Der er ikke så meget tvivl om, hvad der bliver det helt store i 2025 indenfor AI: Det gør de såkaldte agenter. Det kommer også til at gælde indenfor det offentlige Danmark, så hvis man endnu ikke har sat jer ind i området, er det på tide at få det gjort.

Allerede i foråret 2025 forventes OpenAI, der står bag ChatGPT, at lancere deres agent ”Operator”. Den bliver den første af mange agenter, som vil kunne styre computere og udføre opgaver for os uden menneskelig indblanding.

Hvor ChatGPT og andre af de nuværende AI-værktøjer primært leverer svar i form af tekster, billeder, video osv., så vil agenter som Operator kunne bruge din computer til at udføre arbejde, uden at du skal involveres i det løbende. Den vil kunne navigere på hjemmesider, bruge applikationer, planlægge møder, foretage køb og udføre komplekse opgaver i flere trin etc.

Som medarbejder i det offentlige vil det i den grad påvirke dit arbejdsliv i 2025. Her er 5 konkrete eksempler:

1. Du kan bruge en AI-agent til at håndtere byggesagsbehandling hurtigere og mere præcist.

I mange kommuner kan det tage måneder at få byggetilladelser. En AI-agent kan automatisk tjekke ansøgninger for manglende dokumentation, sammenholde med lokalplaner og bygningsreglementer og foreslå godkendelser eller ændringer, så sagsbehandlere kun skal gennemgå komplekse sager manuelt.

2. Du kan bruge en AI-agent til at forudsige og forebygge skolefravær blandt udsatte børn.

I en række danske kommuner har man testet dataanalyser til at opdage mønstre i fravær. En AI-agent kan automatisere denne proces ved at analysere skemaer, transporttid, tidligere fravær og sociale faktorer for at alarmere skoleledelsen tidligt og foreslå tiltag som mentorordninger eller ekstra støtte.

3. Du kan bruge en AI-agent til at forudsige hvornår kommunens veje og kloakker skal vedligeholdes.

I flere kommuner bruger de allerede sensorer til at overvåge vejbelægning. En AI-agent kan kombinere disse data med vejrforhold og trafikbelastning for automatisk at forudsige, hvornår en vej bør repareres, hvilket kan forhindre dyre skader og forbedre planlægningen.

4. Du kan bruge en AI-agent til at hjælpe udsatte borgere med at søge støtteordninger.

Mange borgere i socialt udsatte positioner får ikke søgt de ydelser, de er berettiget til. En AI-agent kan guide dem gennem ansøgningsprocessen ved at stille spørgsmål og automatisk udfylde formularer baseret på deres situation, hvilket kan øge tilgængeligheden af hjælp.

5. Du kan bruge en AI-agent til at reducere madspild i kommunens kantiner og plejehjem.

I min hjemby Aarhus har man arbejdet med at mindske madspild på plejehjem. En AI-agent kan analysere, hvor meget mad der reelt bliver spist, og justere bestillinger baseret på vejrudsigten, beboernes spisevaner og tidligere madspild, så der ikke overproduceres.

Sådan vurderer du, hvornår en AI agent giver mening at bruge

Hvor ovenstående var science fiction for blot nogle år siden, bliver det virkelighed i 2025, men ligesom med al anden AI skal vi tænke os godt om. Vi har fortsat vores sunde fornuft i behold modsat maskinerne, og fornuftens stemme skal hjælpe os med at vurdere, hvor og hvornår en AI-agent giver mening at bruge.

Som serie-iværksætter og foredragsholder om AI er mit fokus altid det jordnære og handlingsorienterede. Derfor er jeg heller ikke interesseret i al hypen om agenterne, men har valgt at fokusere benhårdt på, hvornår de enten kan gøre ting smartere eller bedre, samt hvornår de må forventes at være tidsinvesteringen værd i starten.

På den baggrund har jeg opstillet to scenarier og typer af agenter, som rent faktisk giver mening i hverdagen. Forhåbentlig kan de inspirere dig, når I skal vurdere, hvornår AI-agenter kan skabe værdi hos jer …

1. Den simple agent

Spørgsmålet, du stiller dig i forhold til brugen af de simple agenter, er: Hvad kan de hjælpe mig med af simple ting i hverdagen?

Nu er det jo op til den enkelte, hvad der vurderes som simpelt, men et godt eksempel er mange af de ting, som vi er begyndt at bruge fx ChatGPT eller Copilot til. De opgaver kan vi nu automatisere igennem agenter.

Det kunne være at lave mødereferater; forkorte lange tekster; søge efter værktøjer til en given opgave etc.

Alle de opgaver kan du fortsat løse igennem fx ChatGPT, men med agenten kan du sætte det mere automatiseret op, så den gør det for dig løbende.

Simple agenter sætter du altså til at gøre ellers tidskrævende ting enklere for dig.

2. Simplexity agenten

Simplexity er et begreb, jeg opfandt for en række år siden for at forklare, hvorfor Google fuldstændig udkonkurrerede datidens store søgemaskine AltaVista tilbage ved årtusindskiftet.

Inden Googles indtog brugte de fleste af os AltaVista, selvom den nærmest krævede en videregående uddannelse i søgning for at få glæde af. Lidt ligesom Aula gør det (til de der har skolebørn).

Hverken AltaVista eller Aula har evnet at gøre kompleksitet simpelt, mens Google formåede at gøre det komplekse simpelt trods kompleks bagvedliggende teknologi.

Simplexity agenter er på samme måde dem, der gør det komplekse simpelt. Det kunne være AI-agenter, der finder mønstre i borgerfeedback for at identificere nye innovations- og servicemuligheder, eller det kunne være en agent, der sorterer alle indkommende e-mails og prioriterer dem efter vigtighed.

Simplexity agenter sætter du altså til at gøre ellers komplekse ting simple for dig.