Der kaldes på handling for vores klima, vores velfærdssamfund er presset, og borgernes forventninger til det offentlige er stigende.

Der bliver nok at debattere under - og efter - kommunalvalget til november i år. Som formand for kulturområdet i en kommune og i KL ligger det mig naturligvis på sinde, at dette område også huskes, debatteres – og prioriteres!

Men hvordan vinder det indpas blandt emner som ovenstående, i en kontekst hvor vælgernes prioritering af kulturområdet ligger lavt?

Jeg vil her give tre bud på, hvordan vi skal italesætte kulturområdet, så det får en større rolle i debatten og bedre ”ry” blandt vælgerne:

Gør kulturen nærværende og konkret

Kulturens til tider dårlige position i den offentlige debat handler ofte om et forudindtaget synspunkt om, at kulturen er elitær. Kun for de få. Kulturen kan også være svær at forstå, for nogen føles den decideret unødvendig. Og allerværst; fremmedgørende.

Kultur kan være en smal kunstudstilling eller en mindre teaterforestilling, som kun få ser. Men kultur er også store folkelige koncerter, nationale kulturaktører på turné i landet eller den (ofte) mest besøgte kommunale kulturinstitution, biblioteket.

Jeg mener, at det er vigtigt at kunne tilbyde både det brede og det smalle. Har du kun det smalle kulturudbud repræsenteret, så risikerer du at gøre kulturen uvedkommende for de mange, men det ukendte og anderledes kan også bidrage med tiltrængte nye tendenser og skubbe til det etablerede og udviklingen heraf.

Pointen er blot, at kulturen kan italesættes på mange måder. Og skal kulturens opbakning blandt vælgerne øges, så skal den gøres nærværende. Mange af os er brugere af biblioteket, vi har måske besøgt det lokale teater eller museum. Er det ting, vi vil give op på?

Skulle byrådskandidater mene, at man let kan skære stort i kulturbudgetterne, så kan man udfordre dem på, hvad de konkret vil skære i: skal det lokale bibliotek have færre afdelinger eller kortere åbningstider? Skal det være dyrere at sende sit barn på kulturskole? Skal der være længere mellem kulturtilbuddene, så den sociale og geografiske skævhed øges? Der er mange vinkler på det, og det gælder om at gribe dem, som folk kan relatere til. Derved bliver kulturen håndgribelig, nærværende og til noget man ikke vil være foruden.

Kultur er velfærd

Den store topscorer hos vælgerne blandt de politiske emner er ”sundhed”. Det giver god mening, for vi står i en brydningstid, hvor vores ”klassiske” sundhedssystem er under forandring. Den mentale sundhed og kampen mod ensomhed er også blevet et allestedsnærværende emne, og det kan ikke løses med et trylleslag.

Det er ganske afgørende for helbredet hos unge som ældre, at de indgår i positive fællesskaber. Her kan man finde mange svar i kulturen. For det er særligt her, at folk på tværs af baggrund og livssituation kan bringes sammen. Sammen om en oplevelse, sammen om at skabe noget eller blot ved at give dem et frirum fra hverdagens udfordringer.

I skal som kommuner prioritere, at flere bliver en del af kulturen, så den reelt er inkluderende. Det kan være ved at samarbejde med kulturinstitutionerne om nye brugergrupper. Det kan også være ved at satse på nye kulturevents, som adskiller sig fra de lokale og tilbagevendende begivenheder.

Ydermere kan man se på de positive resultater, som fx ”Kultur på Recept” har leveret. Herunder i Silkeborg Kommune, hvor vi har permanentgjort ordningen og arbejder med borgere, der har deres at kæmpe med, men hvor kulturen kan blive et frirum og et sted at møde andre, hvor sygdom og udfordringer kan glide i baggrunden.

Så italesæt også kulturen som velfærd. Og arbejd med at udnytte det store potentiale, der er for at bruge kulturindsatser forebyggende i et sundhedssystem, hvor de allerfleste midler går til helbredelse.

Kultur er penge i kommunekassen

De største kritikere af kulturområdet vil gerne beskrive det som et bundløst hul, hvor pengene bare forsvinder hen. Og man kan selvfølgelig altid diskutere, hvad der er en den ”rette” og ”gode” kultur, men en ting er efterhånden slået fast: nemlig at kulturen er en stor gevinst for den lokale økonomi, oveni hvad den kan generere af bosætning og turisme.

Senest har Aarhus Kommune undersøgt den økonomiske værdi af sin kulturliv, og det er interessant læsning. Dels er næsten 12.000 ansatte i kulturbranchen, og hele 2,8 mia. kr. sendes årligt i fælleskassen fra kulturen. For kulturen er også en kæmpe industri, der skaber værdi på mange parametre.

Derfor, når folk taler om kulturområdet som et felt, der blot koster penge, er der efterhånden så mange tal for, at det ikke er tilfældet. Det er en investering.

Det var mine tre bud på, hvordan vi gør kulturen mere relevant i en valgkamp. Men det er også argumenter, der kan bruges i det daglige arbejde, hvor midler til kultur ofte sættes hårdt op mod penge til ”børn og ældre”. Det er heldigvis ikke så sort/hvidt, og jeg håber på, at disse indspark kan nuancere debatten bare en lille smule.