“Tredjedelslandet” bliver lille Danmark kaldt ude i den store verden. For mens andre nordiske lande nærmer sig en fifty-fifty kønsfordeling blandt deres lands- og lokalpolitiske folkevalgte, har de danske byråd, regionsråd og Folketinget i årtier konsekvent ligget under 40 pct. kvinder.

Men så pludselig efter valget 16. november røg glasloftet af landets fem regioner. Andelen af kvinder i regionsrådene er sammenlagt steget fra 38 pct. ved valget i 2017 til 50,2 pct. ved valget i 2021.

103 af landets i alt 205 regionsrådsmedlemmer vil de kommende år være kvinder. 

Eksperterne kalder det en trend. Og et historisk gennembrud for ligestillingen. 

Men et skrøbeligt flertal. 

I kommunalbestyrelserne er andelen af kvinder kun steget fra 34 pct. valgt i 2017 til 36 pct. valgt i 2021.

Og ingen tør byde på, om tendensen i regionerne fortsætter til næste valg.

Det afhænger i høj grad af partierne, siger professor i statskundskab og kønsforsker Drude Dahlerup:

- Undersøgelser fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder viser en lille stigning i antallet af kvindelige spidskandidater. Og vi ved fra forskningen, at partiernes valg af spidskandidater samt deres rangering af kandidaterne på stemmesedlen er afgørende for, hvem der bliver valgt.

- Så nu glæder jeg mig virkelig til at gå ind og granske tallene for dette regionalvalg. Vi kan lære meget af at undersøge, hvordan kvinderne har været opstillet i partierne og fordelingen af personlige stemmer i forhold til sidste gang, siger hun. 

20 kvindelige borgmestre

Hvad kommunalvalget angår, hæfter Drude Dahlerup sig især ved, at antallet af kvindelige borgmestre er steget med næsten 50 pct: 14 af landets 98 (over)borgmestre var kvinder efter kommunalvalget i 2017. Det tal er steget til 20 efter dette valg. Stadig langt fra de 45-55 pct, FN anbefaler, men trods alt en markant stigning.

Samtidig er kvinderne nu i overtal i fem af landets 98 kommunalbestyrelser. Ved valget i 2017 var de det kun i én kommune, Gentofte.

Drude Dahlerup er overbevist om, at metoo-debatten har spillet en rolle ved dette års valg. Hun hæfter sig desuden ved, at kvindelige kandidater med regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i spidsen har været synlige i medierne. 

Det samme gør Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

- I dag går alle partier op i diversitet. Kønsdiversitet, etnisk diversitet, social diversitet. Og alle skriger lige nu på unge kvindelige talenter, siger hun.

- Nogle blå partier går knap så højt op i kønsdiversitet som de fleste røde partier, men alle ved, at det giver et dårligt image, hvis et parti kun har mænd over 50 på listen.

Hver ottende regionsrod blev en sygeplejerske

At netop regionsrådene først ramte målstregen for kønsligestilling, overrasker ikke eksperterne.

- Regionernes hovedopgave er sundhedssektoren, og i sundhedssektoren er en stor andel af de ansatte kvinder, der må formodes at interessere sig for sundhedspolitik, siger Kasper Jelsbech Knudsen, Ph.d. i Antropologi og chefkonsulent i Living Institute, der har specialiseret sig i diversitet og inklusion.

Hans hypotese stemmer fint overens med Dansk Sygeplejeråds opgørelse, der viser, at ikke mindre end 12 pct. eller hver ottende plads i landets regionsråd er gået til en sygeplejersker.

31 sygeplejersker stillede op til regionalvalget. Heraf én mand. 25 blev valgt. Blandt dem den mandlige kandidat. Så man må sige, at sygeplejerskerne samlet set fik et særdeles godt valg, hvilket blandt flere andre faktorer kan have haft indflydelse på kønsbalancen.

- Det er en meget klar tendens, vi ser i regionerne. Så jeg vil da råde partierne til at finde nogle gode kvindelige rollemodeller og allerede nu se på repræsentationen af kvinder i ungdomspartierne. For det forventer vælgerne om ti år, siger Kasper Jelsbech Knudsen.