Kommunen.dk
MENU

Lille sensor lover større motivation

Danske forskere og fagfolk har udviklet en bærbar måler, der gør det muligt for fysioterapeuten at måle individuel genoptræning på flere parametre.

Lille sensor lover større motivation

Danske forskere og fagfolk har udviklet en bærbar måler, der gør det muligt for fysioterapeuten at måle individuel genoptræning på flere parametre.
Med en nyudviklet dansk måleenhed kan fysioterapeuten effektivt og sikkert give nøjagtig og objektiv vejledning til den enkelte patient, skriver Anders Lyck Fogh-Schultz.
Med en nyudviklet dansk måleenhed kan fysioterapeuten effektivt og sikkert give nøjagtig og objektiv vejledning til den enkelte patient, skriver Anders Lyck Fogh-Schultz.
Foto: Joakim J. Hvistendahl

I 2020 lanceredes CareTech CHALLENGE et nyt iværksætter- og innovationsprogram, der har til formål at sikre, at Danmarks mest lovende iværksættere inden for pleje- og sundhedsteknologi kommer hurtigere på markedet.

17 startup-virksomheder fra hele Norden deltog i første rul, og vinderen blev den danske virksomhed MOTI, der er grundlagt af et tværfagligt team fra Aaalborg Universitet bestående af ingeniører, forskere og medicinske fagfolk med ekspertviden inden for muskuloskeletal undersøgelse og vurdering.

  Resultater visualiseres på forskellige devices via en app eller webklient i real time og kan tilgås efterfølgende i journalen direkte i Clouden.

MOTI er med andre ord en ægte velfærdsteknologisk videns-spinout, der er etableret primært af to kvindelige iværksættere, Halldóra Auður Jónsdóttir og Marie Cathrine Soele Madsen, med en målsætning om at tilbyde sundhedspersonale inden for fysioterapi en ny digital teknologi, der kan måle objektive data om patienters fremskridt, så patienten og personale motiveres til handling i form af bedre genoptræning. Genoptræning og motivation hænger uløseligt sammen, når f.eks. borgere med erhvervet hjerneskade står overfor en rehabiliteringsperiode og har brug for tilskyndelse til sikre bevægelighed og fornyet funktionsevne, f.eks. i hals, skulder, hofte, knæ, håndled eller ankel.   


Måling af fysisk forandring

Tidligere har fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle skullet aflæse data om leds bevægelighed og bevægelseskvaliteten ud fra eget syn og fortolkning ved hjælp at et analogt goniometer. MOTI’s digitale måleinstrument bygger videre på grundideen med goniometeret, men kan desuden måle og sammenligne data samt gøre data kvantificerbar, så leddets bevægelighed (ROM – Range of Motion) visualiseres. Dette gør, at fysioterapeuten effektivt og sikkert kan give nøjagtig og objektiv vejledning til den enkelte patient om dennes fremskridt og fysiske formåen.

Kort og godt indeholder MOTI’s løsning en rem, en æske med klistermærker og en sensorbaseret måleenhed. Ved hjælp af enten remmen eller engangsklistermærket monteres enheden direkte på det led, der ønskes at måle på. Resultater visualiseres på forskellige devices via en app eller webklient i real time og kan tilgås efterfølgende i journalen direkte i Clouden. 

Kommercielt potentiale 

Det, der driver løsningen fremad, og som vil være med til at sikre dens implementering i både kommunale og private rehabiliteringstilbud, er dens bidrag til den digitale transformation, som vi ser inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi netop nu. Med afsæt i digitalisering af arbejdsgange og metoder fanges, behandles og afleveres sundhedsdata på helt nye måder. 

Den digitale transformation muliggør kort og godt, at vi ved at videreudvikle og gentænke alt fra teknologier, produkter og services, kan forbedre vores fælles sundhedsløsninger – og derved fremtidssikre hverdagen for borgere og patienter. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR