og måtte sygemeldes i tre måneder med alt hvad det indebar af omkostninger for både mig selv og min arbejdsplads. 

Behov for fleksbilitet og anerkendelse

Jeg opdagede også, at det var et problem, der var langt mere udbredt, end jeg havde regnet med. Psykisk mistrivsel er et meget tabuiseret område, som er forbundet med skyld og skam, fordi alle forventer, at en 18-20 årig kan klare sig selv. Kan de ikke det, er det nok fordi, man har fejlet som forældre. Så man står ret alene i kampen for både at bevare sit job og sin søn eller datter. 

Der mangler viden om erhvervsaktive pårørende, men forskningen viser, at en længerevarende stressbelastning har helbredsmæssige konsekvenser. Det er sværere at opretholde en sund livsstil og svært at sove om natten, når man er konstant bekymret. 

Og der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen spiller en stor rolle for, om pårørende til syge selv bliver syge. Her er det utroligt vigtigt, at medarbejderen oplever støtte, tillid og åbenhed under den hårde periode derhjemme. Helt konkret ved vi fra vores interviews, at forældrene belastes hårdt følelsesmæssigt, praktisk, socialt og arbejdsmæssigt. Det, de efterspørger, er fleksibilitet, ret til at holde fri ved behov, mulighed for betalt orlov, en positiv indstilling fra arbejdspladsen og ikke mindst anerkendelse af, at det er svært. 

Pårørende-koordinatorer i høj kurs

I dag er der ikke andre muligheder end at tage ferie, melde sig syg, gå ned i tid eller sige op, når ens søn eller datter går alvorligt ned med flaget. Men det burde der være. Flere af de fagpersoner, vi har talt med i projektet, siger, at de unge i langt de fleste tilfælde har brug for forældrenes støtte for at komme videre, og at forældrene kan være en afgørende faktor for, om det lykkes. 

Så set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er der mange gode grunde til at sætte fokus på problemstillingen og give forældrene den fleksibilitet, der er nødvendig for, at de kan være en ressource for arbejdspladsen på trods af udfordringerne hjemme. Det kan både være i form af mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, mulighed for at arbejde hjemme i perioder, hvor der er behov for det, ret til at deltage i evt. behandlingstiltag, lægebesøg mv. 

Rigtig mange forældre efterspørger en person, der kan hjælpe dem med at finde ud af, hvor de skal gå hen med hvilke problemer. En pårørendekoordinator, som nogle kommuner allerede i dag tilbyder.  

I konstant alarmberedskab

Bag de 44.000 unge, der ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet for ”Pårørende på Job” blev diagnosticeret i det psykiatriske system med ADHD, angst, depression, spiseforstyrrelser eller OCD i 2018, står en eller flere pårørende, der har brug for hjælp  til at klare hverdagen og jobbet.  

Når den unge er fyldt 18, findes der ingen omsorgsdage, barnets første sygedag eller lignende. Men de pårørende har ofte brug for at være væk fra arbejdspladsen, fx når den unge skal til behandling hos læge, psykolog eller psykiater. De skal også kunne håndtere, hvis en desperat søn ringer ti gange i løbet af en arbejdsdag, og de skal kunne gå fra jobbet med ultrakort varsel. 

En kirurg, som jeg har talt med, fortalte, at han var nødt til at forlade en operation, fordi hans datter desperat prøvede at få fat i ham i et voldsomt angstanfald, og han var bange for, at hun kunne finde på at tage sit eget liv. 

Det sker heldigvis forholdsvis sjældent, men man vil ikke være den forælder, der undlod at tage telefonen fordi man sad i et vigtigt møde den dag, ens datter eller søn i begik selvmord.