Når eksperter, meningsdannere og andre begræder partiernes svindende medlemstal, peger de ofte på partimedlemmernes afgørende rolle med at rekruttere og udvælge de kandidater, vi andre kan stemme på ved valget. 

Det er også automatreaktionen på partitoppens placering af Pernille Rosenkrantz, som spidskandidat i København. Det er forkert, at hun ikke er rekrutteret blandt rødderne, men placeret af statsministeren uden respekt for medlemmerne af Socialdemokratiet i København, lyder det. 

Sådan har jeg også tænkt. Omvendt er det måske vælgerforeningerne i København, der har presset på for et skifte, når de har talt i korridorerne og anonymt via medierne. Derfor kan udskiftningen af Socialdemokratiets kandidat også ses som sejr for de lokale og et udtryk for, at partimedlemmerne stadig har en afgørende rolle i valget af spidskandidater.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersens exit i København minder i den sammenhæng om, at andre politikere også selv trækker deres kandidatur efter pres fra baglandet. Enten fordi baglandet kræver fornyelse eller fordi borgmesteren bliver afsløret i upassende eller uetisk opførsel. Eksempler på det er borgmesteren fra Nordfyns kommune, som ender med at trække sig efter en kommunal julefrokost.

Snydt for evaluering

Og det bringer mig til spørgsmålet, om vælgerne bliver snydt for at foretage dommen over deres valgte politikere. I Nordfyns kommune fik vælgerne f.eks. ikke lov til at afgøre om kysset med en kommunal medarbejder skulle have politiske konsekvenser for borgmesteren. Væk var han flere år før næste kommunalvalg. Det samme skete i Ringsted efter borgmesterens krænkende opførsel overfor andre politikere. 

Københavnerne får heller ikke lov at evaluere Sophie Hæstorps indsats til kommunalvalget. Og det gør de heller ikke de mere end 10 andre kommuner, hvor borgmestrene selv har trukket sig forud for næste valg. 

Derfor er det vel fair at sige, at når borgmesteren trækker sig midt i en valgperiode uanset årsagen, så bliver vælgerne snydt for en evaluering af borgmesterens indsats.

I stedet for at vente på evalueringen i stemmeurnerne finder evaluering sted løbende. I København har meningsmålinger hos vælgerne fungeret som midtvejsevaluering af overborgmesteren, og de har ikke været positive. I mindre kommuner foregår evalueringen i onlineafstemninger på lokale og sociale medier og sociale medier og gennem voxpops og debatfora på Facebook. 

Vælgerne giver deres holdning til kende mellem valgene og ikke kun ved valgene, og det har stor betydning for de lokale magtkampe. Politikerne tager konsekvensen og siger i flere tilfælde selv op før de bliver fyret af vælgerne. Det gælder borgmestre og det gælder efter denne sommer også den amerikanske præsident.

Tilbage er om vælgerne så bliver snydt for drama til kommunalvalget? Når magtfulde borgmestre allerede er udskiftet ved interne rokader før valget i København, Brøndby, og en lang række venstre-ledede kommuner i Vestjylland før valget? Jeg tror det ikke. Selvom De Konservative udskiftede borgmesteren før sidste kommunalvalg på Frederiksberg, mistede de magten efter mere end 100 års konservativt styre. Nye og ukendte borgmestre, som er indsat kort før valget, sidder usikkert i sadlen.

Intet er givet endnu, og da slet ikke i København, hvor Pernille Rosenkrantz slet ikke kommer i sadlen før valget.  Jeg tror, at de mange borgmesterskift i denne valgperiode vil give mere drama frem for mindre drama på valgnatten. Det er godt. 

Spænding om valgets udfald er med til at fastholde vælgernes interesse. Så selvom jeg føler mig snydt, er jeg ikke bekymret for demokratiet.