Mange kommuner arbejder fokuseret med at skabe mere og bedre borgerinddragelse, bredt på tværs af mange politikområder. Tiltagene er mange og forskellige. Lige fra sociale partnerskaber med idrætslivet til direkte frivilligorganisering i kommunen. 

Men det kan være rigtig svært at skabe borgerengagement om opgaver, der ofte er formuleret som ”noget vi ikke længere har råd til” eller ”noget vi er nødt til, at borgerne selv tager ansvar for”. Lige her gemmer det lokale kulturliv på et nøglepotentiale.

Det er bedst undersøgt omkring de danske landsbyer. Men også i EU bobler det med at se på kulturlivets potentialer. Resultaterne er rimelig klare. Jo mere kulturaktivitet og jo mere, man lokalt deltager i det, desto stærkere er det lokale demokratiske engagement. Kulturaktiviteten kan simpelthen bruges som et termometer for den lokale sammenhængskraft. Det er også derfor, at landsbyer, der bobler af lokalt kulturliv, oplever langt mindre fraflytning. Samme potentialer kan udfoldes i vores byer, her skal det bare fortsat være nært og opleves ”lokalt” også i byen.

Er der lokale mødesteder, er der mere engagement.

Er der et stærkt lokalt kulturliv, så er vejen at se på kulturlivets mødesteder. Jo mere fælles de er desto større potentiale. Der hvor aktiviteten bobler i kulturhuset, forsamlingshuset, ungdomshuset eller kombinationer heraf, er der en krog for en kommune at spille med. Er kulturlivet meget spredt, kræver det som udgangspunkt først at skabe de gode fælles mødesteder. 

Kernen er, at mødestedet ikke alene er ”hit and run” til aktiviteten, men at der er sociale zoner, at man kan hænge ud og stikke hovedet ind. Ofte er mad og fællesspisning centrale funktioner for det fælles møde.

Begynd småt og tillidsfuldt

Betyder det, at man så bare som kommune kan komme ned i kulturhuset og lave en opgavebestilling? Nej sådan fungerer det selvfølgelig ikke. Overraskende nok er tilgangen tit sådan. Det kræver fornemmelse og forståelse for det lokale drive og engagement. Og samarbejde over tid. Man skal starte småt og tillidsfuldt, og så kan det vokse. Et kulturliv fungerer organisk og ”langsomt” i sit engagement. Hurtige quick fixes kan godt give resultater, men det holder sjældent særlig længe.

Et par konkrete eksempler: Mange kommune har i dag grundige klimaplaner. Ofte med stærke elementer af at borgerne skal med og engagere sig. I Kulturens Analyseinstitut har vi kigget på kulturlivets kobling med klimaindsatser i to kommuner – Roskilde og Horsens. Det bobler lige under overfladen. Det viser sig, at der er masser af ”klima-engagement” tilstede i kulturliv og kulturaktiviteter. Det kan være et væld af foredrag om natur, grøn mad eller energibesparelse i aftenskoleregi. Reparationscafeer og fællesspisning i kulturhuset. Der kan være workshops om biodiversitet, grøn køkkenhave og frø-bytning (til planter altså) på det lokale bibliotek. Der kan endda være kunstnere, der har taget det ind i deres virke, og sætter det i scene på teatret, i billedkunstudstillingen eller som en del af en koncertrække. 

Kulturtilbud forhindrer ensomhed blandt ældre

Alle disse aktiviteter er anledninger til mere. Rigtig mange kommer med en lyst til at engagere sig i en sag eller aktivitet, og endnu flere går fra kulturaktiviteten og vil noget. Alt hvad der ofte mangler, er et link mellem alt det, som er i gang i en teknik/miljøforvaltning, og muligheden for selv at deltage, koble sig på eller bygge videre.

Handler det om de ældre? Hvor man gerne vil modvirke ensomhed og løfte sundhed og trivsel. Der er ofte allerede en fin indsats og samarbejde med den lokale idræt. Ofte er det halvdelen af ældre med behov, der lige synes at idrætsforeningen er deres arena. De andre finder sig ikke lige hjemme, hvor kroppen eller måske endda konkurrence er i fokus. Her kan fællessang, arkitektoniske gåture eller lokalhistorisk detektivarbejde være tryllestøvet, der mangler. 

De fleste steder har allerede et eksisterende kulturudbud, der matcher. Måske er det ikke så udfoldet endnu, så er det her samarbejdet med kommunen ofte kan begejstre, En kommune kan nå mange flere ældre end et ofte frivilligt båret kulturtilbud kan. Så der kan inviteres nye med til koraktiviteter, eller man kan via det lokale museumsbesøg blive introduceret for muligheder for at blive en del af det lokalhistoriske arkivs arbejde. Meget tit er det bare den direkte invitation, der mangler.

Sundhedseffekter kortlægges eller er måske allerede kortlagt af forskere bredt nationalt, men også internationalt. Engageret fællessang har fysiske og mentale positive effekter, så det endda direkte kan bruges til behandling ift. f.eks. KOL og demens. 

Men det virker altså også på alle os andre inden, vi er nået dertil. Er der en lokalafdeling af Sangens Hus, så er det bare at åbne døren og se det ske. Sortering og formidling af lokalhistorisk billedmateriale er f.eks. ligeledes et meget stærkt værktøj til at holde hukommelsen og sproget stærkt.

Nøglen er at kende og møde det lokale kulturliv. Finde de oplagte match mellem behovet for øget borgerengagement og det kulturengagement, som allerede er der. Gå til det direkte og ikke for stort – og arbejd ganske tålmodigt.