Der er gået præcis et år, siden miljøminister Lea Wermelin lovede at sætte gang i nye undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har for ens sundhed, hvis man er nabo til en af Danmarks enorme svinefabrikker. Siden er der nærmest intet sket. Overhovedet. Det viser en aktindsigt. 

Det er simpelthen ikke godt nok. Vi har den største svineproduktion pr indbygger i verden, og over 60 pct. af danske bopælsadresser ligger under tre kilometer fra en svinefarm.
Den animalske produktion er blevet voldsomt koncentreret i Danmark i det seneste årti. Den gennemsnitlige svinebesætning er femdoblet i perioden. Kæmpemæssige svinefabrikker med op til 100.000 svin er skudt op i Dubai-tempo.

Mindst otte kommuner har forsøgt at råbe ministeren op. De vil have ret til at afvise ansøgninger om at opføre eller udvide store dyrefabrikker i deres kommuner. I dag er de tvunget til at godkende stort set alle ansøgninger, så længe de lever op til lovens bestemmelser. Også selvom det vil belaste kommunernes klimaregnskaber, skade andre erhverv som for eksempel turisme og skabe vrede og bekymring blandt de borgere, der får industrilandbruget i baghaven.

Miljøministeren ved det godt

Det er veldokumenteret, at den intensive animalske produktion allerede nu har konsekvenser for vores sundhed og derudover risikerer at være arnested for en ny epidemi eller pandemi i fremtiden. Men på trods af blinkende advarselslamper er det politiske fokus nærmest ikke-eksisterende.

I 2019 blev miljøminister Lea Wermelin gjort bekendt med, at den voldsomme koncentration af produktionen indebærer en sundhedsrisiko for naboer til kødfabrikkerne. Det gjorde hun, da Greenpeace udgav dokumentarfilmen “Nabo til en svinefabrik”, som blandt andet TV2 fulgte op på. 

Adskillige danskere berettede om et forværret helbred, efter kæmpefabrikkerne flyttede ind i deres nabolag, og nyere, international forskning bakkede beboerne op: Intensiv animalsk produktion øger forekomsten af et væld af symptomer. Hovedpine, hoste, øget træthed og stress er de mest veldokumenterede indtil videre.  

Ministeren udtrykte bekymring og bestilte en kortlægning af eksisterende forskning på området hos Aarhus Universitet. Det var den, der udkom 11. december sidste år. Den bekræftede sundhedsrisikoen ved den intensive svineproduktion og påpegede et behov for opfølgende undersøgelser af danske forhold. Undersøgelser, som ministeren altså lovede at få gang i, men tilsyneladende har glemt alt om.
Imens vokser frustrationerne overalt i landet. For bare få uger siden beskrev TV2, hvordan naboer og lokalpolitikeres massive bekymringer over en kæmpe svinefabrik, der er under opførelse ved Næstved, var blevet et hovedtema i kommunalvalgkampen. Næstved er da også én af de otte kommuner, der har opfordret ministeren til at ændre loven. De andre syv er Vordingborg, Skanderborg, Middelfart, Lejre, Kalundborg, Holbæk og Esbjerg.

Kødfabrikker kan sætte gang i corona 2.0 

Generelt har dyrefabrikkernes naboer de seneste år forsøgt at råbe op om, at de “er mere bekymrede for kemikaliedampe og miljøbelastning fra svinebrug end for corona” og den nystiftede Landsforeningen mod Svinefabrikker har allerede samlet omkring 600 medlemmer.  

Igennem en længere periode har vi som samfund brugt 50-100 mio. kr. om dagen på at teste for coronavirus. Men vi prioriterer ikke en bøjet femøre på at undersøge den sundhedsrisiko, der er ved, at danske kødfabrikker huser over 13 millioner svin.

Imens dukker nye, foruroligende forskningsresultater op fra udlandet. Tyske forskere påviste i 2020, at der er stammer af svineinfluenza A i omløb i danske svinebesætninger. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det derfor et spørgsmål om tid, før der udvikles et nyt svineinfluenza-virus, der kan hoppe fra svin til mennesker og mellem mennesker. I januar i år blev en kvinde på Sjælland faktisk smittet med svineinfluenza-virus, men myndighederne vil ikke oplyse, hvor tæt hun boede på en svinebesætning.  

Byggepause nu

Derudover udgav DTU for nyligt et studie, der påviser, at den multiresistente stafylokokbakterie MRSA kan overleve op til fem dage på fluer. Forskerne estimerer på den baggrund, at det er sandsynligt, at stue- og stikfluer kan sprede de multiresistente bakterier “til næsten alle nærliggende danske svinebesætninger eller bopælsadresser.” 

Vi kan ikke vente længere på, at ministeren muligvis på et tidspunkt igangsætter en national undersøgelse, afventer resultatet og derefter eventuelt justerer lovgivningen. Lea Wermelin bør udvise et forsigtighedsprincip og midlertidigt stoppe nye staldbyggerier og -udvidelser, indtil der er garanti for, at der ikke er heldbredsricisi for svinefabrikkernes naboer. Eller som minimum give kommunerne ret til at træffe den beslutning lokalt.