”Min far havde ét job i hele sit liv. Jeg kommer til at have seks job i mit liv. Mine børn vil få seks job på en gang” (Robin Chase, medstifter af Zipcar, til ‘The Guardian' i 2015).

De fleste mennesker kan måske godt blive lidt svedt ved tanken om seks job på én gang. Kan det overhovedet lade sig gøre, vil mange tænke. Kan et liv hænge sammen med seks job på én gang? Men internationale undersøgelser peger på, at det er et muligt scenarie for den kommende generation af unge. Mens mange bekymrede vil pege på den usikkerhed og risiko, et sådant arbejdsliv medfører for den enkelte, vil andre fokusere på den fleksibilitet og frihed, det giver arbejdsgivere og medarbejdere at have sådan et arbejdsliv.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Arbejdslivet, som vi kender det, er under stærk forandring, og det samme er det ungdomsliv, som traditionelt sluttede, når det første faste lønnede fuldtidsjob var i hus og muligheden for at etablere et voksenliv var økonomisk sikret. Selv var jeg 40, da jeg fik mit første faste fuldtidsjob i universitetets verden, men måske vil mine børn aldrig få et fast job? De seks samtidige job, som Robin Chase refererer til, er selvsagt ikke faste job, men midlertidige projektorientererede deltidsjob, som muliggøres af nye teknologier. Blandt andet har chaufførerne i Chases virksomhed Zipcar flere job på en gang, hvilket også er en økonomisk nødvendighed, fordi de ikke er sikret en fast lønindtægt.

I statistikker og forskning vil 'seks job på én gang' udfordre etablerede statistiske kategorier, men formodentlig falde under kategorien 'atypiske ansættelser'. Deltidsansættelser, vikaransættelser og forskellige former for midlertidige ansættelser er i kraftig vækst, og de er især udbredt blandt unge. I gruppen af unge under 35 år skønnes det, at mindst hver sjette var midlertidigt ansat i 2013 (Scheuer 2013). Dette tal inkluderer ikke den gruppe af unge, der er i forskellige former for beskæftigelsesindsatser, selvom de typisk også er i en form for midlertidig atypisk ansættelse.

Et ungdomsprekariat?

I debatbogen 'The Precariat: The New Dangerous Class' (2011) viser den britiske professor Guy Standing, at en ny klasse er under udvikling. Han henviser til, at et stigende antal mennesker i hele verden arbejder under særdeles usikre arbejdsvilkår. Det gælder usikkerhed i ansættelser, der er kendetegnet ved at være fleksible, ustabile og kortvarige uden fremtidsudsigter. Et kendetegn ved det arbejde,  medlemmer af prekariatet udfører, er, at det er muligt at udskifte den ene midlertidigt ansatte med en anden i det øjeblik, markedet eller produktionen kræver det.

'Prekariatet' kombinerer det engelske ord for 'usikkert/prekært' med 'proletariat' (ejendomsløs klasse). 'Prekariatet' går på tværs af traditionelle klasseskel og er ifølge Standing karak-teriseret ved ikke at have adgang til at opbygge en karriere, at være uden en stabil arbejdsidentitet og samtidig ikke have nogen social beskyttelse for eksempel i form af pensionsopsparing eller optjening af dagpenge. For et arbejdsliv ud og ind på arbejdsmarkedet på midlertidige kontrakter gør det vanskeligt at opnå den sociale beskyttelse, som fast fuldtidsbeskæftigelse typisk giver adgang til.

Internationale undersøgelser peger på, at unge på arbejdsmarkedet har en særlig risiko for at havne i prekariatet, hvis et midlertidigt, usikkert arbejde ikke længere fungerer som en trædesten til et mere fast job, en fast indtægt og et selvstændigt voksenliv. Fælden består i at blive fastholdt på de arbejdsvilkår, som mange unge kender fra deres midlertidige studie- og fritidsarbejde. Spørgsmålet er, om vi i Danmark er ved at skabe et prekariat, der lige-som i resten af Europa er domineret af unge?

Et ungt medlem af prekariatet?

I forbindelse med et forskningsprojekt mødte jeg i efteråret en af de unge, hvis arbejdsliv tydeligvis rummer prekariatets usikkerhed. Sarah er 23 år og har forældre med arabisk baggrund. Siden hun var 16 år, har hun arbejdet i detailhandlen, mens hun har gået i skole. Hun har altid godt kunnet lide at arbejde og tjene sine egne penge. Sarahs ungdoms- og arbejdsliv ligner mange andre danske unges. I Danmark er det meget normalt at starte arbejdslivet som 15-16-årig med et deltidsfritidsjob. I en alder af 23 år har Sarah allerede stor erfaring fra arbejdsmarkedet og nævner i flæng en lokal bager, en legetøjsbutik, en trælasthandel og flere forskellige supermarkeder som tidligere arbejdspladser. Hun har igennem sit ungdomsliv bevæget sig ind og ud af arbejdsmarkedet, mens hun samtidig har været inde og ude på forskellige uddannelsesforløb. Da jeg mødte hende, havde hun været færdiguddannet som butiksassistent i et år. Men det havde ikke gjort hendes arbejdsliv mere sikkert - snarere tværtimod. For som faglært er hun dyr i drift. Der skal mange flere lønkroner til at ansætte hende nu, end da hun var elev.

Derfor er hun ansat på en seks måneders fuldtidskontrakt med statsligt løntilskud. Forinden har hun været ansat i samme butik under en tre måneders praktikordning. Ikke desto mindre indgår Sarah i personalegruppen som en helt central medarbejder. Hun har nøgleansvar, hvilket vil sige, at hun åbner og lukker butikken, og har også ansvaret for at tage sig af de unge medarbejdere under 18 år, når de møder ind i butikken om eftermiddagen. To ud af 24 ansatte i supermarkedet er ansat på ordinære fuldtidskontrakter. Den ene er en 21-årig dygtig souschef, hvilket er helt normalt i detailhandlen, mens 12 af de 24 arbejder på deltid og er under 18 år.

Sarahs arbejdsplads er et eksempel på en helt normal og gennemsnitlig ungdomsarbejdsplads i Danmark.

En alt for stor investering?

Butikschefen, der i dette tilfælde er i 50'erne, fortæller, at han har brug for en høj grad af fleksibilitet i medarbejdergruppen både i det daglige arbejde med at tilpasse vagtplanerne til butikkens behov og i forhold til at tilpasse lønudgifterne til butikkens omsætning. Samtidig vil han gerne give unge som Sarah en chance og ønsker, at hans supermarked skal være en rummelig og mangfoldig arbejdsplads. Men han har brug for at kunne holde lønudgifterne nede, og i den forbindelse er endnu en fast fuldtidsmedarbejder som Sarah en alt for stor investering, mens løntilskudsordninger får budgettet til at hænge sammen.

Arbejdsmarkedsforskere peger på, at den udvikling, som supermarkedet er underlagt, har været i gang i de sidste 10-20 år; arbejdsmarkedets og produktionens risici er væltet over på medarbejderne. Argumentet er, at virksomheder og offentlige organisationer ikke blot gør brug af mere liberale regler med hensyn til ansættelse og afskedigelse, men også søger at unddrage sig nogle af de forpligtelser, der følger af det normale eller typiske ansættelsesforhold, gennem større brug af atypiske ansættelser. På den måde skaber man en opsplitning mellem virksomhedens ”rigtige” medarbejdere, kernearbejdskraften, og den mere midlertidige perifere arbejdskraft (Scheuer 2013).

De negative konsekvenser for den enkelte unge er flere:

• Manglende mulighed for at få en fast indtægt og etablere et selvstændigt voksen- og familieliv.
• Manglende følelsesmæssig investering i arbejdet, arbejdspladsen og kollegerne.
• Mangel på fremtidsperspektiv.
• Større risiko for skader og ulykker på arbejdet.

Samtidig peger international forskning på, at det også har en række negative konsekvenser for arbejdspladsen at bruge midlertidige perifere medarbejdere: Det er vanskeligt at etablere en sammenhængende arbejdsorganisation - at etablere rutiner, fællesskaber og vidensdeling mellem medarbejdere, hvis de hele tiden bliver skiftet ud.

Sarah: Altså hvis de har brug for mig, så kan jeg fortsætte her. Har de ikke, så må jeg finde noget andet.

Interviewer: Okay, så det er sådan lidt usikkert?

Sarah: Ja.

Interviewer: Hvordan har du det med, at det er sådan lidt usikkert?

Sarah: Ah, ikke så godt. Jeg ville gerne have noget sikkert. 

Faglærte unge under 30 år er forpligtigede til at indgå i forskellige former for løntilskudsordninger, hvis de har været arbejdsløse i et halvt år. Målet er at hjælpe dem videre. Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er lavere end den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed i resten af Europa, men spørgsmålet er ,om disse job reelt leder til faste job, eller om unge i løntilskudsordninger stik imod hensigten udfører det arbejde, som andre unge tidligere udførte på mindre usikre vilkår?

Hvordan sikrer vi Sarah og andre unge med usikre arbejdsliv et socialt sikkerhedsnet, hvis uddannelse ikke er svaret? Hvordan ruster vi  unge til det arbejdsliv, der venter dem?

[wpv-post-body view_template="faktaboks"]