Velfærdsteknologi finder som bekendt sin anvendelse inden for især sundheds-, ældre og socialområdet som et middel til at skabe bedre livskvalitet for mennesker med behov for pleje og omsorg. Teknologiunderstøttelse giver mulighed for at aflaste den enkelte borger, for eksempel i forbindelse med funktionstab, samt dennes pårørende eller medarbejderne ude i kommunerne, der løfter vores fælles omsorgssektor.

I 2007, da begrebet ’velfærdsteknologi’ første gang blev anvendt i Danmark, og i årene derefter var det primært på ældreområdet: Nye forflytningsteknologier og vendesystemer, robotstøvsugere, spiserobotter og vaskeskylletoiletter skabte fornyelse og et nyt ressourcemæssigt råderum i den enkelte kommune.

Men her ved indgangen til 2020, hvor velfærdsteknologien efterhånden er blevet til hverdagsteknologi rigtig mange steder, har selve begrebet velfærdsteknologi videreudviklet sig til at omfatte en lang række nye teknologiske løsninger og indsatsområder. 

Øget behov for socialpsykiatrisk støtte
Især på socialområdet og inden for socialpsykiatrien vinder nye teknologiske løsninger indpas netop nu. Det hænger naturligvis sammen med presset fra et stigende antal borgere med psykiske vanskeligheder ude i landets kommuner. KL peger eksempelvis på en stigning i antallet af borgere, der modtager indsatser i socialpsykiatrien på op imod 17 procent fra 2014 til 2017. Disse borgere har varierende støttebehov, som kan spænde fra tidlig eller forebyggende indsats til mere komplekse behov for støtte, der kan bunde i sociale problemstillinger som misbrug af stoffer og alkohol, hjemløshed eller PTSD.

Dette presser i sagens natur kommunerne, og her kommer velfærdsteknologien ind i billedet. Den hastige teknologiudvikling muliggør nye indsatser, blandt andet via nye digitale teknologier, som branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi udvikler og markedsfører netop nu. Lad mig give to konkrete eksempler på velfærdsteknologi til socialområdet:

Omsorgsfuld tryghedsservice 
I min tid hos Teknologisk Institut var jeg i med til at starte et offentligt-privat innovationsprojekt sammen med blandt andre virksomheden Cekura og Svendborg Kommune. Målet var at afprøve, om daglig kontakt til et empatisk og lyttende menneske kan være med til at reducere angst og afhjælpe negative tankemønstre hos psykisk sårbare borgere, der bor i et kommunalt botilbud/bostøtte. Teknologien i dette tilfælde er et opsøgende tryghedskald i form af et en struktureret påmindelses- og motiveringsdialog. 

Cekura har i en årrække tilbudt en ’tryghedsservice’ primært til ældre i form af et døgnbemandet tryghedscenter, som man via abonnement kan kontakte ved hjælp af et bærbart kaldesystem eller via telefon. For eksempel ved ensomhed, utryghed eller til hurtig assistance i forbindelse med fald og andet.

I den daglige dialog med forskellige borgertyper, kunne Cekura konstatere, at borgere med lidelser som angst, depression, PTSD og ADHD også oplever tryghed og reducering af angst og andre negative tankemønstre i dialogen med tryghedscenteret. Denne opdagelse skulle afprøves i det pågældende projekt: Kan daglig og vedvarende kontakt med et lyttende menneske bidrage konkret til struktur i hverdagen?

Omsorg fremmer struktur
Otte personer med forskellige psykiske lidelser på et botilbud i Svendborg blev i løbet af en periode på seks måneder udstyret med en tryghedsalarm eller fik deres telefon tilknyttet Cekuras service. Tilknytningen blev besluttet på baggrund af hjemmevejleders og borgers eget skøn, og hele grundlaget for projektet var, at de daglige opkald til borgeren kom automatisk. Ikke i forbindelse med et nyligt opstået problem, krise eller for eksempel et fald. Men et decideret serviceopkald: Hvordan har du det i dag?

Konklusionen viste, at flere af borgerne oplevede, at de selv på tilfredsstillende vis kunne klare flere ting i løbet af dagen. Dette kunne for eksempel være påmindelse om spisetider, medicinindtag eller blot oprydning i hjemmet. Altså små dagligdags handlinger, der giver bedre struktur. Derudover gav den daglige kontakt med tryghedscenteret flere af borgerne en fornemmelse af at have fået ’styr på negative tanker’, enten inden disse tanker opstod, eller før de fik overtaget.

Styrkede digitale fællesskaber
Casen med Cekura understreger, hvordan et teknologisk værktøj overbevisende kan være med til at styrke den enkelte borgers individuelle autonomi gennem tryghed og struktur - samt at en konkret løsning kan skaleres til at omfatte flere målgrupper ved at turde tænke ud af boksen.

Et andet digitalt livsstyringsværktøj, der også italesætter den enkeltes autonomi, er IBG – Interaktiv Borgerguide fra virksomheden IBG ProReact, som jeg kender fra CareNet – Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi. 

IBG er en interaktiv kommunikations- og planlægningsplatform, som anvendes i over 20 kommuner på botilbud for borgere med særlige behov for brugervenlige og sociale it-løsninger. Dette kan være på tværs af social- og plejesektoren, i eksempelvis botilbud, i forhold til bostøtte, dags- og aktivitetstilbud samt i forhold til sundhed og omsorg på ældreområdet.

Platformen, der på en og samme tid både er en mobil app og en stor interaktiv touchskærm, giver borgere, medarbejdere og pårørende adgang til de informationer, der er relevante for den enkelte borger og personalet netop nu. Det kan for eksempel være hverdagsinformationer som madplan, aktiviteter, nyheder mm. Hvad end de omhandler, skal informationerne være lettilgængelige, overskuelige og aktiverende. Specielt i forhold til bostøtte, som Cekura-løsningen også adresserer, kan IBG være med til at styrke forudsigelighed, struktur og netværk for borgere i eget hjem, idet løsningen initierer til fællesskab og hverdagens vante gang.

Teknologi bygger bro
IBG app’en er omdrejningspunktet, når for eksempel psykisk sårbare borgere i eget hjem skal udvikle kompetencer i at bo mere selvstændigt og opbygge netværk og være del af sociale aktiviteter med andre mennesker. Løsningens community-grupper giver mulighed for at være del af sociale netværk på tværs (klubber, aktivitetscentre, fælles interesser med mere) og gør afstanden mellem borger og pårørende kortere.

Kald det teknologiunderstøttet bostøtte eller botræning, hvor teknologien bidrager til- og supplerer fagpersonalets øvrige pædagogiske indsats, samtidig med at platformen sikrer tryghed og struktur for den enkelte i en ellers uforudsigelig hverdag.  

Begge disse teknologieksempler bygger bro mellem forskellige indsatser i den offentlige velfærd. Når vi for eksempel taler om socialpsykiatrien, så efterspørger kommunerne netop løsninger, der kan afhjælpe og koordinere på tværs af sektorer. Arbejdet med velfærdsteknologien har gennem årene vist os, at teknologiunderstøttelse kan afhjælpe mange af udfordringerne for den offentlige serviceproduktion. Den danske branche for hjælpemidler og velfærdsteknologi har stor ekspertise i udviklingen af politisk og økonomisk bæredygtige løsninger for borgere og samfund, blandt andet på grund af vores fælles danske forudsætninger for god og brugerdrevet innovation. 

Styrken i mange af de nye løsninger er, at de tager udgangspunkt i målgruppens meget forskelligartede og endda komplekse støttebehov. Teknologien bliver med andre ord et middel til ekstern understøttelse for kommunernes arbejde – og resultaterne er lovende.