Efter et meget langt tilløb kunne regeringen torsdag aften præsentere en reform af ældreområdet.

En pointe, der går igen hos partierne bag, er, at det med reformen skal undgås, at de ældres hjem er som en banegård med et rend af forskellige mennesker, der kommer og går.

Ældrereformen skal sikre velkendte ansigter hos de ældre, der har brug for hjælp, med faste teams i ældreplejen, lød det fra partierne ved præsentationen.

De faste teams kan desuden bidrage til at nedsætte sygefraværet, forebygge forråelse og omsorgstræthed samt øge arbejdsglæden hos medarbejderne, lyder det i aftalen.

Sammen med færre krav til dokumentation, mere selvbestemmelse til de ældre og tillid til medarbejderne udgør det kerneelementerne i reformen, der kræver en ny ældrelov og kan træde i kraft 1. juli 2025.

De ansatte er glade

Det tages godt imod af dem, der skal få det til at fungere ude i virkeligheden - de ansatte.

Hos fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedshjælpere- og assistenter, glæder formand for Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen sig over, at de ansatte med faste teams i højere grad vil kunne sige "vi ses i morgen" til de ældre.

Men hun ærgrer sig samtidig over, at politikerne ikke benyttede sig af chancen til for alvor at rydde ud i den dokumentation, der fylder i hverdagen.

Den handler om, at man på ældreområdet skal forholde sig til to love - Serviceloven og Sundhedsloven - som lapper ind over hinanden og giver en masse papirarbejde, lyder det.

- Helhedspleje er jo overskriften på den nye reform. Her snakker vi jo alle opgaver omkring den ældre.

- Men demografien siger jo, at vi får flere ældre, som er kronisk syge og multisyge. Så vi kommer til at se en stigning af opgaveløsninger for sundhedsloven.

- Så når man gerne vil lægge medarbejderne sammen til et meget større tværfagligt team, er det rigtig ærgerligt, at man ikke løser det her problem, siger hun.

Aftalepartierne har noteret, at de senere skal mødes for at drøfte "snitflader mellem ældreområdet og sundhedsområdet."

Overlap er sparet væk

Ældrereformen lægger op til at fjerne dokumentationskrav under serviceloven - altså eksempelvis pleje og hjælp til at spise og drikke.

Men det kræver især en ting for at fungere ude virkeligheden, lyder det fra FOA.

- Grunden til, at man dokumenterer så meget om ydelser under serviceloven, er fordi, man har fjernet alle overlap imellem vagterne ude i kommunerne. Det er jo sparet væk.

- Så når jeg går hjem klokken 15, kommer aftenvagten også klokken 15. Der er ikke et kvarters overlap, hvor man kan snakke om, hvad der er sket i vagten. Det er du nødt til at dokumentere, så den næste vagt kan læse op på, hvad der er sket, siger Tanja Nielsen.

Mere frihed til kommunerne

I KL er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Christina Krzyrosiak Hansen (S) glad for mange af elementerne i reformen af ældreplejen, som kommunerne står for at drive.

- Ikke mindst at vise mere tillid til de ansattes faglighed, så de kan bruge deres kræfter på pleje og omsorg fremfor dokumentation, tilsyn og kontrol, siger hun i en pressemeddelelse.

Reformen giver kommunerne mere frihed til at indrette sig på den måde, der giver bedst mening lokalt, for eksempel når der skal organiseres faste teams.

Også et nyt og samlet tilsyn er positivt, mener Christina Krzyrosiak Hansen.

I dag er der ældretilsyn i alle landets 98 kommuner. Samtidig er der et ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med en tilsynsreform vil regeringen sammenlægge de to forskellige tilsyn til ét tværkommunalt tilsyn.

Her skal de øvrige tilsynsbesøg eksempelvis fra brand- og fødevaremyndigheder koordineres, så de finder sted samme dag.