Alle elsker vores drikkevand, hvor vi kan åbne for hanen, og der fosser drikkeklar vand direkte fra undergrunden ned i glasset, klar til at drikke.

Og vores drikkevand er det – altså borgernes. Nogle steder i landdistrikterne har man egne boringer, og det kan give god mening. Fx er der ikke grund til at trække kommunevandet ud i kilometerlange nedgravede rør, hvis det er nemmere selv at stikke et rør i jorden og hente det op.

Alle ønsker, at sådan skal det fortsat være – hvorfor der er fuld opbakning til beskyttelse af vores drikkevand.

Der er derfor gennem de seneste 25-30 år lavet utallige  pesticidhandlingsplaner, strategiplaner, indsatsplaner, beskyttelsesplaner, PFAS handlingsplaner, vandmiljøplaner. Alle med fokus på mindre forbrug af gifte, om det er pesticider eller PFAS- stoffer, oprensning, substitution, afværge, inddæmning og kontrol.

Men lige meget hjælper det. I foråret 2024 kunne Danske Regioner melde ud, at mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer er forurenet af pesticider eller andre giftstoffer. Og op gennem årene er den ene private boring i landdistrikterne efter den anden lukket, da vandet var så forurenet at det ikke levede op til de krav der er på drikkevandsområdet. Og så må der trækkes kommunale vandrør i stedet.

Men ikke kun drikkevandet er truet, Fødevarestyrelsen konkluderer i 2024, at der er pesticidrester i 80 pct. af prøverne taget i frugt  og i 42 pct. i prøverne af grøntsager, der er konventionelt dyrket. Det konkluderes lakonisk til slut, at hvis man vil minimere sit indtag af pesticider via fødevarer, kan man vælge danske og økologisk fødevarer.

PFAS-stofferne ophobes

Ja, men selvfølgelig vil vi da minimere indtagelse af sprøjtegifte i vores mad og i vores vand. Ikke mindst fordi der er store sundhedsmæssige problemer ved at fylde sin krop med gift. Selvom det er i små doser.

Når vi mennesker udsættes for kemiske pesticider – så er det forbundet med kroniske sygdomme såsom kræft, hjertesygdomme, luftvejssygdomme og neurologiske sygdomme.

PFAS-stofferne ophobes  i mennesker, dyr,  og miljøet. Sundhedsstyrelsen peger  på flere påvirkninger af helbredet grundet PFAS: Færre antistoffer i blodet efter vaccination, øget risiko for nyrekræft hos voksne, lettere stigning i kolesteroltallet, nedsat fødselsvægt for nyfødte.  

Og så alt det man ikke ved – endnu.

Forgæves indsats fra kommuner og regioner

Kommunerne og regionerne har ansvaret for, at forurening med pesticider og PFAS-stoffer ikke truer vores sundhed fx ved at sikre, at grundvandet ikke forurenes. Det bruges der rigtig mange ressourcer på. Der laves analyser, kortlægning, kontroller afværgeforanstaltninger, indsatser og beskyttelsesområder.

Men lige meget hjælper det. Og lige meget vil det hjælpe i fremtiden. 

For samtidig med indsatsen for at forhindre pesticider og PFAS-stofferne i at forurene vores vand og fødevarer sprøjtes der stadig løs ude på markederne i det konventionelle landbrug. I stor stil endda. Forbydes/udfases et af giftstofferne så hamstres der forinden, og der findes et andet ligeså giftigt stof til erstatning, som endnu ikke er forbudt.

Miljøstyrelsen både undlader at kontrollere dem, der spreder pesticiderne og giver endog  dispensation igen og igen til at stoffer, der for længst er udfaset og forbudte i andre EU-lande, fordi de er skadelige for menneskers helbred, så de stadig kan bruges i Danmark.

Sisyfosarbejde er vel den bedste betegnelse for den indsats og det arbejde, der foregår med at mindske forureningen med pesticider og PFAS-stoffer.